Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Klinisk sygeplejespecialist med udviklings- og forskningsopgaver

Klinisk sygeplejespecialist med udviklings og forskningsopgaver

søges til

Øre,- næse- og halskirurgisk operationsafsnit,

 Sjællands Universitetshospital Køge

 

Vi søger en sygeplejerske til varetagelse af denne stilling, 37 timer om ugen. Stillingen er fordelt 50/50 i klinisk praksis/udvikling og forskning.

Om os

På Øre-, Næse- og Halskirurgisk (ØNH) operationsafsnit er der ansat sygeplejersker og en afdelingssygeplejerske, som du kommer til at indgå i team med. Derudover er der sygeplejersker ansat med specialistfunktion i vores ambulatorium og i vores sengeafsnit.

Vi lægger vægt på en høj kvalitet i pleje og omsorg til den enkelte patient. Vi arbejder på at være fagligt opdaterede og har bl.a. kørt et koncentreret forløb med implementering af kompetencekort.

Afsnittet har stor fokus på udvikling af sygeplejen og på sigt forskning. Her er et fagligt udviklende miljø og samarbejde og sparring på tværs af afdelingen.

Vi har mål for sygeplejen og en sygeplejefaglig referenceramme, som det forventes, at du bidrager til fortsat udvikling og implementering af.

Om dig

  • Du er uddannet sygeplejerske, og har en relevant akademisk uddannelse på master eller kandidat niveau i master i klinisk sygepleje eller cand.cur. Du er ambitiøs, har personligt drive, og kan skabe forandringer i praksis.
  • Du har stærke samarbejdsevner, og har gode erfaringer med at skabe netværkskontakter.
  • Du ser sygepleje som en praksis disciplin, og har derfor et klart fokus rettet mod patienterne. Du arbejder målrettet på at både sygepleje, udvikling eller forskning skal komme patienterne til gode i klinisk praksis.
  • Du inspireres af klinikernes gode idéer, superviserer, underviser og implementerer udviklingstiltag sammen med personalet i afsnittet.
  • Du er fagligt opdateret, og holder dig ajour med ny forskning/viden på det sygeplejefaglige felt, og har viden om sygepleje til patienter med hjertesygdom.
  • Du kan arbejde systematisk med udviklings- eller forskningsprojekter, der både skaber ændring i praksis og dokumenterede resultater i form af publicering, poster og mundtligt oplæg – og bidrager dermed også til et lærende og udviklende miljø.
  • Specifikt er opgaver lige nu; sikre fastholdelse og kontinuerlig af viden i relation til kompetencekort, introduktions program og sikre opdatering af viden til sygeplejersker på den centrale operationsgang.

Du skal sikre høj faglig viden og evidensbaserede indsatser i praksis og medvirke til at præge og gennemføre implementering af nye initiativer i sygeplejen. For at sikre at viden omsættes til handling, er stillingen derfor tilrettelagt med 50 % kliniktid og 50 % administrativ tid.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Lotte Nielsen
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    20-02-2019
  • Regionens jobnr.
    005584
  • Quick-nr.
    363494
  • Indrykningsdato
    15-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Lotte Nielsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    20-02-2019
  • Regionens jobnr.
    005584
  • Quick-nr.
    363494
  • Indrykningsdato
    15-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.