Region Midtjylland

SAU Hans Tausens Vej

Hans Tausens Vej 3, 8800 Viborg

Er du vores nye daglige leder og skal du være med når Specialområde Autisme flytter til Banebyen i Viborg?

Vores afdeling på Hans Tausensvej flytter til nye dejlige lokaler i Banebyen - på den måde får vi plads til planlagte udvidelser med flere nye borgere og flere engagerede kollegaer.  

Vi søger dig der har lyst til at blive en del af et ledelsesteam og en arbejdsplads, hvor fagligheden er i centrum. Er du rollemodellen, det går forrest og viser vejen, når du med motivation og faglig viden skaber en kultur med arbejdsglæde og lyst til faglig udvikling?

Udover at du har din uddannelse på plads, arbejder du struktureret, har overblik og energi - og ikke mindst ro når vi sammen med vores borgere flytter hele afdelingen.

Vi tilbyder:
  • I tæt samarbejde med afdelingsledelsen får du medansvar for den faglige indsats på afdelingen og ansvarsområder som relaterer til de borgerindsatser vi arbejder med på afdelingen
  • Du bliver en del af et netværk af daglige ledere i Specialområde Autisme – med rig mulighed for sparring og erfaringsudveksling
  • At du skal være med til at starte op i hele nye rammer i Banebyen i Viborg
  • Autismepilotuddannelse
  • Undervisning, vejledning og supervision, som bliver prioriteret højt og foregår løbende
  • Job i en organisation med masser af udviklingsmuligheder
Hans Tausens Vej er en afdeling under Specialområde Autisme, som er Region Midtjyllands tilbud til målgruppen voksne med autisme. Vores kerneopgave er, at tilbyde og videreudvikle de mest optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme.
Tilbuddet er målrettet voksne, normaltbegavede mennesker med Autisme Spektrum Forstyrrelser, hvis liv yderligere kompliceres af komorbide lidelser såsom isolation, angst, ADHD og svær OCD. Dette kræver et specialiseret og et særligt tilrettelagt pædagogisk miljø.
 
I forbindelse med flytning til helt nye bygninger i Banebyen  har vi i samarbejde med vores borgere arbejdet struktureret med alle de mange forberedelser.
Flytningen er planlagt effektueret primo maj 2019.

Lidt om dig
  • Du har kendskab til autisme og arbejdet med autisme i praksis
  • Vi håber du har flere års specialpædagogisk erfaring, med borgere som har brug for omfattende støtte eller tilsvarende erfaring fra en psykiatrisk afdeling
  • Du har lyst til at gøre en forskel på en arbejdsplads, hvor supervision er et udviklingsværktøj
  • Du trives med at sætte retning i en hverdag, hvor vi arbejder struktureret med individuelle planer og indsatser
  • Du er tydelig og retningsvisende i din ledelsesstil og går gerne forrest og viser vejen for medarbejderne
  • Du synes det er et godt arbejdsmiljø når vi opfatter feedback og sparring som en nødvendighed
Som leder er du inddragende, anerkendende og reflekterende, og du lægger vægt på dialog og samarbejde, ligesom du sætter arbejdsmiljøet højt på dagsordenen.

Vi håber du er blevet nysgerrig på hvem vi er og hvordan vi arbejder - har du lyst til at høre mere er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Vallentin på 21 33 76 20.

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og aftaler om Ny Løn. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Specialområde Autisme.

Send en motiveret ansøgning senest den 24. marts - samtaler afholdes den 28. marts.























Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale























Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Midtjylland
  • Kontaktperson
    Charlotte Bødker Lorenzen
  • Adresse
    Hans Tausens Vej 3, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Ledende ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    16858
  • Quick-nr.
    364716
  • Indrykningsdato
    13-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Midtjylland
  • Adresse
    Hans Tausens Vej 3, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Charlotte Bødker Lorenzen
  • Stillingstyper
    Ledende ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    16858
  • Quick-nr.
    364716
  • Indrykningsdato
    13-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.