Region Midtjylland

Diabetes og Hormonsygdomme

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Lægesekretær søges til Klinik for Diabetes og Hormonsygdomme, AUH

Vi søger en uddannet lægesekretær til en spændende og travl klinik med alsidigt speciale pr. 1. maj 2019 eller efter aftale. Samtidig søger vi en uddannet lægesekretær til vores sengeafsnit.

I Diabetes og Hormonsygdomme er der læger, lægesekretærer og sygeplejersker, der har et tæt tværfagligt samarbejde. Her foretages udredning og behandling for endokrinologiske lidelser.
Dagligdagen er præget af et stort patient-flow, travlhed og uforudsigelighed, hvor lægesekretærerne spiller en vigtig rolle.

Vi søger en dygtig lægesekretær, der
  • kan prioritere og bevare overblikket
  • trives med personlig kontakt i forbindelse med patientmodtagelse, telefonopkald etc.
  • har en værdsættende og anerkendende tilgang til patienter, kollegaer og samarbejdspartnere
  • yder en holdindsats mhp. fortsat at holde bunkerne væk
Vi kan tilbyde
  • varierende arbejdsopgaver med forskellige funktioner (booking, bestilling af undersøgelser, journalskrivning, receptionsarbejde, registrering, telefonkontakt etc.)
  • rotationsordning, så du kan varetage alle opgaver og funktioner i klinikken/sengeafsnittet
  • en afdeling, der prioriterer høj faglig kvalitet
  • imødekommende og fagligt dygtige kollegaer
Vi forventer, at du
  • er uddannet lægesekretær (et ufravigeligt krav) med gode kommunikative evner
  • kan lide IT som arbejdsredskab og har forståelse for, at arbejdsrutiner udvikles og ændres løbende
  • kan have overblik over flere opgaver på en gang og kan prioritere
  • er serviceminded, fleksibel og har situationsfornemmelse
  • er stabil, fagligt kompetent og ansvarsbevidst
  • bidrager aktivt og med initiativ til at fremme et godt arbejdsmiljø i afdelingen
  • har lyst til at være med til at udvikle nye arbejdsgange til optimering og kvalitetsforbedring af patientforløbene

Du må meget gerne skrive i din ansøgning, hvilken af stillingerne du søger. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 26. marts 2019.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret ledende lægesekretær Christina Therkildsen på chther@rm.dk eller på 4049 8620.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Christina Therkildsen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    16732
  • Quick-nr.
    364356
  • Indrykningsdato
    06-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Christina Therkildsen
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    16732
  • Quick-nr.
    364356
  • Indrykningsdato
    06-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.