Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Specialpsykolog/erfaren psykolog til Børne-og ungdomspsykiatri, Aabenraa

Er du specialpsykologen eller erfaren psykolog, som brænder for at arbejde med børn/unge og deres netværk i kortere og/eller længere udrednings- og behandlingsforløb? Er du fagligt engageret og vil du være med til at udvikle behandlingstilbuddene i børne- og ungdomspsykiatrien samtidig med at du bidrager til at få hverdagen i ambulatoriet til at fungere optimalt for både børnene/de unge og for kollegaerne? Så er det måske dig vi søger! 
 
Vi har en fast stilling ledig som specialpsykolog eller erfaren psykolog på 37 timer/uge til ambulatoriet i Aabenraa pr. 1. juni 2019 eller før. Stillingen er p.t. tilknyttet neuropsykiatrisk team, som arbejder med ambulante udrednings- og behandlingsforløb for børn og unge i alderen fra 3 til 19 år. 
Vores ambition er, at skabe størst mulig effekt for patienter, pårørende samt samarbejdspartnere. Afdelingen er i gang med at udvikle og skabe gode betingelser for løbende implementering af de nyeste forestillinger om en velfungerende organisation, der kan tilpasses nye forhold og udfordringer. 
 
Vi vil vægte at vores kommende kollega: 
  • Er specialpsykolog/psykolog og har en klinisk erfaring inden for det Børne- og ungdomspsykiatriske speciale, inklusiv behandlingserfaring.  
  • Er engageret, initiativrig og har interesse for børne- og ungdomspsykiatrien, med vilje til personlig og faglig udvikling. 
  • Ser tværfaglighed som en fordel og et vigtigt supplement til egen faglighed, hvorved samarbejde bliver en naturlig del af hverdagen. 
  • Kan arbejde selvstændigt i en travl hverdag, hvor det er vigtigt at kunne bevare overblikket og strukturere egne (og evt. kollegers) arbejdsopgaver. 
  • Kan formidle sager på samarbejdskonferencer med skole, PPR, sagsbehandler i kommune og andre relevante samarbejdspartnere. 
  • At du er dygtig til at dokumentere, og kan formidle vigtigheden heraf til kolleger. 
  • Har et positivt sind og en veludviklet humoristisk sans. 
 
Vi kan tilbyde:  
  • Et overordnet fagligt ansvar for driften af et klinisk delområde indenfor det neuropsykiatriske området, som defineres i tæt samarbejde med den specialeansvarlige overlæge. 
  • Et job med psykopatologisk diagnostisk udredning og behandling af børn og unge. 
  • En hverdag med faglige udfordringer. Vi arbejder for at give barnet, den unge og familien en kvalificeret behandling, hvor der tages hensyn til barnet/den unge samt familiens behov og ønsker. 
  • Selvstændige arbejdsopgaver med ansvaret for udrednings- og behandlingsforløb, herunder ledelse af kliniske konferencer, med den ansvarlige overlæge på sidelinjen. 
  • En arbejdsplads hvor det tværfaglige samarbejde er en stor del af vores hverdag og vægtes højt. 
  • Stå for intern undervisning og supervision af andre faggrupper. 
  • Medansvar i forhold til hensigtsmæssig ressource anvendelse. 
 
Om afdelingen: 
Børne- og ungdomspsykiatri Sydjylland varetager det børne- og ungdomspsykiatriske udrednings- og behandlingsarbejde i Sydjylland. Afdelingen har ca. 300 ansatte. Afdelingen fusionerede den 1. januar 2017 og er fordelt på tre matrikler (Aabenraa, Vejle, Esbjerg) med ambulante funktioner på alle matrikler og sengeafsnit i Aabenraa og Esbjerg. I februar 2017 flyttede ambulatoriet fra Kolding til nye lokaler i Vejle. 
 
Den overordnede ledelse for de tre matrikler varetages af afdelingsledelsen, bestående af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Ledelsen udøves i en matrixorganisation med funktionsledere ift. personaleansvar og specialeansvarlige overlæger ift. det faglige udviklingsansvar der i et forpligtende samarbejde understøtter medarbejderne i løsningen af kerneopgaven. 
 
Praktiske oplysninger: 
Ansøgningsfristen er til og med den 7. april 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 12. april om formiddagen. Tiltræder stillingen den 1.juni 2019.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til konstitueret funktionsleder Susanne Ottke, tlf. 99 44 63 30 eller læge Trine Tandrup, tlf. 29 65 48 67. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår: 
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst indgået mellem den faglige organisation og Danske Regioner. 
 
Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark, og vil du se hvad Aabenraa kan byde på, så kan du følge linket her: Aabenraa
 
Vi glæder os til at høre fra dig. 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Kontaktperson
    Kara Rygaard
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    206904
  • Quick-nr.
    364552
  • Indrykningsdato
    08-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Kara Rygaard
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    206904
  • Quick-nr.
    364552
  • Indrykningsdato
    08-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    07-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.