Region Midtjylland

Hjerne- og Rygkirurgi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

STOP – er du klar? Vi er klar til en ny kollega i vores nye rammer på AUH, område J, Hjerne- og Rygkirurgi

Vi kan tilbyde en attraktiv fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge med spændende funktioner, tilknyttet vores Klinik/sekretariat og sengeafsnit med start 1. maj 2019, eller efter aftale.
 
Du vil få base i vores sekretariat, hvor du sammen med et team på fem sekretærer får ansvaret for de opgaver, der hører med til driften af teamets patienter samt vores sengeafsnit.
 
Vi er netop flyttet ind i nye lokaler i område J og har i den forbindelse delt os op i diagnoseteams. Der bliver tale om rul mellem funktionspladser, så vi alle bliver oplært og bekendt med alle opgaver i teamet. Opgaverne er telefon, visitation, booking/indkaldelse, registrering og skrivning. Herudover deltager sekretærer i teamet i hydrocephaluskonferencer.

Alle teams i afdelingen indgår i løsningen af fælles opgaver; reception i klinikken, skrivning af operationer (i turnus) samt lørdags-/helligdagsvagter med efterfølgende fri på en hverdag
Du skal regne med ca. 3-4 lørdage årligt samt enkelte helligdagsvagter.
 
Hvad tilbyder vi
Udover 20 dygtige kolleger, fællesskab og godt arbejdsmiljø tilbyder vi dig
  • en enestående chance for at være med fra starten i de nye rammer
  • et varieret og selvstændigt job i en højt specialiseret og dynamisk afdeling
  • grundig introduktion og oplæring
  • en hverdag med høj aktivitet og alsidige opgaver
  • mono- og tværfagligt samarbejde
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
 
Hvad forventer vi af dig
Udover, at du har godkendt lægesekretæruddannelse, et positivt livssyn og en fleksibel tilgang til dit arbejde, forventer vi at du har
  • god prioriteringsevne, arbejder fokuseret og struktureret med sans for detaljen
  • lyst til og flair for ny teknologi og gerne kendskab til EPJ
  • mod på forandringer; du ser og griber de muligheder, forandringerne skaber
  • engagement i faget og dets udvikling
  • gode samarbejdsevner
  • er imødekommende og professionel i kontakten med patienter og pårørende
 
Lidt om Hjerne- og Rygkirurgi
Hjerne- og Rygkirurgi modtager børn og voksne til udredning, behandling og pleje af medfødte og erhvervede sygdomme i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, nerver og ryg. Endvidere behandler vi patienter, der har pådraget sig læsioner af hjernen og på rygsøjlen. Afdelingen varetager næsten udelukkende lands- og landsdelsfunktioner. Vi er ca. 200 medarbejdere i afdelingen, hvoraf de 20 er lægesekretærer.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan ses her.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende børneattest.
 
Mangler du yderligere information?
Er du meget velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Pia Klitgaard på 2460 4983 eller en af sekretærerne i teamet på 7845 4430.
 


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Pia Klitgaard
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    16814
  • Quick-nr.
    364626
  • Indrykningsdato
    11-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Pia Klitgaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    16814
  • Quick-nr.
    364626
  • Indrykningsdato
    11-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.