Region Midtjylland

Kvalitet og Sundheds-it

Sundvej 30, 8700 Horsens

Sundhedsfaglig konsulent med særlig interesse for det tværsektorielle samarbejde

Har du erfaring med og interesse for samarbejdet på tværs af sektorer i sundhedsvæsnet? Har du gode relationelle kompetencer og fokus på at sikre patienterne det bedst mulige forløb? Har du lyst til at indgå i en dynamisk og agil kvalitetsenhed, hvor der er højt til loftet, ansvar og gode muligheder for faglig udvikling? Så er du måske vores nye sundhedsfaglige konsulent. Vores nuværende konsulent skal på pension, og derfor søger vi en dygtig og engageret kollega til vores kvalitetsteam. Vi søger en konsulent, som både motiveres af vores administrative opgaver, og af at understøtte arbejdet i de kliniske afdelinger.
 
Som vores nye kollega bliver du en del af en enhed med et højt fagligt niveau og ambitioner. Da vi er et lille hus, er vi tæt forankret i klinikken, og der er ikke langt fra idé til handling. Vi har en uformel kultur og der samarbejdes på tværs af klinikken og administrationen. Enheden har en bred opgaveportefølje indenfor kvalitet, patientsikkerhed, innovation, tværsektorielt samarbejde, data mv.
 
Vi søger en kollega, der som primær opgave skal arbejde med tværsektorielt samarbejde - en opgave som er i stor udvikling og har stort fokus internt og eksternt. Du skal kunne begå dig i mange forskellige sammenhænge og med mange forskellige faggrupper, og det vil være din opgave at navigere i mange forskellige interesser. Vi forventer derfor, at du kan holde fokus på bolden, og at du har en god sans for at manøvrere i regions-, hospitals- og kommunestruktur med respekt og blik for de mange roller og kompetencer, som aktørerne repræsenterer.
 
Opgaven løses i samarbejde med en af vores øvrige konsulenter, og der vil være tæt sparring med hospitalsledelsen, afdelingsledelserne og øvrige nøglepersoner både i og udenfor hospitalet. Vi søger en kollega med stærke kommunikative og processuelle kompetencer, som brænder for at skabe de bedste forudsætninger for at udvikle og understøtte det tværsektorielle samarbejde.
 
Vi forestiller os, at du kommer med en solid sundhedsfaglig erfaring, og har lyst til at bringe denne erfaring ind i en mere organisatorisk kontekst. Du skal kunne fungere som sparring for de kliniske afdelinger, og derfor er det et plus, hvis du har erfaring med koordinering af patientforløb, håndtering af tværsektorielle problemstillinger og kenskab til det samarbejde og de aftaler som findes i det tværsektorielle felt.
 
Ud over det tværsektorielle samarbejde vil du komme til at arbejde med bl.a. medicinområdet, hvor du skal understøtte de indsatser hospitalet har for at sikre god og sikker medicinering. Du bliver en del af vores kvalitetsteam, hvor du ligeledes indgår i den løbende opgaveløsning og den endelige opgaveportefølje fastlægges på baggrund af kompetencer. 
 
Vi tilbyder en hverdag med gode kolleger i et tværfagligt team, hvor der er plads til ambitioner, gode ideer, humor, faglighed og udfordringer. Vi vægter fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø, og der er gode muligheder for selv at påvirke opgaver og arbejdsdag. 
 
Vores ønske er, at du:
- Har en sundhedsfaglig baggrund og gerne en relevant master eller tilsvarende
- Har erfaring med udførsel og/eller koordinering af tværsektorielt samarbejde
- Kan skabe tillid og har gode relationelle kompetencer på tværs af faggrupper og områder
- Kan styre og facilitere processer og møder med mange interesser
- Er dygtig til at formidle på skrift og i tale
- Er opsøgende og tager initiativ
- Er fleksibel og kan arbejde både selvstændigt og i teams
 
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til kvalitetschef Ida Rønne Antonsen, tlf: 21694545 eller idaroen@rm.dk. Du kan læse mere om hospitalet og administrationen på http://www.regionshospitalet-horsens.dk/

Ansøgning sendes via nedenstående link
 
Tiltrædelse: 1. juni 2019
Ansøgningsfrist: 19. marts 2019
Samtaler forventes afholdt 2. april og 8. april
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Arbejdstid: Fuld tid.
Beskæftigelsestype: fast
Arbejdssted: Regionshospitalet Horsens




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Ida Rønne Antonsen
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    16686
  • Quick-nr.
    364102
  • Indrykningsdato
    01-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Ida Rønne Antonsen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    16686
  • Quick-nr.
    364102
  • Indrykningsdato
    01-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.