Jobbet "Afdelingsradiograf til Radiologisk Afdeling, Slagelse Sygehus" er udløbet

Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 13, 4200 Slagelse

Dit næste skridt

Har du et stort drive, overblik og gennemslagskraft og kan du se muligheder frem for begrænsninger? Så er du måske vores nye afdelingsradiograf i Slagelse

Kort fortalt om os

Radiologisk Afdeling i Slagelse er organisatorisk og ledelsesmæssigt lagt sammen med Radiologisk Afdeling i Næstved. De to matrikler har et tæt samarbejde, men har hver deres profil og medarbejdere.

På Radiologisk Afdeling i Slagelse er der gang i den hele døgnet, idet vi er en del af et stort akutsygehus.

Vi har 15 undersøgelsesrum, med en bred vifte af modaliteter. På afdelingen er vi ca. 80 engagerede medarbejdere som har et godt tværfagligt samarbejde og vægter det gode arbejdsmiljø.

Du vil sammen med den ledende sekretær og den specialeansvarlig overlæge udgøre den daglige ledergruppe i Slagelse med mange selvstændige ansvarsområder.

Med dig i spidsen for plejegruppen i Slagelse og i tæt samarbejde med afdelingsledelsen og den øvrige tværfaglige ledergruppe og stabsmedarbejdere på de to matrikler, vil du få rig mulighed for at sætte dit præg på afdelingens fremtidige udvikling.

Du vil få en vigtig rolle i ledergruppen, og du bliver en central samarbejdspartner i afdelingen for de teamansvarlige og øvrige medarbejdere samt en vigtig sparringspartner for afdelingsledelsen, som du har direkte reference til.

Du vil få et spændende, selvstændigt og udfordrende job og vil kunne se frem til bl.a. følgende ansvarsområder

  • Daglig leder af plejegruppen
  • Ansvarlig for den daglige ledelse i Slagelse, i tæt samarbejde med den ledende sekretær og den specialeansvarlige overlæge
  • Ansvarlig for at alle vores patienter får det bedste forløb
  • Kompetenceudvikling i plejegruppen. Vi arbejder aktivt med uddannelse og kompetenceudvikling af personalet
  • Ansvarlig for drift af - og anskaffelse af nyt apparatur i samarbejde med afdelingsledelsen
  • Afholdelse af MUS/GRUS for plejegruppen.
  • Leder for arbejdsmiljøgruppen i Slagelse

Opgaverne kræver at du har et bredt erfaringsgrundlag indenfor radiografien og er fagligt opdateret. Du har et godt humør, stort overblik, drive og gennemslagskraft i ledelsesmæssige forhold og gerne erfaring med personaleledelse. Det er et ønske at du har en lederuddannelse eller er er i gang med at videreuddanne dig.

Nærmere oplysninger kan fås hos ledende overradiograf Birthe Degn Jensen, bde@regionsjaelland.dk
Samtaler vil blive afholdt d. 23. april

Ansøgning sendes til
Slagelse Sygehus
Radiologisk Afdeling
Att.: Ledende overradiograf Birthe Degn Jensen
Ingemannsvej 18
4200 Slagelse

E-mail
bde@regionsjaelland.dk

 

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave