Psykiatrisk Område ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk søger en sygeplejerske til ledelse af distriktspsykiatrien
Brænder du for psykiatri, udvikling, ledelse og en mulighed for at gøre en synlig forskel? Så har du nu muligheden for at søge denne spændende stilling.
Psykiatrisk Område ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk søger en sygeplejerske til ledelse af distriktspsykiatrien med start senest d. 15.juli eller efter aftale.
Du skal have interesse i aktivt og engageret at lede og udvikle distriktspsykiatrien i Nuuk, samtidig åbner stillingen op for deltagelse i landsdækkende udviklingstiltag inden for distriktspsykiatrien.
Distriktspsykiatrien i Nuuk er en del af psykiatrisk område. Distriktspsykiatrien har ca. 140 patienter. Distriktspsykiatrien har tilknyttet 4 sygeplejersker, sundheds- og psykiatriassistenter og læge. Patienterne har svær psykisk sygdom, flere med dom til behandling. Opgaven er at yde støtte til behandling og et godt liv med psykisk sygdom uden for hospitalet i form af medicin, samtaler, psykoedukation, struktur mm.
Udfordringer
· Udvikling og kvalitetssikring af distriktspsykiatrisk pleje og behandling.
· Teamledelse
· At decentralisere ansvar og kompetence
· At målrette og kvalitetssikre arbejdsgange og patientforløb
· At dokumentere aktivitet og ressourceudnyttelse
Kompetenceprofil
· Autoriseret Sygeplejerske
· Specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje
· Lederuddannelse, eller anden relevant ledelsesmæssig baggrund
· Erfaring med administration, ledelse, og pædagogik
· Viden og erfaring med kvalitetsudvikling og projektarbejde
Personprofil
· Loyal, åben og tillidsvækkende
· Professionel tilgang til opgaveløsning
· Respekteret og udviser respekt
· Ansvarlig i forhold til pligter og beføjelser
· Initiativrig og vedholdende
Dronning Ingrids Hospital er et moderne hospital med et højt fagligt niveau og god kollegialitet. Distriktspsykiatrien, der er en del af Psykiatriske Område, har til huse i lokaler uden for – men med tætte relationer til og i gåafstand fra hospitalet.
Læs mere om psykiatrisk område i Nuuk HER
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation. Find din overenskomst her.
http://www.gjob.gl/Praktiske-forhold/Overenskomster
Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig grønlandsk autorisation (søg her, www.nun.gl)
Bolig
Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem http://www.gjob.dk/Sogjob/Stillingsbeskrivelse?VID=201903113
Ansøgningsfrist: d. 12. juni 2019
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved oversygeplejerske Ann B. Kjeldsen tlf.: +299 54 75 16 (efter kl. 12:30, dansk tid), eller på e-mail: ABKJ@PEQQIK.GL
Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse til personalekonsulent Marie Louise Chemnitz Egede på tlf. +299 34 43 85 eller på e-mail: MLCE@PEQQIK.GL
Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
Fakta
- Arbejdssted
Grønlands Sundhedsvæsen - Adresse
Personaleadministrationen, 1230 Nuuk -
Kontaktperson
Marie Louise Chemnitz Egede - Stillingstyper
Ledende sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
15-07-2019 - Quick-nr.
364761 - Indrykningsdato
13-03-2019 -
Ansøgningsfrist
12-06-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×