Region Midtjylland

SAU Tværgående

Samsøvej 33, 8382 Hinnerup

Specialområde Autisme søger tre konsulenter til Autismefokus

Er du uddannet pædagog, ergoterapeut eller eventuelt lærer og har du autismeerfaring? 
Så er det måske dig, der skal være med, når konsulentenheden Autismefokus igen udvider med tre nye kollegaer fra 1. juni 2019

Vi søger dig, der har erfaring fra konsulentrollen og har lyst til at blive en del af et konsulentteam, hvor vi vægter tværfaglighed og har en naturlig nysgerrighed i forhold til den enkelte opgave.

Autismefokus er en del af Specialområde Autisme, der er Region Midtjyllands tilbud til voksne med autisme. Vi tilbyder forskelligartede støttetilbud med fokus på individuelle udviklingsmuligheder, der kan danne grundlag for et godt og meningsfuldt voksenliv.

I Autismefokus løser vi opgaver for vores egne bo- og beskæftigelsestilbud, ligesom vi tilbyder rådgivning, sparring og undervisning til eksterne samarbejdspartnere og er VISO-leverandør.
Vi er 24 konsulenter - psykologer, pædagoger, ergoterapeuter og lærere - alle med autismekendskab på specialistniveau.

For vores konsulenter i Autismefokus er ingen arbejdsdage ens. Du skal have lyst til at arbejde med mangeartede opgaver herunder VISO-opgaver og undervisning på vores autismepilotuddannelser, ligesom du kommer til at arbejde på tværs af organisationen, når du sammen med dine kollegaer yder rådgivning, sparring og vejledning til vores 26 bo- og beskæftigelsestilbud i Specialområde Autisme.

Du stortrives i den selvstændige konsulentrolle, men ved også at samarbejde på tværs og i teams er vigtigt for afdelingens succes og for den gode opgaveløsning. Du er selvledende, tydelig i din pædagogiske vejledning, og samtidig har du en naturlig nysgerrighed og ydmyghed i samarbejdet med borgere, kollegaer, pårørende og andre samarbejdspartnere. Du har både teoretisk og praktisk autismeerfaring, ligesom det vil være et plus, hvis du har erfaring med eller kendskab til autisme og komorbiditet.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny Løn på SL området. Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Specialområde Autisme.
Det er nødvendigt, at du har privat bil til rådighed, da mange opgaver løses rundt omkring i landet.
 
Har du yderligere spørgsmål til stillingen kan du kontakte afdelingsleder Tanja Nielsen på telefon nr. 29240509
Du kan læse mere om Specialområde Autisme og Autismefokus på www.sau.rm.dk
 
Ansøgningsfristen er den 24. marts 2019 (midnat) og 1. samtale forventes afholdt fredag den 29. marts 2019.
For de kandidater der går videre til 2. samtale, vil den blive afholdt onsdag den 3. april 2019.
 
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil omplaceringsramte medarbejdere, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Tine Elmstrøm
  • Adresse
    Samsøvej 33, 8382 Hinnerup
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    16856
  • Quick-nr.
    364743
  • Indrykningsdato
    13-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Samsøvej 33, 8382 Hinnerup
  • Kontaktperson
    Tine Elmstrøm
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    16856
  • Quick-nr.
    364743
  • Indrykningsdato
    13-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-03-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.