Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Boserupvej 2, 4000 Roskilde

Genopslag - Ergoterapeut til retspsykiatrisk afsnit R8 på Sct. Hans

Tror du på tillid, åbenhed, patientinvolvering og individuelle behandlingsforløb som nøgleord for recovery i retspsykiatrien?  
 
Så vil vi gerne invitere dig til at være en del af en arbejdsplads, hvor udvikling, trivsel og arbejdsglæde vægtes højt.   
 
Vi søger en ergoterapeut, der med afsæt i et humanistisk værdisæt vil være med i en udviklingsproces hvor et team af tværfaglige samarbejdspartnere forsøger, at skabe rammerne for den bedste retspsykiatriske behandling.
 
I de naturskønne omgivelser omkring Psykiatrisk Center Sct. Hans, skal der bygges et nyt retspsykiatrisk sygehus. Byggeriet er i fuld gang og skal stå indflytningsklart i 2021.  R8 er et af de 8 afsnit der skal flytte ind i de nye rammer. Medens vi venter på at bygningerne bliver klar, arbejder vi med at afprøve og udvikle den organisering, behandling og pleje, der skal være det fundament vi bærer med os ind i de nye fysiske rammer. Vi søger en ergoterapeut der, sammen med os, vil engagere sig i denne spændende innovative proces.    
 
Vi arbejder i tværfaglige teams hvor plejere, pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, socialrådgiver, psykologer samt læger samarbejder om, at skabe rammerne for den bedste pleje og behandling. Kognitiv miljøterapi og den motiverende samtale (MI), er sammen med høj grad af patientinvolvering, nogle af de redskaber vi anvender i hverdagen (du vil få mulighed for kompetenceudvikling indenfor disse områder såfremt du har behov for det).  Safewards er under implementering og udgør, sammen med de øvrige redskaber BVC, START og HCR20, det sikkerhedsmæssige fundament for vores arbejde. Udover de faglige redskaber vi anvender, så har omsorg, humor, godt kollegaskab og medmenneskelighed høj prioritet i dagligdagen på R8.  
 
Din rolle som ergoterapeut vil være, sammen med afdelingens to andre ergoterapeuter, at få den ergoterapeutiske faglighed i spil i behandlingsarbejdet. Det vil derfor være en fordel hvis du har kendskab til og kan anvende AMPS og SI. Afdelingen har sanserum og vi arbejder med at få brugen af dette integreret i hverdagen. Afdelingens fysiske rammer giver gode muligheder for at søsætte ergoterapeutisk funderede tiltag i patienternes hverdag. Derudover, vil opgaverne indebærer udarbejdelse af funktionsundersøgelser samt deltagelse i de aktiviteter som foregår på afsnittet. 
Behandlingsarbejdet i afdelingen er organiseret i teams hvor du vil indgå i et af dem, på lige fod med dine kollegaer. 
Stillingen der ønskes besat er på 32 - 37 timer, dag/aften. Der må påregnes weekendarbejde hver anden weekend. 
 
Erfaring med retspsykiatri er ikke et krav. Vi forestiller os, at du har skabt dig en basisviden og faglig identitet, du kan bygge videre på.  
Vi tilbyder en grundig introduktion til såvel Region hovedstadens retspsykiatri som til arbejdet i afsnittet. Under din introduktion vil afdelingens ergoterapeuter fungere som dine mentorer, og fagleder for Ergoterapi give faglig sparring.  
 
Vi søger en ergoterapeut der 
  • er systematisk og målrettet i tilrettelægningen af ergoterapeutisk undersøgelse og interventioner 
  • gerne har erfaring med at arbejde med psykiatriske patienter 
  • tydeligt kan bidrage monofagligt i de tværfaglige teams  
  • er kreativ i løsning af udfordringer med særligt fokus på de små skridts betydning 
  • er initiativrig og inspirere til brug af aktiviteter i behandling og rehabilitering,  
  • kan danne sig et godt og grundigt billede af patientens samlede funktionsevne 
  • gerne kan anvende AMPS 
  • kan anvende Adult Sensory Profile og Sansemodulation i hverdagens aktiviteter  
  • har interesse i at arbejde med den motiverende samtale (MI) og Kognitivmiljøterapi 
Vi tilbyder 
  • et spændende behandlingsarbejde der er funderet i faste teams omkring hver patients individuelle plan.  
  • mulighed for deltagelse i fast ugentlig supervision og psykofysisk træning 
  • arbejde på et psykiatrisk center med fokus på aktiviteter 
  • stort fokus på udvikling og kompetenceudvikling 
  • tjenestidsplanlægning der tager hensyn til den enkeltes privatliv. 
  • mulighed for uddannelse i Motiverende samtaler, Kognitiv miljøterapi og meget andet  
Psykiatrisk center Sct. Hans 
Psykiatrisk Center Sct. Hans er organiseret med 2 kliniske afdelinger: Afdeling R - retspsykiatri og Afdeling M - dobbeltdiagnoser 
 
I øvrigt omkring stillingen 
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Eva Marie Fischer på mail: eva-marie.fischer.christensen@regionh.dk eller på telefon 2978 8170, assisterende afdelingssygeplejerske Johanne Ernst på telefon 3864 2151 eller fagleder Anne Marie Torsting på telefon 3864 2054 
 
Ansøgningsfrist: tirsdag den 26. marts 2018 
Samtaler afholdes torsdag den 28. marts 2018 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Eva-Marie Fischer Christensen
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    217121
  • Quick-nr.
    364120
  • Indrykningsdato
    04-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Boserupvej 2, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Eva-Marie Fischer Christensen
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    217121
  • Quick-nr.
    364120
  • Indrykningsdato
    04-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.