Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Ambitiøse akutsygeplejersker med interesse for korte akutte patientforløb

Medicinsk team i akutmodtagelsen er et dynamisk og spændende team, der danner ramme om behandling og pleje til den akutte patient. Teamet signalerer høj grad af fagligt engagement, professionalisme, et stort kollegialt fællesskab samt stort gå-på-mod.  
 
Hvad forventer vi af dig?   
Vi ønsker en kollega, der kan sætte flueben ved følgende:   
 
Du er ambitiøs. Du ønsker at dygtiggøre dig som sygeplejerske, og du vil bidrage til at teamet fortsat leverer en høj sygeplejefaglig kvalitet.   
 
Du har gode samarbejds- og kommunikationsevner. Du kommunikerer respektfuldt med patienter og pårørende med fokus på deres individuelle behov i et korttids behandlingsforløb. Desuden er du god til at samarbejde med flere forskellige samarbejdspartnere, da vi arbejder sammen med bl.a. lægerne fra specialeafdelingerne, det præhospitale og politiet.    
 
Du kan bevare overblikket. Du trives i pressede og ofte tilspidsede situationer, og du er god til at udvise overblik i en hverdag, hvor vi har travlt.   
 
Derudover forestiller vi os, at du:   
  • har erfaring fra det medicinske og/eller det neurologiske speciale og evt. gerne fra en akutmodtagelse.   
  • har lyst til at dygtiggøre dig indenfor den akutte sygepleje, hvor den gennemsnitlige tid patienten er i teamet er ca. 8 timer.    
Hvad kommer du til at lave?   
Du skal sammen med dine kommende kollegaer sikre at akutte og kritisk syge patienter indenfor de medicinske og neurologiske speciale modtager høj kvalitet i modtagelse, udredning og behandling, uanset hvilket tidspunkt på døgnet patienten indlægges. Mange af vores patienter hjemsendes fra afdelingen. Resten overflyttes til videre behandling i stamafdelingerne.   
 
Eksempler på konkrete opgaver er:   
Modtagelse af patienten. Du vil modtage patienten i teamet. Patienterne er henvist via egen læge, 1813 eller fra andre specialer.   
Plejeopgaver. Du skal bl.a. som en del af plejen varetage modtagelsen af akutte patienter, herunder blodprøvetagning og anlæggelse af IV adgange. Derudover er der en stor koordineringsopgave med lægerne i afdelingen i forhold til at give patienten den bedst mulige opstart af behandlingsforløbet.   
Fasttrack. Selvstændig modtagelse af patienter i vores Fasttrack, hvor du i tæt samarbejde med lægen sikre hurtig behandling og udredning af de patientergrupper, som oftest udskrives direkte fra akutmodtagelsen. 
Selvstændig sygeplejebehandling. Du kommer også til at arbejde selvstændig, hvor det er dig som sygeplejerske, der varetager hele forløbet fra modtagelse til udskrivelse.   
 
Hvorfor skal du vælge os?   
 
Udvikling til den enkelte. Vi sørger for, at du er godt klædt på til at varetage dine arbejdsopgaver. Vi har et struktureret kompetenceudviklingsprogram med bl.a. formaliseret introduktions- og oplæringsforløb der strækker sig over 1 år, tjenestetidsplanlagt undervisning samt mulighed for uddannelse. Vi har gode karrieremuligheder i afdelingen og i samarbejde med den enkelte medarbejder, tilrettelægger vi en individuel karrierevej ud fra interesseområder og ønsker.    
 
Omstillingsparate og medinddragende ledere. Vi er nysgerrige på vores medarbejders observationer og forslag til ændringer, og vi inddrager medarbejderne i vores forandringsprocesser og optimeringer af arbejdsgange. Vi har fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel, og vi arbejder for at vores medarbejdere føler sig lige så Ventet og Velkomne som vores patienter, da glade medarbejdere giver tilfredse patienter.    
 
Vi skal flytte i et nyt Akuthus. Vi har store fremtidsplaner, og flytter snart ind i et nyt Akuthus. Her er diagnostikken i front og innovation samt kreativitet bliver til virkelighed. I de nye rammer skal vi være med til at sætte standarden for udredning og behandling af akutte patienter i Danmark. Hør vores kollega, behandlersygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Karina, fortælle om det nye Akuthus her.    
 
Ansættelsesvilkår   
Vi kan tilbyde ansættelse i fast stilling på 32-37 timer pr. uge i blandede vagter pr. 1.5.19 eller efter aftale. Du må påregne 8-10 vagter på 4 uger samt weekendvagt hver 3. weekend, med en ekstra arbejdsweekend på 12 uger.   
 
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.   
 
Send os din ansøgning senest onsdag den 20.3 kl. 12:00 via linket. Vi forventer at afholde samtaler løbende.    
 
Har du lyst til at høre mere, eller at besøge os?   
Vil du vide mere om vores afdeling, eller ønsker du at besøg os, så kontakt en af afdelingssygeplejerskerne.  
Medicinsk team: Jessie Hansen 38689963 eller Marie Louise Duerlund Colombo 38681045  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Jessie Hansen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    216998
  • Quick-nr.
    363854
  • Indrykningsdato
    26-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Jessie Hansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    216998
  • Quick-nr.
    363854
  • Indrykningsdato
    26-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.