Region Midtjylland

Mave- og Tarmkirurgi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Sygeplejersker søges til spændende speciale i øvre mave- og tarmkirurgi

Sygeplejersker søges til en fast stilling samt et vikariat i Mave- og Tarmkirurgi, Sengeafsnit 1 og 3, på Aarhus Universitetshospital, Palle Juul-Jensens Boulevard.
 
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling pr. 1. april 2019 eller efter aftale. Timetallet er 37 timer, men kan aftales individuelt. 

Vi søger ligeledes en sygeplejerske til et barselsvikariat fra d. 1. april 2019 frem til d. 31. juli 2020. Vikariatet er på 37 timer, men kan aftales individuelt.

Stillingerne er i blandede vagter, men vi tilstræber, at man kun har to vagttyper, dag/aften eller dag/nat. Dette aftales individuelt. Der arbejdes fem weekender på 12 uger. Disse weekender følger et fast rul, som man altid kan planlægge efter. Der er ligeledes mulighed for at have 12 timers vagter i weekender for dem, der ønsker det. Hvis man vælger det, arbejder man hver 3. weekend. Vi bruger "Min tid" i afdelingen, hvori hver enkelt medarbejder selv kan lægge sine ønsker til vagtplan ind. Det giver en større frihed i planlægning af egen tid.
 
Mave- og Tarmkirurgi varetager undersøgelse og behandling af patienter med både benigne og maligne kirurgiske lidelser i fordøjelseskanalen.
 
Hvis du bliver ansat hos os, vil du kunne tilegne dig en stor viden om pleje og behandling af patienter med lidelser i fordøjelsessystemet, samt muligheden for at specialisere dig i et subspeciale.
 
Mave- og Tarmkirurgi, Sengeafsnit 1 har speciale i den øvre gastroenterologi, som er sygdomme i spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, lever, galdeveje, bugspytkirtel og milt. Sengeafsnit 1 består af to tværfaglige teams, HPB (lever, bugspytkirtel og galdeveje), ECV (spiserør, mavemund og mavesæk). Her er plads til 18 patienter.

Mave- og Tarmkirurgi, Sengeafsnit 3 har speciale i den akut syge mave- tarmkirurgiske patient samt traumatologien. Sengeafsnit 3 består af Akutteamet (akut indlagte patienter, som kommer i afsnittet via Akutafdelingen med benigne lidelser i mavesæk, galdeblære og bugspytkirtel. Patienter med gastrointestinal blødning og traumepatienter indlægges også her). Akutteamet indbefatter også vores observationsstue. Her er der plads til fire patienter med øges observationsbehov så som blødning og eksempelvis sepsis. Denne stue er døgnbemandet af en sygeplejerske fra afsnittet. I Sengeafsnit 3 er der i alt plads til 17 patienter. Vores teams følger kirurgernes specialeinddeling, hvilket givet et godt tværfagligt samarbejde.
 
 
Vi søger sygeplejersker, som
  • gerne har kendskab til specialet eller som har interesse for den kirurgiske sygepleje
  • har lyst til at arbejde målrettet med patientforløb, har kendskab til accelereret patientforløb, og har lyst til at være en del af tilrettelæggelsen af nye forløb for vores patienter
  • har lyst til at være i et afsnit som rummer både indlæggelser af én dags varighed og længere forløb, med den forskellighed i sygeplejen, det giver
  • har lyst til at være i et afsnit med mange forskellige sygeplejeopgaver
  • kan arbejde i et travlt afsnit med stort patient flow
  • kan tænke kreativt i løsning af opgaver
  • kan rumme variationen af opgaver og som kan sige fra
  • kan bevare overblikket i travle situationer
  • har et godt humør
 
Vi tilbyder
  • mentorordning med plan for oplæring
  • et spændende speciale med en bred vifte af muligheder for at tilegne sig kirurgiske kompetencer indenfor de forskellige teams
  • mulighed for både at arbejde med elektiv og akut sygepleje
  • et engageret personale, som brænder for specialet og med stor indsigt i specialet
  • muligheden for at vælge team ud fra interesse
  • et godt socialt sammenhold i afsnittet
  • oplæring i at varetage funktionen på observationsstuen
  • mulighed for oplæring i flere funktioner i afsnittet, såsom modtagelsen og koordination
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation og børneattest.
 
Du kan få mere at vide om afdelingen på vores hjemmeside og ved kontakt til afdelingssygeplejerske Inger Sønderholm på 2499 5582 eller til afsnittets koordinator på 2164 0914.

Ansøgningsfristen er den 3. marts 2019. Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt i uge 10 og 11, 2019.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Inger Sønderholm
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    16491
  • Quick-nr.
    363499
  • Indrykningsdato
    15-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Inger Sønderholm
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    16491
  • Quick-nr.
    363499
  • Indrykningsdato
    15-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    03-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.