Region Nordjylland

Brystkirurgisk Afdeling

Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg

Lægesekretærer til Klinik Kirurgi og Kræft, den kirurgiske del

Lægesekretærer til Klinik Kirurgi og Kræftbehandling, henholdsvis Dermatologi og Brystkirurgi. Vi har ledige stillinger til to af specialerne i den kirurgiske del af Klinik Kirurgi og Kræftbehandling.

En stilling til et helt nyt speciale i Region Nord, nemlig Dermatologi (hudsygdomme). Afdelingen er først lige ved at starte op. Der er primært tale om en ambulant afdeling, som skal behandle og udrede patienter, dels henvist fra Hospitalets andre afdelinger, dels fra privatpraktiserende hudlæger. Der er tale om et mindre afsnit, i første omgang ansætter vi to sekretærer. Fysisk ligger afdelingen på Sdr. Skovvej, Aalborg – og der vil blive tale om et vist kontorfællesskab med Plastik- og Brystkirurgisk afdeling, som har til huse i den tidligere Beredskabsbygning.

Den anden stilling er Plastik- og Brystkirurgisk afdeling, som vi pr. 1. januar 2018 har fusioneret til én afdeling, en igangværende proces, hvor vi alle hjælper hinanden. Her er samlet ca. 10 sekretærer ansat. Vi arbejder dels med Plastikkirurgi, dels med Brystkirurgi, både indlagt og ambulant aktivitet. Der er tale om stor ambulant aktivitet og samme-dags-kirurgi. Vi udreder og behandler både benigne og cancer lidelser.

Begge stillinger på 37 timer. Mødetider vil ligge i tidsrummet 7.30 til 16.00. Det er for nuværende ikke planer om vagtarbejder i nogen af specialerne.

Den kirurgiske del i Klinikken er bestående af flere specialer, herunder Plastik- og Brystkirurgi, Mave-tarmkirurgi, Urologi samt Dermatologi. I alle specialer uddanner vi lægesekretlærelever. Alle nævnte specialer er fælles om samme ledende lægesekretær.

Vi tilbyder selvstændige og udfordrende stillinger med gode udviklingsmuligheder i spændende arbejdsmiljøer. Klinikken og specialerne er i stor udvikling og med høj aktivitet. Vi arbejder målrettet frem mod det Nye Aalborg Universitetshospital, hvor vi alle rykker ud om et par år. Vi har fokus på høj faglighed og gode patientforløb. Vi forsøger kontinuerligt, at udvikle både arbejdsmiljø og arbejdsglæde til alles bedste. Vores nye kolleger skal være uddannede lægesekretærer. Være imødekommende og have team-ånd. Vi har brug for fleksibilitet og ansvarsfuldhed. Da vi har mange forskelligartede opgaver, skal man magte at arbejde struktureret og bevare overblikket. Man skal være nytænkende og synes at nytænkning er spændende! Vi ser gerne erfaring med Regionens sundhedssystemer, Bookplan, Clinical Suite, PAS, elektronisk visitation m.m. Det gør bestemt ikke noget hvis man mestrer registrering på et højt plan, og der vil også blive muligheder for specielle opgaver, fx PRI-redaktør, arbejde med hjemmeside, elevansvarlig osv.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Kommer man i betragtning til ansættelse, må man forvente indhentelse af referencer i henhold til Regionens ansættelsespolitik.

Ansættelse for begge stillinger snarest muligt. Ansættelsessamtaler løbende, men primært i uge 10.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Helle Glanz
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    5533
  • Quick-nr.
    363465
  • Indrykningsdato
    14-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Helle Glanz
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    5533
  • Quick-nr.
    363465
  • Indrykningsdato
    14-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.