Region Midtjylland

Fysio- og Ergoterapi

Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C

Neurologisk område søger to vikarer for fysioterapeuter til Aarhus Universitetshospital, Fysio- og Ergoterapi, Afsnit 5

Barselsvikariat, akut apopleksi
Med tiltrædelse den 1. maj 2019 søger vi i Afsnit 5 en fysioterapeut til et barselsvikariat i perioden 1. maj 2019 til 31. januar 2020. Vikariatet er på 37 timer og er indenfor akut apopleksi.

Apopleksiafsnittet består af et sengeafsnit med en gennemsnitlig indlæggelse på 2-3 døgn samt en dagklinik.

Dine arbejdsopgaver på apopleksiafsnittet vil være undersøgelse, vurdering og behandling af apopleksipatienter. Hurtig stillingtagen til rehabiliteringsbehov for den enkelte patient og plan for evt. rehabilitering i samarbejde med det tværfaglige team
 
Vikariat, almen neurologi 
Med tiltrædelse den 1. maj 2019 søger vi en fysioterapeut til et vikariat i perioden 1. maj til 29. februar 2020. Vikariatet er på 30 timer og er inden for almen neurologi.

Dine arbejdsopgaver inden for almen neurologi vil være undersøgelse, vurdering og behandling af patienter med neurologiske sygdomme og symptomer, heriblandt epilepsi, encephalit, funktionelle lidelser og cerebrale tumorer. Du vil indgå i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde omkring patienternes videre forløb og behandling, samt vurdering og rådgivning af ambulante patienter, bl.a. multipel sklerose og polyneuropati. De sidste fire måneder af vikariatet kan muligvis blive inden for hjerne-rygkirurgi.
 
Der kan måske blive tale om flere timer, grundet gruppens medvirken i et projektarbejde.
 
Gældende for begge vikariater
For begge vikariater vil opgaverne også være respirationsfysioterapi samt dokumentation, herunder udarbejdelse af genoptræningsplaner.
 
Som udgangspunkt vil det desværre ikke være muligt at afvikle sommerferie i ugerne 28 til 32 inklusive.
 
Du bliver en del af Afsnit 5, som består af 15 fysioterapeuter og 9 ergoterapeuter. Terapeuterne er opdelt i team, og vi varetager specialerne apopleksi, almen neurologi, neurokirurgi, intensiv samt øre-næse-hals. Som ansat i Afsnit 5 er man primært tilknyttet et af de nævnte specialer, men alle er fælles om at varetage afsnittes opgaver. Du skal derfor ved behov være indstillet på også at varetage opgaver inden for de øvrige specialer i Afsnit 5.

Afsnit 5 flytter i begyndelsen af marts til Aarhus Universitetshospital under fælles tag i Skejby, hvilket betyder nye omgivelser og arbejdsgange for alle, som kan præge vores arbejdsdag gennem længere tid. Dette forudsætter, at man er omstillingsparat og fleksibel.
 
Vi tilbyder
  • et meget varieret dagsprogram i en akut afdeling
  • en dynamisk og travl arbejdsplads i stadig udvikling og forandring, med løbende fokus på fagets udvikling, kvalitetssikring og forskning
  • et højt fagligt niveau, med engagerede og erfarne kolleger
  • et godt arbejdsmiljø, som er præget af en god omgangstone og gerne krydret med humor
  • et godt mono – og tværfagligt samarbejde, som er essentielt for at sikre optimale patientforløb
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
 
Til  apopleksiafsnittet søger vi en fysioterapeut, der
  • har erfaring med apopleksi og neurorehabilitering eller erfaring fra akut medicinsk afsnit
  • har lyst til og trives med korte patientforløb, hvor det især er vurderinger vi foretager mhp. patientens videre rehabiliteringsforløb
  • skal kunne bevare roen i en hektisk hverdag, der varierer meget fra dag til dag og i løbet af dagen, hvor der samtidig skal vurderes mange patienter
 
Til almen neurologisk speciale søger vi en fysioterapeut, der
  • har erfaring inden for neurologisk fysioterapi
  • har lyst til at være et led i diagnosticeringen af komplekse neurologiske patienter
 
For begge vikariater gælder, at du
  • kan arbejde selvstændigt, hurtigt kunne skabe dig overblik, og kan planlægge, prioritere og håndtere en travl hverdag
  • har evne til at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde og bidrage med dine fysioterapeutiske kompetencer
  • har gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som mundtligt
  • er robust, fleksibel og omstillingsparat
  • kan bidrage til gruppens sociale liv med humor, åbenhed, og være med til at fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø
  • gerne har lyst til udviklingsopgaver og til selv at initiere udviklingsopgaver
 
Visionen for Aarhus Universitetshospital er ”Den største viden - den bedste behandling”. I Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen understøtter vi bl.a. denne vision med vores Forsknings- og udviklingsstrategi. Vi har således i Afsnittet en udviklingsterapeut. Dette betyder, at der er en tæt relation mellem det kliniske arbejde og udviklingsarbejdet, og der er en forventning om, at du har lyst til at bidrage til dette samarbejde. Der afholdes årlige MUS med udarbejdelse af individuelle handleplaner samt årlige kompetenceudviklingsplaner i de respektive afsnit.

Aarhus Universitetshospital er uddannelsessted for såvel fysioterapeut- som ergoterapeutstuderende. Det er derfor en naturlig del af vores hverdag at vejlede studerende og inddrage dem i arbejdet.
 
Arbejdstiden ligger i øjeblikket indenfor tidsrummet 7.00 -15.30. Weekendvagt er for nuværende ca. hver 5.- 6. weekend.
 
Angiv i ansøgningen, hvilket vikariat du er interesseret i. Hvis du søger begge vikariater, så angiv 1. og 2. prioritering.
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Der må på beregnes prøvetid på 3 måneder af ansættelsen.
 
Yderligere oplysninger om vikariatet kan du få ved at henvende dig til ledende terapeut Kirsten Kiil-Nielsen på 2478 6030 (direkte) eller på 7845 6770.
 
Eksamensbevis, autorisation og CV vedlægges ansøgningen som sendes via nedenstående link.
 
Ansøgningsfrist onsdag den 13. marts, 2019. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted torsdag den 21. marts, 2019.
 
 

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Kirsten Kiil-Nielsen
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    16493
  • Quick-nr.
    363505
  • Indrykningsdato
    15-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C
  • Kontaktperson
    Kirsten Kiil-Nielsen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    16493
  • Quick-nr.
    363505
  • Indrykningsdato
    15-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    13-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.