Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Organkirurgisk ambulatorie og Endoskopiafsnit søger sygeplejerske, der drømmer om at blive en del af et dynamisk og velfungerende team

Kan du forestille dig at blive en del af et dynamisk og velfungerende team, i en spændende og udviklende afdeling, med stort fokus på trivsel? 
 
Er du uddannet sygeplejerske og brænder du for at yde professionel sygepleje i det organkirurgiske speciale, så er det måske dig vi søger. 
Vi søger en sygeplejerske til Organkirurgisk ambulatorie og endoskopiafsnit pr. 1 maj 2019 eller efter aftale. Stillingen er på 32 timer (?) i dagvagter, og du vil i opstarten blive tilknyttet endoskopien, men det er forventningen at du skal oplæres i, at kunne varetage begge funktioner på sigt. 
 
Faglig og organisatorisk profil 
Ambulatoriet og Endoskopisk afsnit hører organisatorisk under Organkirurgisk afdeling. Afsnittet flyttede fysisk sammen i december 2017 og det er lykkedes os at få skabt god sammenhængskraft med en fælles kultur og værdisæt. Der er stor fleksibilitet i vores afsnit og vi hjælper hinanden på tværs, både planlagt og ved uforudsete udfordringer. Flere af sygeplejerskerne kan efterhånden varetage begge funktioner. 
 
Organkirurgisk ambulatorie og Endoskopiafsnit ønsker at være en konkurrencedygtig og spændende arbejdsplads, hvor medarbejderne trives. Vores vision i afsnittet, er at vi vil være de bedste til det vi gør. Vi er stolte af vores arbejdsplads og vil yde en professionel sygepleje med høj faglig kvalitet, i en atmosfære præget af udvikling, fællesskab og arbejdsglæde, med en uformel tone. Vi har et godt socialt fællesskab, passer på hinanden og griner meget. Vi tilbyder et oplæringsprogram og dermed god oplæring i specialet. Vores motto er at alt er muligt, hvis vi er sammen om at få det til at lykkedes. Vi er et afsnit bestående af 12 sygeplejersker og en social og sundhedsassistent.  
Organkirurgisk afdeling består af et sengeafsnit, et endoskopiafsnit, samt et ambulatorium med kompetencer indenfor stomi- og sårpleje, og har desuden patienter i FAM i samarbejde med øvrige sepcialer. 
Desuden råder afdelingen over behandlingsafsnit med dagkirurgi og operationsgang. 
Afdelingen er kompetencecenter for patienter med syretilbageløb i spiserøret og varetager den indledende udredning i pakkeforløbet kræft i spiserør og mavesæk med kikkertundersøgelse. 
 
Endoskopiafsnittet består af 3 endoskopistuer, hvor der foretages ambulante organkirurgiske og medicinske gastroskopier, sigmoideoskopier og koloskopier, og der er et stort patientflow. Afsnittet varetager også flere indledende kikkertundersøgelser ifm. pakkeforløb for tyk og endetarmskræft.
Ambulatoriet varetager sygeplejeopgaver ifm. forundersøgelser til operation, lægesamtaler, pH/manometrimålinger og sårpleje. 
 
Der er ansat en specialeansvarlige sygeplejerske i afsnittet og det er en integreret del af vores hverdag at arbejde med kompetencer og udvikling. I Organkirurgisk Afdeling er der også ansat en klinisk sygeplejespecialist. Afsnittet har det sidste år arbejdet med opgaveglidning fra læger til sygeplejersker, og vi har i den forbindelse oprettet et sygeplejeambulatorie, samt deltager i den lægelige aflæsning af pH/manometri svar. 
 
Hvem er du? 
  • Vi søger en sygeplejerske, der er fagligt stærk, og som kan se sig selv i vores vigtigste grundværdier: Ordentlighed, Tilfredshed og resultater, Trivsel og samarbejde, og Høj faglighed – både sammen med patienten, kollegialt og tværfagligt. 
  • Har klinisk erfaring, minimum 2 år og det vil være en stor fordel, at du har endoskopi erfaring. 
  • Er interesseret i at arbejde med patienten først 
  • Finder udfordringer i og viser initiativ til at udvikle sygeplejen i de korte patientforløb 
  • Er fleksibel og kan arbejde selvstændigt 
  • Har godt humør og bidrager til det gode arbejdsmiljø, i en tempofyldt hverdag 
  • Har forståelse og interesse for det samlede patientforløb 
  • Vil indgå i et sygeplejefagligt fællesskab, hvor kompetenceudvikling er grundlaget 
  • Har interesse for at arbejde med sygeplejestuderende, afsnittet modtager studerende fra 2020. 
 
Spørgsmål 
 
Du er velkommen til at høre mere om afsnittet, stillingen eller rekvirere funktionsbeskrivelse hos Afdelingssygeplejerske Mette Juul Johansen på 76360690 eller mette.juul1@rsyd.dk. 
Løn og ansættelsesvilkår i overensstemmelse med gældende overenskomst, stillingen er omfatttet af lokal løndannelse. 
 
Du kan læse mere om Sygehus Lillebælts Virksomhedsgrundlag, Ledelsesgrundlag og Arbejdsmiljøpolitik- herunder sygehusets rygepolitik på Sygehusets hjemmeside.
 
Ansøgning 
 
Send den senest onsdag den 20 marts. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag den 25 marts.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Juul Johansen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    206845
  • Quick-nr.
    364279
  • Indrykningsdato
    05-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Mette Juul Johansen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    206845
  • Quick-nr.
    364279
  • Indrykningsdato
    05-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    20-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.