Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Stråleterapien, Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus søger stråleterapeuter eller S-radiografer til fast stilling og årsvikariat

Vi søger uddannede stråleterapeuter eller S-radiografer til fast stilling og årsvikariat med ansættelsesstart den 1. maj 2019 eller før.  
Stillingerne er på 37 timer pr. uge.  
Stråleterapien er en del af Onkologisk Afdeling. Vi er en spændende og dynamisk afdeling, der modtager patienter til information og planlægning af strålebehandling, kontrolforløb og daglige strålebehandlinger.  
Vi er en moderne og målrettet afdeling med et højt patientflow. Vores primære fokus er altid patienterne først, og målet i dagligdagen er høj patienttilfredshed. Specialet er på et teknologisk meget højt niveau, men den individuelle pleje og omsorg til patient og pårørende, vil altid være i centrum før, under og efter strålebehandlingsforløbet.  
Det daglige arbejde er fagligt udfordrende med selvstændige opgaver, så som daglige online scanninger og match, selvstændige sygeplejesamtaler, protokolbehandlinger og registreringer. Et speciale i konstant udvikling. Vi stræber mod en høj faglighed i sygeplejen gennem undervisning i excellent sygepleje og arbejder målrettet med udvikling af den kliniske og tekniske sygepleje bl.a. via kollegial feedback. Ligesom det tværfaglige samarbejde fra flere faggrupper har stor fokus i hverdagen.  
De seneste år har vi arbejdet med specialisering indenfor de forskellige diagnosegrupper. Der ses derfor en variation i de arbejdsopgaver personalet udfører, men alle stråleterapeuter og S-radiografer giver stråle- og overfladebehandlinger.  
Du vil blive en del af en stor og meget engageret personalegruppe, med et konstruktivt, tæt og ligeværdigt samarbejde med læger, sekretærer, fysikere, radiografer, teknikere og rengøring.  
Vi styrker afdelingens udvikling og samarbejde gennem et lederteam, teknisk specialeansvarlig sygeplejerske, klinisk specialeansvarlig sygeplejerske, kvalitetsnøgleperson, TR, AMIR, samt et RT-forsker team. 
Da afdelingen desuden er uddannelsessted for bl.a. radiografstuderende og stråleterapeuter, har vi en praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske tilknyttet disse opgaver.  
 
Vi søger sygeplejersker eller radiografer som:
  • Har stråleterapiuddannelsen eller stråleterapeutisk studieretning 
  • Brænder for arbejdet med at kombinere avanceret teknologi med excellent sygepleje til kræftpatienter og deres pårørende 
  • Kan skabe en tillidsvækkende patientkontakt  
  • Er nysgerrig og trives med nye udfordringer 
  • Har interesse for korttidssygepleje 
  • Er god til at arbejde i mindre teams 
  • Værdsætter et højt fagligt niveau og ønsker at holde sig fagligt opdateret  
  • Vil medvirke til udviklingen i afsnittet og kan se meningen i udvikling af sygeplejen til patienterne 
  • Er en god kollega som har respekt for tværfaglighed og beslutninger 
Vi tilbyder:
  • Et planlagt introduktionsprogram samt vejlederordning i introduktionsperioden 
  • Et engageret tværfagligt miljø med fokus på patientcentrering, patienttilfredshed, faglighed og arbejdsmiljø 
  • En afdeling med ordentlighed i det vi siger og gør  
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Vi har åbent alle hverdage fra kl. 07.30-16.30, i serviceuger til kl. 19, og der planlægges med strålebehandlinger i enkelte weekender/helligdage i forbindelse med jul/nytår og påske.  

Hvis du ønsker mere information eller et besøg i afdelingen, inden du sender din ansøgning, kan du rette henvendelse til afdelingssygeplejerske Rikke Østergaard på tlf. 79 40 60 32.  
Ansøgningen sendes elektronisk via nedenstående link til Onkologisk Afdeling senest den 24. marts 2019. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 28. marts 2019.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Mette Simonsen
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    206898
  • Quick-nr.
    364510
  • Indrykningsdato
    08-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Mette Simonsen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    206898
  • Quick-nr.
    364510
  • Indrykningsdato
    08-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.