Region Syddanmark

Region Syddanmark

Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart

Ergoterapeut til Psykiatrisk Afdeling Middelfart

Fra 1. Maj 2019 søger vi en ergoterapeut til en 37 timers fast stilling i Lokalpsykiatriens Opsøgende Psykose Team (OPT).  
 
Psykiatrisk afdeling Middelfart omfatter foruden Lokalpsykiatrien, 1 almenpsykiatrisk afsnit, 6 retspsykiatriske afsnit og Retspsykiatrisk Distriktspsykiatri.
 
I almenpsykiatrien er optageområdet for borgere fra Assens og Middelfart kommuner. Lokalpsykiatrien er delt op i to almene teams, psykoterapeutisk ambulatorium, et akutteam og et opsøgende psykose team. Som ergoterapeut vil du have patienter i både Assens og Middelfart kommuner, derfor er kørekort en nødvendighed.  
 
I OPT har man patienter med længerevarende komplicerede psykiske lidelser. Behandling forgår som oftest i patientens eget hjem i tæt samarbejde med patienten, pårørende, den behandlingsansvarlige læge, sygeplejeske, socialrådgiver, psykolog og kommunen.  
 
Du bliver ansat i Ergoterapien med tilknytning til OPT og Almenpsykiatrisk Afsnit P1. Det vil sige, at du har 4 dage i ugen i OPT, og 1 dag på almen psykiatrisk afsnit, hvor du samarbejder med ergoterapeuten, som har sin daglige gang på afsnittet.  
 
Ergoterapien består af 11 ergoterapeuter, hvoraf 3 er tilknyttet Lokalpsykiatrien. Ergoterapeuterne har egen monofaglig ledelse. Vi er en gruppe af engagerede og veluddannede ergoterapeuter, som søger at yde den bedste behandling for den enkelte patient.  
 
Vi søger en ergoterapeut som:  
  • har bred og psykiatrisk erfaring gerne fra lignende stilling  
  • er fagligt godt funderet  
  • har lyst og energi til - i tæt samarbejde med de andre i teamet - at arbejde med at opbygge og vedligeholde relationer til denne patientgruppe  
  • er aktivt deltagende til konferencer 
  • er initiativrig og selvstændig  
  • er AMPS kalibreret  
  • har erfaring med gruppebehandling, gerne social færdighedstræning  
  • har kognitiv uddannelse  
  • er god til at inspirere og motivere  
  • kan reflektere over egen praksis, er udviklingsorienteret og fleksibel  
  • er indstillet på i perioder at være følgeterapeut for ergoterapeutstuderende   
Opgaverne I OPT: 
  • samtaler med patienterne med fokus på hverdagslivet og mestring af dette  
  • udredning af funktionsniveau  
  • eksponering af de svære aktiviteter i patienternes hverdagsliv 
  • tæt samarbejde med kolleger i OPT og med socialpsykiatrien/kommunen  
  • dokumentation i EPJ (COSMIC)  
  • forestå gruppebehandling (social færdighedstræning)   
Opgaverne på P1:  
  • deltagelse i konference  
  • kontakt til patienter tilknyttet OPT  
  • værkstedsaktivitet i lukket regi  
  • udredning af funktionsniveau på patienter tilknyttet OPT  
  • dokumentation i EPJ (COSMIC)   
Vi tilbyder:  
  • god introduktion  
  • mentorordning  
  • samarbejde og faglig sparring både i det tværfaglige og monofaglige samarbejde  
  • supervision, temadag m.m.  
  • stor grad af indflydelse på tilrettelæggelse af egne arbejdsopgaver  
  • et spændende og udfordrende job, hvor man skal kunne tænke kreativt og ud af boksen for at få motiveret patienten til samarbejde og behandling 
  • ansættelse i en afdeling hvor fagligheden er i højsæde både tværfagligt og monofagligt  
  • arbejdstid som p.t er i dagstiden med weekend og helligdagsfri  
Hvis du vil vide mere kan du kontakte ledende ergoterapeut Pernille Thomsen på 24990025.  
 
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst. Der er en prøvetid på 3 måneder, hvis du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark. Afdelingen ansætter kun medarbejdere med tilfredsstillende straffeattest. Vi sørger for at rekvirere en offentlig straffeattest (10 år tilbage i tiden) med indhentet samtykke fra den, der ansættes.
 
Ansøgningsfrist den 17. marts 2019.
 
Ansættelsessamtaler uge 12.
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Kontaktperson
    Tine Jørgensen
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    206640
  • Quick-nr.
    363581
  • Indrykningsdato
    19-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Middelfart
  • Adresse
    Østre Hougvej 70, 5500 Middelfart
  • Kontaktperson
    Tine Jørgensen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    206640
  • Quick-nr.
    363581
  • Indrykningsdato
    19-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.