Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 22, 5000 Odense C

2 vikariater på lukket psykiatrisk afsnit P302 fra 01.06.2019

P302 søger 2 social- og sundhedsassistenter til et 3 måneders vikariat hen over sommeren.
Vi er en glad og stabil kollegagruppe med usædvanlig høj trivsel og arbejdsglæde.
Kom og mød os!
 
Psykiatrisk afd. Odense, afsnit P 302, er et intensivt lukket modtageafsnit med plads til 12 patienter, der søger social- og sundhedsassistenter med lyst til at arbejde med psykiatrisk sygepleje i blandede vagter og weekendvagt hver 2. weekend.
 
Jobbet
Du kommer til, i tæt samarbejde med gode kolleger, at arbejde  hele vejen rundt med både fysiske, psykiske og sociale problemstillinger hos vores patienter.
Jobbet består af såvel medvirken til diagnostisk udredning, som pleje og behandling af patienterne. Vi samarbejder bredt og arbejder målrettet  på mere pårørendeinddragelse gennem patienternes indlæggelse. Vi har fokus på det gode patientforløb og personalets trivsel.
 
Hvem er du?
Du kan agere roligt og rummeligt i et omskifteligt miljø, og kan reflektere over egen praksis. Du ønsker at få brugt hele din person og din faglighed i et job, hvor du kommer til at opleve en spændende og farverig hverdag, hvor din indsats gør en forskel.
 
Hvem er vi?
Vores arbejdsplads er præget af stor omsorg for hinanden og en munter tone. Vi tilstræber åbenhed og ligeværdighed i vores kommunikation og giver plads til vores forskelligheder. Vi er en stor tværfaglig gruppe, der arbejder ud fra en fælles forståelse af, at vi vælger hvilken sygeplejefaglig tilgang og teori, der er mest optimal for den enkelte patient fremfor, at tilpasse patienten til en særlig teoretisk tilgang.
 
Vi har fokus på at reducere brugen af tvang og er i mål med halveringen af bæltefikseringer.
Reducering af tvang har stor betydning for vores patienter, for vores kultur og selvforståelse som personalegruppe.
 
Introduktion til jobbet og videreuddannelse
Det er meget vigtigt for os, at du får en grundig introduktion til jobbet.
Introduktionen vil blive tilrettelagt i forhold til din erfaring og kompetence. Du kan være tryg ved, at du ikke bliver kastet ud i nogen situationer, som du ikke er trænet til. Vi kan tilbyde dig et årsforløb af temadage, som er tilrettelagt plejepersonale uden psykiatrisk erfaring. Der vil på sigt være mulighed for at få specialuddannelse i psykiatri, ligesom du vil komme igennem flere obligatoriske kurser.
 
For nærmere information
Hvis du er blevet interesseret og tænker, at dette er noget for dig, men stadig har spørgsmål, så er du meget velkommen til at ringe til Helene Abild, afdelingssygeplejerske, mobilnr.:  40173734 - eller til afsnittets øvrige plejepersonale på tlf.:  99449160. Vi har åbent hele døgnet.
 
Psykiatrisk afd. Odense er en røgfri arbejdsplads.
 
Ansøgningsfrist:     12.04.2019
Ansættelsessamtaler afholdes:     uge 16
 
Vi  ser frem til at møde dig.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Vivi Holst Hansen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 22, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    206962
  • Quick-nr.
    364759
  • Indrykningsdato
    13-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 22, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Vivi Holst Hansen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    206962
  • Quick-nr.
    364759
  • Indrykningsdato
    13-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    12-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.