Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Radiograf til MR gruppen, Røntgenafdelingen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Vil du være en del af en MR gruppe der sætter høj faglig kvalitet, gode patient oplevelser, samarbejde internt og eksternt samt udvikling højt? 
 
Om stillingen 
Du bliver en del af en MR gruppe på ca. 21 radiografer. Vi varetager MR skanninger indenfor de muskuloskeletale, abdominale, neurologiske og kardiologiske specialer. Derudover har vi et meget tæt samarbejde med vores forskningsafdeling i og med vi MR skanner mange af deres forskningsprojekter og bidrager til opsætning af protokoller og vejledninger. 
Du kommer til at rotere mellem vores 5 MR skannere der er placeret på de 2 matrikler, derudover kommer du også til at betjene enkelte af vores DR rum. 
Stillingen indeholder et vagtrul med aften - og weekendvagter, som indtil videre varetages fra begge matrikler. 
 
Om hospitalet og afdelingen 
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af Region Hovedstadens akuthospitaler og betjener omkring 470.000 borgere. Røntgenafdelingen servicerer samtlige kliniske afdelinger og varetager både akutte og ambulante radiologiske undersøgelsesforløb på begge matrikler. Det afspejles i den radiologiske opgaveportefølje - hvor ca. 50 % af undersøgelserne er akutte/primær diagnostiske. 
 
Undersøgelsesspektret er bredt og udføres på bl.a. seks CT-skannere, tre 1,5T MR-skannere, to 3T MR-skannere og nye ultralydsapparater fordelt på de to matrikler. Der udføres i alt ca. 160.000 undersøgelser årligt, heraf ca. 25.000 CT-skanninger, ca. 15.000 ultralydsskanninger og ca. 16.000 MR-skanninger. 
 
Røntgenafdelingen indtager, via sine mange tværgående funktioner, en helt central placering på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. En position der kun forventes, at blive styrket i takt med bygningen af det nye hospital, som forventes at stå færdigt på Bispebjerg matriklen i 2023. Som et led i dette byggeri opføres i foråret 2019 en midlertidig akut og røntgensatellit med én MR-skanner, to CT-skannere og to DR, der placeres i umiddelbar nærhed af Akutmodtagelsen. 
 
Vi tilbyder: 
MR uddannelse internt og eksternt 
Stor faglig udvikling 
Et højt fagligt miljø, hvor der kontinuerligt optimeres på kvaliteten af vores ydelser 
Velfungerende samarbejde på tværs af faggrupperne 
Rotation mellem vores 2 afdelinger 
Gode parkeringsforhold på begge matrikler 
 
Vi ønsker: 
En radiograf med høj faglig standard og engagement 
En radiograf med erfaring og gerne MR erfaring 
En der har mod på at bruge tid i starten til at læse på den basale MR teknik  
En socialt velfungerende kollega 
En ”team player” med gode evner til at samarbejde internt og eksternt 
 
 
Ring eller kig forbi, hvis du vil vide mere. Pernille kan kontaktes på tlf.nr: 5136 8040 eller på e-mail Pernille.Engesgaard@regionh.dk 
 
Ansøgningsfrist: 17. marts 2019 kl. 12:00 
Ansættelsessamtaler: Den 20. marts, 2019 
 
Søg stillingen elektronisk via linket her på siden. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.   
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Pernille Engesgaard
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    217018
  • Quick-nr.
    363857
  • Indrykningsdato
    26-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Pernille Engesgaard
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    217018
  • Quick-nr.
    363857
  • Indrykningsdato
    26-02-2019
  • Ansøgningsfrist
    17-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.