Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Er du sygeplejerske – og har du pædagogiske evner, og har du lyst til at lære fra dig?

Rigshospitalet, Onkologisk ambulatorium og sengeafsnit for patienter med urologiske kræftsygdomme søger pr. 01.05.2019 en Introduktions- og oplæringssygeplejerske til oplæring i det onkologiske speciale.
 
Du skal have lyst til at være en del af en progressiv og engageret personalegruppe. Et afsnit som vægter faglig udvikling og høj kvalitet i både plejen, behandlingen og dialogen med patienter og pårørende. Du skal derfor være parat til at arbejde i en klinik og i et center der altid er udvikling.  
 
Som Introduktions- og oplæringssygeplejerske er du ansvarlig for, at planlægning, koordinering og gennemførelse af introduktion og oplæring af nye sygeplejersker foregår på et højt fagligt niveau og at der tages udgangspunkt i den enkeltes faglige kompetencer. Du vil også have ansvar for identifikation og prioritering af udviklingstiltag indenfor introduktion og oplæring – herunder undervisning og kurser.
 
Hvem er vi?  
Vi er et integreret afsnit med både sengeafsnit og ambulatorium, som modtager patienter med uro-onkologiske sygdomme og patienter med sjældne kræftsygdomme. Personalet er tilknyttet både ambulatorium og sengeafsnit.  
 
Afdelingen består af 26 sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent, en afdelingssygeplejerske, en assisterende afdelingssygeplejerske, en introduktions- og oplæringssygeplejerske samt en klinisk sygeplejespecialist. Vi har et dagligt fremmøde på 15 personaler.  
Vi varetager uddannelse af både sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever.  
 
I sengeafsnittet er patienterne indlagt med henblik på medicinsk kræftbehandling, strålebehandling eller pga. bivirkninger til behandlingen. I ambulatoriet modtager patienterne kortvarige behandlinger og går i opfølgningsforløb efter endt behandling.
Patienterne er i forskellige stadier af deres sygdomsforløb, hvorfor vi giver behandling med både palliativt og kurativt sigte. Den primære opgave for sygeplejerskerne er, udover at behandle patienter med kemoterapi og/eller stråler, at pleje ud fra de behov patienterne har, samt at støtte patienter og pårørende i forhold til at leve et liv med kræft.  
 
Vi tilbyder:  
• 32 timer/uge i fortrinsvis dagvagter og med weekendfri - der kan dog blive tale om enkelte aften og nattevagter i jule- og sommerferieperioden. Du forventes at indgå i det kliniske arbejde, i det omfang det er relevant for introduktionen- og oplæringen af nye sygeplejersker  
• mødefora for klinikkens introduktions- og oplærings sygeplejersker  
• et struktureret introduktions- og oplæringsprogram, som introduktionssygeplejersken anvender i oplæringen af nye sygeplejersker  
• faglig sparring med kontaktsygeplejersker i afsnittet  
• faglig sparring med klinisk sygeplejespecialist samt øvrige sygeplejersker med funktionsområde i introduktion og oplæring i klinikken og centret  
• faglig sparring med kliniske undervisere i relation til pædagogiske temaer
• en udviklingsplan for sygeplejen i klinikken, hvor plejeansvarlig sygeplejerske, formaliserede samtaler, relationskompetencer og patientundervisning er i fokus  
• ugentlige mono-og tværfaglige konferencer for hele teamet
• engagerede og positive kollegaer der yder sygepleje på et højt fagligt niveau og som vægter faglig sparring og samarbejde
 
Vi ønsker en kollega, som:  
• har minimum 3 års klinisk erfaring indenfor onkologien  
• er struktureret og kan rammesætte  
• har undervisningserfaring fra klinisk praksis  
• har erfaring med SP (sundhedsplatformen)  
• har relevant efter- eller videreuddannelse fx specialuddannelse i kræftsygepleje, masteruddannelse eller lignende  
 
Er du interesseret i yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Rikke Brasgaard Silberbauer på telefon: 35 45 11 61.
 
Ansøgningen sendes via link og ansøgningsfristen er den 20. marts 2019 kl. 12.00. Ansættelsessamtaler bliver afholdt den 27. og 28. marts 2019.  
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Rikke Silberbauer
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    217093
  • Quick-nr.
    364023
  • Indrykningsdato
    01-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Rikke Silberbauer
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    217093
  • Quick-nr.
    364023
  • Indrykningsdato
    01-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.