Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansensvej, 2600 Glostrup

Dygtig sygeplejerske til hjertemedicinsk sengeafsnit

Kardiologi, fantastiske kollegaer og spændende patientforløb
 
På hjertemedicinsk sengeafsnit Glostrup, søger vi 2 dygtige sygeplejersker 
 
 
2 af vores dygtige sygeplejersker skal være mødre og går snart på barsel. Derfor har vi besluttet at vi nu har muligheden for at byde 2 nye kollegaer velkomne hos os. Stillingerne har vi valgt skal være faste stillinger.
 
Hos os får du en helt særlig mulighed for en spændende ansættelse i en fast stilling 32 -37 timer om ugen (efter aftale). 
  • Vagtplaner tilrettelagt efter ønskeplan
  • Weekendvagt hver 2 eller hver 3. weekend
  • Ansættelsesstart efter aftale. 
Vil du være sygeplejerske på et spændende, alsidigt og innovativt hjertemedicinsk og medicinsk akut sengeafsnit, hvor ikke 2 dage er ens og hvor kompleksiteten i sygeplejen og fagligheden er høj? 
 
Leder du efter de dygtigste, mest engagerede, omsorgsfulde, sociale og loyale sygeplejekollegaer med mangeartede kompetencer, stor erfaring og interesse i den kardiologiske sygepleje, og som alle arbejder mod et fælles mål, at skabe de bedste rammer for den gode sygepleje, med vores hjertepatienter i fokus og som alle er kardiologisk efteruddannede? 
 
Ønsker du en ledelse og en udviklingssygeplejerske der giver plads til din individualitet, er der når du har brug for sparring og som støtter dig i din faglige udvikling, som prioriterer den rette balance mellem dit arbejdsliv og dit privatliv og som prioriter efteruddannelse og specialisering i sygeplejen og hvor tillid, respekt og åbenhed er nøgleord? 
 
Ønsker du stor indflydelse på din arbejdstilrettelæggelse og vagtfordeling? 
 
Så skal du helt sikkert sende os en ansøgning. 
 
Hvem er M31? 
 
M31, er en akut hjertemedicinsk og medicinsk sengeafdeling, hvor stort set alle kardiologiske diagnoser er repræsenteret. Vi har et stort patient flow, og er deraf en travl afdeling. Det er derfor vigtigt at du har gjort op med dig selv, at du kan trives i en foranderlig hverdag hvor akutsygepleje, korte komplekse forløb og mange kontakter i et højt tempo, er et vilkår. Udover vores akutte indlæggelsesforløb vil du også møde elektive hjertepatienter, der kortvarigt indlægges til ambulante undersøgelser og behandlinger.  
 
Som en særlig kompetence, er sygeplejerskerne på M31 alle uddannede til at være en del af det samlede hospitals hjertestop team, en funktion vi er meget glade for, som stiller store krav til vores faglighed og som prioriteres i afdelingen. Uddannelsen hertil er obligatorisk og vil blive planlagt i forbindelse med dit individuelle kompetence forløb. 
 
Vores udviklingssygeplejerske afholder flere ugentlige sygeplejekonferencer, hvor hun inspirerer og udfordre os fagligt, ligesom hun altid prioritere os hvis vi har brug for genopfriskningsundervisning i grupper eller en til en. 
 
Vores afdeling er uddannelsessted for sygeplejestuderende, sosu elever, Falck og redder elever, samt paramedicinere. Vi har et velfungerende studiemiljø, som der er rig mulighed for at engagere sig i ved interesse herfor. 
 
Vores forventninger til dig som kollega 
 
  • Du er en ligeså engageret sygeplejerske som os 
  • Du har eller ønsker kardiologisk erfaring og uddannelse. 
  • Du er glad, med masser af humor
  • Ddu ser muligheder frem for begrænsninger og frem for alt, du brænder for sammen med os, at sætte vores patienter i centrum og være med til at skabe gode forløb for dem under deres ophold hos os. 
Det er dejligt hvis du har nogle års erfaring, men er du nyuddannet og opsat på at videreuddanne dig, hører vi også gerne fra dig. 
 
Vi kan tilbyde dig 
 
  • En fast stilling, med timeantal efter aftale og i 2 eller 3 holds skift alt efter hvad der passer dig bedst. 
  • Et sygeplejefagligt kardiologisk efteruddannelsesforløb med studie start inden for 8 måneder 
  • En bred akut og medicinsk erfaring, med mulighed for inspirationsbesøg i vores akutafdeling, samt medicinske afdelinger 
  • Mulighed for at arbejde med og deltage i sygeplejefaglige projekter 
  • Mulighed for at varetage eget ressourceområde som ansvarlig nøgleperson 
  • Deltagelse i og medindflydelse på årlige sygeplejesymposier 
  • Pædagogisk og sygeplejefagligt undervisningsarbejde, vejledning og undervisning af elever og studerende samt kollegaer inden for egne interesseområder 
  • Tæt samarbejde med din leder og udviklingssygeplejerske 
  • Medindflydelse på kultur, faglighed og tværfaglighed 
 
Vi håber, vi har gjort dig nysgerrig og at du har lyst til at sende os en ansøgning. 
Ring gerne til vores afdelingssygeplejerske, hvis du har uafklarede spørgsmål og kom meget gerne og hils på os, og tal gerne med en af os om hvordan det er at være sygeplejerske her hos os. 
 
Vi vil glæde os til at møde dig 
 
Organisatorisk placering: 
 
Kardiologisk afsnit er en del af medicinsk afdeling M og har siden 1. januar 2015, været en del af Amager og Hvidovre Hospital, men er beliggende på Rigshospitalet – Glostrup Hospitals matrikel på Glostrup hospital 
 
Ansøgningsprocedure 
 
Hvis ovenstående har vakt din interesse og du ønsker mere information om os og vores afdeling, er du meget velkommen til at kontakte vores afdelingssygeplejerske Annette Krøner Hansen på telefon 38 63 28 28. 
Vi har lavet en lille film om vores afsnit, som vi linker til her 
 
https://region-hovedstaden-ekstern.23video.com/secret/18995026/e05cb5736de0f2b46903f631fe49a594 
 
Ansøgningsfrist. 22/3. 
OBS ! Samtaler afholdes løbende. 
Ansøgning og cv sendes via linket her på siden.
 
Vi glæder os til at høre fra dig. 
 
Kærlig hilsen personalet og ledelsen på hjertemedicinsk sengeafsnit M31 Glostrup. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Annette Hansen
  • Adresse
    Valdemar Hansensvej, 2600 Glostrup
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216869
  • Quick-nr.
    363534
  • Indrykningsdato
    18-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansensvej, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Annette Hansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    216869
  • Quick-nr.
    363534
  • Indrykningsdato
    18-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.