Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 2, 2750 Ballerup

Psykiatrien er sej - Afsnit 4 gør mere for dig

Er Du nyuddannet eller erfaren social og sundheds assistent, sprængfyldt med positiv energi, har et hjerte der banker for arbejdet med psykisk 
sårbare og er Du nærværende i relationen med andre mennesker – Så er det på afsnit 4 at DU skal kickstarte eller booste din 
karriere – og VI skal nok hjælpe dig godt på vej.
 
Afsnittet:
 Vi er et intensivt døgnafsnit med plads til 13 patienter, der alle har enestuer med eget bad og toilet. I afsnittet modtager vi patienter 
med mange forskellige diagnoser og problematikker. 
 
Vi har i afsnittet egen have med udgang til stor fælles have hvor der er rig mulighed for forskellige aktiviteter bl.a. fodbold, basket 
ball, hockey, volley og almindelige træningsmaskiner. 
 
Aktiviteterne kan ligeledes foregå indendørs, hvor patienterne har mulighed for at fordybe sig i aktiviteter som maling, tegning, 
puslespil, forskellige brætspil, bagning, bordfodbold, bordtennis, WII og lign.
 
Sygeplejefaglig tilgang:
 Vi arbejder i afsnittet med kontaktpersonsordning og du vil i samarbejde med afsnittes læger have det overordnede ansvar, samt 
overblik i de individuelle patientforløb. 
 
Vores mangfoldige og tværfaglige personalegruppe giver mulighed for at skabe de bedste rammer for den enkelte patient igennem 
en recovery orienteret, kognitiv og miljøterapeutisk tilgang, hvor patientens ønsker og behov er i fokus. Dette gør vi bl.a. ved 
vores daglige møder, hvor patienterne har medindflydelse på planlægningen af dagens aktiviteter og opgaver og også får mulighed 
for at hjælpe og støtte hinanden indbyrdes.
 
Personalegruppen:
 Vi lægger stor vægt på det gode tværfaglige samarbejde, den faglige sparring og konstante udvikling af den psykiatriske sygepleje, 
hvor også dine refleksioner, kompetencer, personlige og faglige ressourcer kan være med til at understøtte ovenstående. 
 
Vi er et dynamisk, omsorgsfuldt og tværfagligt team, der i det daglige består af fysioterapeuter, social og sundhedsassistenter, 
læger, sygeplejersker, recovery mentor, lægesekretær og en social rådgiver. Vi er en nærværende gruppe, der både hjælper og er 
opmærksomme på hinanden, i en til tider hektisk hverdag. Vi afholder en del sociale arrangementer, hvilket bidrager til en 
humoristisk og uhøjtidelig tone til gavn for det gode arbejdsmiljø. Derudover er der obligatorisk kognitiv supervision som ligeledes 
understøtter den faglige kvalitet og den gode trivsel.
 
Vi tilbyder:
 1- årig mentorordning 
4 - 6 ugers introduktion hvor du ikke indgår i normering 
Kursus ”Forebyggelse og håndtering af konflikter” 
Månedlig kognitiv supervision 
Mulighed for efteruddannelse 
Trænings faciliteter, personale rabatter og massage ordning 
Omsorgsfulde kolleger, sjov og spas
 
Vi søger:
En engageret, åben og nærværende kollega 
En der har interesse for psykiatrisk sygepleje 
En der ikke er bange for at spørge om råd og hjælp, og kan bidrage med egne refleksioner 
En der kan bidrage til det gode arbejdsmiljø
En der har fokus på tilstedeværende ressourcer og ser udfordringerne frem for begrænsningerne. 
En der har mod på en til tider travl hverdag og kan navigere og prioritere i de mange forskellige artede opgaver. 
En der deltager aktivt i afsnittets forbedringsarbejde.
 
Stillingen er på 32-37 timer ugentlig i blandede vagter og med arbejdsweekend hver 2. uge i 8 timers vagter. 
 
Hvis du vil høre nærmere om stillingen er du velkommen til at kontakte afsnittet på tlf.: 38646162.
 
Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående – så glæder vi os til at modtage din ansøgning. 
Ansøgningsfrist d. 6. november 2019 – samtaler forventes afholdt i uge 46.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Christina Thomsen
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216980
  • Quick-nr.
    363783
  • Indrykningsdato
    10-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-11-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Maglevænget 2, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Christina Thomsen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2019
  • Regionens jobnr.
    216980
  • Quick-nr.
    363783
  • Indrykningsdato
    10-10-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-11-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.