Neurologisk område søger to vikarer for ergoterapeuter til Aarhus Universitetshospital, Fysio- og Ergoterapi, Afsnit 5
Vikariat, akut apopleksi:Vikariatet er ledigt fra 1. maj til 30. september 2019 og er på 30 timer. Vikariatet er pba. midlertidig tilførte midler.
Apopleksiafsnittet består af et sengeafsnit med en gennemsnitlig indlæggelse på 2-3 døgn samt en dagklinik, så du skal kunne trives med korte patientforløb.
Dine arbejdsopgaver på apopleksiafsnittet vil være undersøgelse, vurdering og behandling af akutte apopleksipatienter, og er præget af hurtig stillingtagen til rehabiliteringsbehov for den enkelte patient i samarbejde med det tværfaglige rehabiliteringsteam samt dokumentation, herunder udarbejdelse af genoptræningsplaner.
Barselsvikariat, neurokirurgi:
Vikariatet er ledigt til besættelse 1. juni 2019 til 31. januar 2020 og er på 32 timer.
Dine arbejdsopgaver indenfor det neurokirurgiske speciale vil være at behandle patienter med traumatisk hjerneskade, tumorer i CNS, SAH, rygopererede patienter og patienter med para- og tetraplegi. Arbejdet foregår dels på de intensive afsnit, hvor behandlingen påbegyndes meget tidligt i forløbet, dels på sengeafsnittet.
Opgaverne er især dysfagivurderinger, FOTT, kognitive vurderinger, ADL, vurdering af rehabiliteringsbehov og dokumentation samt udarbejdelse af genoptræningsplaner.
Som udgangspunkt vil det ikke være muligt i dette vikariat at afvikle sommerferie i juni pga. introduktionen eller i ugerne 28, 32,33,34 og 35 pga. den ferieplan, der foreligger.
Gældende for begge vikariater:
Du bliver en del af Afsnit 5, som består af 15 fysioterapeuter og 9 ergoterapeuter. Terapeuterne er opdelt i team, og vi varetager specialerne apopleksi, almen neurologi, neurokirurgi, intensiv og øre-næse-hals.
Som ansat i Afsnit 5 er man primært tilknyttet et af de nævnte specialer, men alle er fælles om at varetage afsnittes opgaver. Du skal derfor ved behov være indstillet på også at varetage opgaver inden for de øvrige specialer i Afsnit 5.
Afsnit 5 flytter i begyndelsen af marts til nye rammer i Skejby, hvilket betyder nye omgivelser og arbejdsgange for alle, som kan præge vores arbejdsdag gennem længere tid. Det forudsætter, at man er omstillingsparat og fleksibel.
Vi tilbyder
- en dynamisk og travl arbejdsplads i stadig udvikling og forandring
- et højt fagligt niveau og et godt fagligt udviklingsmiljø samt engagerede og erfarne kolleger, hvor der er mulighed for løbende sparring
- et godt mono- og tværfagligt arbejdsmiljø, som er præget af en god omgangstone
Vi søger ergoterapeuter, der
- har erfaring med apopleksi og neurorehabilitering eller erfaring fra akut medicinsk afsnit
- har erfaring med undersøgelse af dysfagi / FOTT
- har lyst til og trives med korte patientforløb, hvor det især er vurderinger vi foretager mhp. patientens videre rehabiliteringsforløb
- skal kunne bevare roen i en hektisk hverdag, der varierer meget fra dag til dag og i løbet af dagen, hvor der samtidig skal vurderes mange patienter
- evner at indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med personalet i den kliniske afdeling
- have gode kommunikationsevner, såvel skriftligt som mundtligt
- kan arbejde selvstændigt, hurtigt kan skabe sig et overblik samt planlægge, prioritere og håndtere en travl hverdag
- er proaktiv, udviklingsorienteret, tager initiativ og medansvar for udvikling i eget område
- kan bidrage til at fastholde gruppens gode arbejdsmiljø og sociale liv med humor, åbenhed og fleksibilitet
Visionen for Aarhus Universitetshospital er ”Den største viden - den bedste behandling”. I Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen understøtter vi bl.a. denne vision med vores Forsknings- og udviklingsstrategi. Vi har således i Afsnittet en udviklingsterapeut. Dette betyder, at der er en tæt relation mellem det kliniske arbejde og udviklingsarbejdet, og der er en forventning om, at du har lyst til at bidrage til dette samarbejde. Der afholdes årlige MUS med udarbejdelse af individuelle handleplaner samt årlige kompetenceudviklings-planer i de respektive afsnit.
Aarhus Universitetshospital er uddannelsessted for såvel fysioterapeut- som ergoterapeutstuderende. Det er derfor en naturlig del af vores hverdag at vejlede studerende og inddrage dem i arbejdet.
Arbejdstiden ligger i øjeblikket indenfor tidsrummet 7.00 -15.30. Weekendvagt kan blive aktuelt og er for nuværende ca. hver 5.- 6. weekend.
Angiv i ansøgningen, hvilket vikariat du er interesseret i. Hvis du søger begge vikariater, så angiv 1. og 2. prioritering.
Løn – og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation
Der må på beregnes prøvetid på 3 måneder af ansættelsen.
Yderligere oplysninger om vikariatet kan du få ved at henvende dig til ledende terapeut Kirsten Kiil-Nielsen, Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Aarhus Universitetshospital, på 2478 6030 eller på 7845 6770.
Eksamensbevis, autorisation og udførligt CV vedlægges ansøgningen.
Ansøgningsfrist: Onsdag den 20. marts 2019
Samtaler forventes at blive afholdt onsdag den 27. marts 2019.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C -
Kontaktperson
Kirsten Kiil-Nielsen - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-05-2019 - Regionens jobnr.
16567 - Quick-nr.
363930 - Indrykningsdato
27-02-2019 -
Ansøgningsfrist
20-03-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×