Region Nordjylland

Sengeafsnit for Hormon- og Stofskiftesygdomme og Æld

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Sygeplejerske med særlig klinisk funktion indenfor uddannelse, undervisning og udvikling til Endokrinologisk Sengeafsnit 8 Vest, Aalborg Universitetshospital.

Vi søger pr. 1. april 2019 eller efter aftale en sygeplejerske som brænder for uddannelse, udvikling og undervisning.  
 
Afsnitsprofil:
Afsnit 8 Vest er en medicinsk sengeafdeling i Klinik Medicin og Akut. Vi er normeret til 16 sengepladser. Vi har patienter med endokrine lidelser indlagt til udredning, behandling og pleje, herudover også patienter med interne medicinske sygdomme.
Sygeplejen i afdelingen er præget af komplekse patientforløb med en kort indlæggelsestid.
Udover sengeafsnittet består det endokrinologiske speciale af et dagafsnit, et ambulatorium, et bioanalytisk afsnit samt Steno Diabetes Center Nordjylland.
Vi er et afsnit i stadig udvikling. Aktuelt har vi, som en del af Steno Diabetes Center, etableret akut telefonrådgivning til patienter med diabetes, pårørende samt sundhedsfagligt personale.
 
Vi har hidtil haft plejemæssig samdrift med det geriatriske speciale. Denne samdrift ophører med udgangen af marts måned. I denne forbindelse oprettes et større antal enestuer i 8V.
Vi har aktuelt fokus på kompetenceudvikling i relation til den endokrinologiske sygepleje og på at optimere arbejdet på enestuen, frem imod udflytning til det Nye Universitetshospital.
 
I 8 Vest uddanner vi sygeplejestuderende på 1., 2. og 6. semester. Derudover uddanner vi social- og sundhedsassistentelever. Opgaver vedrørende uddannelsessøgende er et fælles anliggende med sygeplejersken med særlig klinisk funktion indenfor uddannelse, undervisning og udvikling (UUU-sygeplejersken) som primus motor. Vi har i afsnittet et uddannelsesteam, der foruden UUU-sygeplejersken tæller kliniske vejledere og praktikvejledere.

Funktion:
  • Overordnet ansvar for at koordinere, tilrettelægge og varetage den kliniske undervisning af studerende og elever i 8 Vest
  • Samarbejde med undervisere og ansatte på uddannelsesinstitutionerne
  • Ansvar for at afsnittet kontinuerligt opfylder kriterier for godkendelse som klinisk undervisningssted for de til enhver tid gældende Bekendtgørelser og Studieordninger for de respektive uddannelser
  • Ansvarlig for løbende ajourføring af uddannelsesmæssige materialer 
  • Ansvarlig for afsnittets uddannelsesteam
  • Ansvarlig for kompetenceudvikling af det sundhedsfaglige personale i det sygeplejefaglige speciale
  • Styrke og udvikle det faglige og udviklende læringsmiljø i afsnittet med afsæt i begrebsrammen ”Fundamentals of Care”
  • I samarbejde med den kliniske afsnitskoordinator og den afsnitsledende sygeplejerske ansvarlig for at omsætte strategiske mål til handling.
  • Med afsæt i forsknings- og evidensbaseret viden og /eller praktisk erfaring at udføre og implementere udviklingsarbejde baseret på sygeplejefagets teorier, metoder og etik.
  • Deltage i den kliniske sygepleje.
Medarbejderne i 8 Vest tæller både erfarne og nyuddannede sygeplejersker samt en erfaren gruppe social- og sundhedsassistenter. Vi er en dynamisk, ansvarlig og fagligt engageret gruppe.
Vi prioriterer et arbejdsmiljø, der er præget af åbenhed og dialog.
Vi tilbyder en grundig, struktureret introduktion og et læringsmiljø, hvor engagerede kolleger bidrager med faglig sparring.
 
Vi forventer at du har viden, erfaring samt evne til at gennemføre uddannelses-/undervisnings- og udviklingsarbejde i klinisk praksis. At du har evnen til at motivere, engagere og give faglig sparring og at du kan igangsætte processer og opnå resultater på baggrund af samarbejde og koordinering. Vi ser gerne at du er kreativ, dynamisk, fleksibel og struktureret i dit arbejde.
Vi går en spændende fremtid møde og du får en unik mulighed for at sætte dit præg på de uddannelses-, undervisnings- og udviklingsmæssige opgaver i 8 Vest.  

Arbejdsvilkår:
Funktionen som sygeplejerske med særlig klinisk funktion indenfor uddannelse, undervisning og udvikling indebærer fortrinsvist dagvagter.
Stillingen er på 37 timer/uge med arbejde i 2 af 8 weekender. Aften- og/eller nattevagter må forventes.
Fleksibilitet i forhold til vagtdækning forventes i ferieperioder.
 
Kvalifikationer:
  • Dansk autorisation som sygeplejerske
  • Flere års erfaring som klinisk sygeplejerske
  • Erfaring fra lignende og/eller fra arbejde som klinisk vejleder
  • Klinisk vejlederuddannelse, gerne videreuddannelse på diplom, master eller kandidatniveau
  • Specialekendskab en fordel
  • Fagligt og personligt engagement, samt evne til samarbejde.
  • Interesse for og evner for pædagogiske opgaver
  • Interesse for sygeplejefaglig udvikling
Yderligere oplysninger samt funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Afsnitsledende sygeplejerske Katrine Porsborg Larsen 97 66 36 55.
 
Ansøgningsfrist: d. 25. februar 2019.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 9.
 
Løn og ansættelsesforhold ifølge overenskomst.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Katrine Porsborg Larsen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    5544
  • Quick-nr.
    363513
  • Indrykningsdato
    15-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-02-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Katrine Porsborg Larsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2019
  • Regionens jobnr.
    5544
  • Quick-nr.
    363513
  • Indrykningsdato
    15-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    25-02-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.