Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 10, 4000 Roskilde

Overlæge/ afdelingslæge til UL og thoracoabdominal funktion ved Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital

 

Ved Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital er en stilling som overlæge/afdelingslæge ledig til besættelse 1. maj 2019, eller efter aftale.

Afdelingen har afsnit i både Køge og Roskilde med fælles afdelingsledelse. Den der ansættes i stillingen vil derfor være ansat ved begge matrikler, men med et hovedarbejdssted som kan aftales alt efter ønske, kvalifikationer og interesseområder.

Til stillingen søger vi en speciallæge i radiologi med interesse og kompetencer blandt andet inden for ultralyd og thoraco-abdominal radiologi.

Ved ansættelse som overlæge vil der være tilknyttet et ansvarsområde, som inkluderer ultralyd med intervention og derud over mulighed for at dyrke andre interesseområder. Der udføres i Roskilde talrige interventioner og biopsier, UL med kontrast og desuden akutte og elektive undersøgelser for primær og sekundær sektor. I Køge udføres især akutte undersøgelser og interventioner, samt elektive undersøgelser for primær og sekundær sektor. Afdelingen har således et bredt udbud af interessante undersøgelser, men mangler en samlende figur, som har lyst til at tage det faglige ansvar for området. Har man modet, men mangler erfaring, vil man blive understøttet i at udvikle sig til at kunne tage ansvar for området. Eventuelt kan der etableres en delestilling mellem ultralyd funktionen og et andet interesseområde, eksempelvis CT.

Sjællands Universitetshospital, Roskilde er et specialsygehus og rummer blandt andet regionens urologiske, onkologiske og hæmatologiske afdeling og mange forskellige kliniske afdelinger med cancerbehandling og -udredning. Det bevirker at der på afdelingen dagligt foretages adskillige UL- vejledte interventionelle procedurer.  Afdelingen i Roskilde er bestykket med tre UL rum med high-end udstyr.

Sjællands Universitetshospital, Køge er et akutsygehus og rummer de akutte specialer som akutafdeling, organkirurgi, ortopædkirurgi og medicinsk afdeling. Matriklen i Køge er bestykket med to UL rum med high-end udstyr. Der foretages hovedsageligt intervention i forbindelse med akutte tilstande. Hvis man interesserer sig for muskuloskeltal UL, vil der være rig mulighed for at opdyrke funktionen.

Vi har dygtigt og dedikeret personale tilknyttet funktionen på begge matrikler.

I Roskilde råder afdelingen desuden over tre CT-scannere samt en 3T og to 1.5T MR-scannere. I Køge har vi to CT-scannere og to 1.5T MR scannere. På begge matrikler desuden flere DR rum og et gennemlysnings rum.

Den lægelige stab består af i alt 1 professor, 15 overlæger, 8 afdelingslæger og 7 uddannelsessøgende læger på forskellige niveauer, ligeligt fordelt på de to matrikler. Flere af lægerne har efter eget ønske fremmøde på begge matrikler og der beskrives på tværs, ud fra interesseområder og kompetencer. Der er en teamdannelse under udbygning og fra 1. juni vil der være fælles vagt på de to matrikler. Der arbejdes efter fælles retningslinjer og protokoller.

Billeddiagnostisk Afdeling har et tæt og godt samarbejde med de kliniske afdelinger og ud over daglige konferencer afholdes talrige MDT konferencer, som man kan deltage i varetagelsen af.

Afdelingen har en forskningsenhed, der ud over en professor også har tilknyttet en forskningsingeniør, begge med hovedinteresse inden for MR. Afdelingen har samarbejde om projekter med flere kliniske afdelinger, og har man lyst, vil der være god mulighed for at deltage i forskningsaktiviteter.

Vi søger en kollega, som har lyst til at arbejde på en afdeling i vækst og med mange muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi er et team af dygtige og dedikerede radiologer, som sætter faglig kvalitet og gode patientforløb højt. Vi har fokus på at have et godt uddannelses- og arbejdsmiljø på trods af en travl hverdag. Der er et godt samarbejde på tværs af faggrupper og vi har gode relationer til vores kliniske samarbejdspartnere.

Per 1. juni vil vagten på afdelingen være en fællesvagt med tilstedeværelse/ rådighed fra vagtværelse. Deltagelse i vagtfunktionen aftales.

Løn i henhold til overenskomst og kvalifikationer.

For at kunne ansættes i en overlægestilling, skal ansøger have været ansat som afdelingslæge eller tilsvarende inden for specialet i en samlet periode på minimum 5 år, efter opnået speciallægeanerkendelse.

Som led i SUH’s strategi inddrages medlemmer af hospitalets patientforum i lederrekrutteringer. Det må derfor forventes, at der deltager en patient eller pårørende i samtaleudvalget, såfremt man søger en overlægestilling.

 

Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til ledende overlæge Karina Vinum, kbu@regionsjaelland.dk eller tlf.+45  47325301 / 24981343.

 

Sundhedsstyrelsen har decentraliseret bedømmelserne vedrørende overlægestillinger, og Sjællands Universitetshospital anvender en vurdering af de 7 lægeroller (Medicinsk ekspert/lægefaglig, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator/organisator, Sundhedsfremmer, Akademiker/forsker og underviser, Professionel) i den faglige bedømmelse. Ansøger bedes i ansøgningen - med bedst mulig dokumentation - forholde sig konkret til de 7 lægeroller jævnfør Sundhedsstyrelsens rapport: De syv lægeroller, fra maj 2013 http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2013/05maj/De7laegeroller2udg.pdf

 

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden.

I de kommende år vil en række funktioner flytte fra Roskilde til de nye bygninger i Køge. Sjællands Universitetshospital, Roskilde bliver således omdannet til et specialsygehus, der tilbyder ambulante, smidige og effektive patientforløb til lokalområdets borgere. Sjællands Universitetshospital, Roskilde skal være en stærk spiller i forhold til at udvikle og teste nye former for organisering, teknologi og telemedicin i tæt samarbejde med blandt andet uddannelsesinstitutioner, virksomheder, patienter og kommuner.

 Læs mere om Sjællands Universitetshospital på:
http://www.regionsjaelland.dk/suh

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Karina Vinum
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Overlæge, Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    005635
  • Quick-nr.
    363758
  • Indrykningsdato
    25-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital
  • Adresse
    Sygehusvej 10, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Karina Vinum
  • Stillingstype
    Overlæge & Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    005635
  • Quick-nr.
    363758
  • Indrykningsdato
    25-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.