Jobbet "Samsø Sundheds- og Akuthus søger jordemoder til vikariat" er udløbet

Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Dit næste skridt
Et år på skønne Samsø Ø-jordemoder søges!
Vi søger en jordemoder til et et-årigt vikariat fra 1. november 2019 – 31. oktober 2020, som vil være en del af vores skønne ø-liv og spændende arbejdsplads. Jordemødrene har base på Sundheds- og Akuthuset, hvor der er tæt kontakt til både sundhedsplejerske og ergo- og fysioterapeuter.

Der er ca. 25 gravide om året.

Samsø er betjent af to jordemødre, som er ansat ved afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital (AUH), men de bor på Samsø. Der er altid én jordemoder i vagt og til stede på øen. Arbejdet fordeles med én vagtuge på øen og én fri-uge, hvori der ligger to vagter på fødeafdelingen på AUH. Jordemødrene aftaler selv fordelingen af vagtuger og ferie.

Der er udarbejdet visitationskriterier, således at kun kvinder med lav risiko kan føde på øen. Alle fødsler på Samsø betragtes som hjemmefødsler. Fødslen ledes af en jordemoder og foregår på fødestuen i Sundheds- og Akuthuset på Samsø eller i kvindens hjem.

Arbejdsopgaver og områder
Samsø Jordemodercenter og Fødestueordning er et tilbud til familier, som ønsker nærhed, kendte omgivelser og kontinuitet kombineret med en høj faglig kvalitet i jordemoderarbejdet.

Jordemødrene har ansvar for
  • graviditetsundersøgelser og fødselsforberedelse på Samsø
  • fødselshjælp på Samsø samt akuttilsyn
  • dagligt opkald til ambulant fødende fra fødeafdelingen på AUH
  • sundhedsplejen i de to første måneder på normale forløb, hvilket indebærer fire barselsbesøg + behovsrelaterede besøg, samt opstart af mødregrupper
  • afløsning af sundhedsplejen i Samsø kommune ved ferie og kurser
  • sundhedsfaglige opgaver, herunder sundhedstjek, rygestoprådgivning og kostvejledning af borgere med type 2 diabetes/vægttabsønske/livsstilsændring i Samsø Kommune

For vikarstillingen, drejer det sig om kostvejledning til øens borgere herunder type2 diabetesvejledning.

Kompetencer
Vi forventer, at du er uddannet jordemoder med dansk autorisation, at du er fagligt velfunderet og engageret i dit fag. Gerne erfaring med hjemmefødsler og kompetencer fra selvstændig virke, teamarbejde, og andet sundhedsfagligt arbejde med fokus på rådgivning.

Personlige kvalifikationer
Da du er alene i vagt, skal du være robust personligt og fagligt, og du skal kunne indgå i tværfaglige samarbejdsfora såvel internt i Sundheds- og Akuthuset/Sundhedsafdelingen som med eksterne samarbejdspartnere. Du har et klart syn på obstetriske komplikationer og nødsituationer samtidig med, at du skaber tillid og tryghed for parrene. Du trives med selvstændige opgaveløsninger og har interesse for primære sundhedsopgaver i samspil med kommune og andre aktører.

Forudsætninger
Du skal bo på Samsø i din vagtuge, som er syv døgnvagter i træk med kald hjemmefra og med vagtbytte mandag kl. 8.30. Resten af mandagen har du kostvejledning i gennemsnit fem timer. Der er mulighed for at leje nuværende jordemoders hus i perioden. Huset ligger i Tranebjerg kun fem minutters gang fra Samsø Sundheds- og Akuthus. 


Ledelse af jordemoderfunktionen og tilrettelæggelse af øvrige opgaver
Ledelsen af jordemoderfunktionen påhviler afdelingsjordemoder i Aarhus Jordemoderpraksis.Tilrettelæggelse af opgaver i kommunalt regi varetages i fællesskab af jordemødrene og afdelingsleder i Sundhedsafdelingen.

Yderligere oplysninger
Afdelingsjordemoder Joke Habben på 2670 3960.

Samsø jordemødre Helle Duun Bjerregaard på 3095 4096 og Tine Bülow på 6070 4556.

Du er også velkommen til at aftale besøg på øen, hvis du ønsker at se vores fødested og høre mere.

Ansættelsesproces
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget at en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. Ansøgningsfrist 10. maj 2019. Ansættelsesamtaler den 24. maj  2019.


Læs mere
https://www.samsoe.dk/borger/familie-boern-og-unge/graviditet-foedsel-og-barsel

Regler om dobbelt husførelse https://skat.dk/skat.aspx?oid=2242212




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.