2 sygeplejersker søges til sommervikariat i Tasiilaq, Østgrønland
Genopslag. To sygeplejersker søges til sommervikariat i juni, juli og august 2019.
Som sygeplejerske ved Sundhedscenteret i Tasiilaq, vil du primært være ansat i sengeafdelingen, hvor du i samarbejde med det øvrige plejepersonale er ansvarlig for tilrettelæggelse og udførelse af sygeplejen samt den daglige arbejdstilrettelæggelse på afdelingen.
Du kommer til at deltage i visitering af ambulante patienter i vagterne, og derfor er det vigtigt, at du har en bred sygeplejefaglig baggrund.
Du vil have skiftende vagter samt weekend- og rådighedsvagter.
Ønskede kvalifikationer
· Autoriseret sygeplejerske
· Fleksibilitet og selvstændighed
· Gode samarbejdsevner – også på tværs af faggrænser
· Rolig og velafbalanceret
Vi kan tilbyde
· Grundig introduktion
· Spændende hverdag med mangeartede udfordringer
· Et godt friluftsliv
Sundhedscenteret i Tasiilaq har 19 sengepladser med patienter i alle kategorier.
I Sundhedscenteret er der sengeafdeling, ambulatorium, lægekonsultation, jordemoderkonsultation og sundhedspleje.
Tasiilaq ligger på Grønlands østkyst lige syd for polarcirklen på højde med Island.
Der bor ca. 3000 mennesker i distriktet, hvor af 1.900 bor i byen og 1.100 bor i de fem tilknyttede bygder.
Angmagssalik er det gamle kaldenavn for byen.
Her møder du den oprindelige østgrønlandske kultur, hvor fangst og fiskeri stadig er en del af kulturen. Området er præget af bjerge, og naturen er meget storslået og smuk, og giver rig mulighed for at dyrke skiløb, hundeslædekørsel, vandreture, bjergklatring, fiskeri og sejlads.
På www.eastgreenland.com kan du læse mere om området.
Krav til ansættelse
For at arbejde i Grønland skal du have en grønlandsk autorisation.
Ansøgningsskema og vejledning hentes på Landslægeembedets hjemmeside
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at man skal have gyldig opholds- og arbejdstilladelse for at kunne arbejde i Grønland. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse, hvor ansættelsen er betinget af, at man opnår gyldig tilladelse.
Rejse- og boligforhold
Ved vikariater ydes der for den ansatte fri til - og fratrædelsesrejse.
Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse efter gældende overenskomst.
Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.
Løn og ansættelse
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst ved tiltrædelsestidspunktet. Find din overenskomst her.
http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201902063
Ansøgningsfrist: d. 7. marts 2019
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved afdelingssygeplejerske John Christensen på tlf.: +299 98 12 11 eller på e-mail: JHR@PEQQIK.GL
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Inga Olsen på e-mail: INGO@PEQQIK.GL
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Inga Olsen - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2019 - Quick-nr.
363457 - Indrykningsdato
14-02-2019 -
Ansøgningsfrist
07-03-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Grønland der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til parenkymkirurgisk afdeling K2 på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
27-05-2024 -
Fagligt spændende og udfordrende job som sygeplejerske på Aasiaat sygehus
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
20-02-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024 -
Sygeplejerske/Jordemoder til gynækologisk/obstetrisk afdeling K3 Dronning Ingrids Hospital, Nuuk
Grønlands Sundhedsvæsen
SygeplejerskeOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
27-05-2024 -
Sygeplejersker til Qeqertarsuaq Sundhedscenter
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
15-02-2024Ansøgningsfrist
07-04-2024 -
Sygeplejerske søges til Paamiut
Grønlands Sundhedsvæsen | Personaleadministrationen, 1230 Nuuk
SygeplejerskeOpslået
05-03-2024Ansøgningsfrist
09-04-2024