Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Specialpsykolog i Psykiatri til Psykiatrisk Akutmodtagelse og Ambulant Akutteam i Vordingborg

 

Brænder du for Akutpsykiatri –Har du lyst til at arbejde med akut psykiatri i et stærkt tværfagligt team, som har fokus på nye udviklingstiltag og det gode ordentlige arbejdsmiljø?

Vil du dele din viden og ekspertise, samarbejde om opgaven og lade din faglighed udfolde sig? Så vil vi gøre vores bedste for at du har mulighed for et job med udvikling og plads til dine faglige interesser.

Vi søger en specialpsykolog til vores Psykiatrisk Akutmodtagelse og Ambulant Akutteam

Hvis du bor i Hovedstaden har du mulighed for, at blive kørt til og fra arbejde i vores konference bus, som dagligt kører fra DGI byen kl. 700 og er retur i København senest kl. 16.00, en del af din daglige arbejdstid vil være i bussen, idet vi stiller computere med netadgang til rådighed til f.eks. dokumentation og andre administrative opgaver.

Psykiatrisk Akutmodtagelse er psykiatriens forpost og repræsenterer et spændende og udfordrende speciale. Kompetencer som fleksibilitet og selvstændighed sammen med gå på mod i arbejdsopgaverne er essentielle.

Psykiatrisk Akutmodtagelse er et afsnit, hvor borgere kan henvende sig uden at være visiteret.

Borgerne modtages af en sygeplejerske som triagerer patienten. Triagen danner rammen for den videre visitation, pleje og behandling.

Afsnittet er et integreret sengeafsnit med 10 intensive sengepladser. Patienterne er indlagt gennemsnitligt 2 døgn, hvor der er daglig visitationskonference.

Psykiatrisk Akutmodtagelse har tilknyttet et ambulant akutteam, som varetager intensiv ambulant opfølgning af 4-6 ugers varighed. Ambulant Akutteam har 3 sygeplejersker og en speciallæge tilknyttet. Akutteamet skal udvides i 2019 og du har dermed mulighed for at være med til at udvikle det eksisterende team.

Dine arbejdsopgaver vil være:
Psykopatologisk udredning og diagnostik

Udarbejdelse af behandlingsplaner

Pårørende samtaler og samarbejde samt indgå i akut og recoverygrupper i akutteamet.

Undervisningsopgaver for medarbejdere i Psykiatrisk Akutmodtagelse og Ambulant Akutteam

Rådgivning og vejledning af eksterne samarbejdspartnere
Bidrage til udviklingen af Psykiatrisk Akutmodtagelse og Psykiatrien Syd som helhed

Vejlede psykologer i uddannelsesstillinger


Vi tilbyder:
Et afsnit som er i en konstant spændende udvikling jævnfør visionsplan for Psykiatrien Region Sjælland

Et afsnit hvor vi værdsætter et godt og trygt arbejdsmiljø og arbejdsfællesskab, hvor der er plads til den enkelte

Et stærkt fagligt og socialt fællesskab

Fælles supervision for speciallæger og specialpsykologer

Endvidere supervision i det tværfaglige miljø

Fælles læge-psykologmøder samt monofaglige møder

Ansættelsessamtaler forventes torsdag d. 14 marts fra kl 1300

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Camilla Petersen
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    005577
  • Quick-nr.
    363455
  • Indrykningsdato
    14-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    11-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Camilla Petersen
  • Stillingstyper
    Psykolog med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    005577
  • Quick-nr.
    363455
  • Indrykningsdato
    14-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    11-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.