Region Sjælland

Region Sjælland

Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F

Speciallæge i intern medicin: kardiologi til Medicinsk Afdeling, Nykøbing F. Sygehus

 

Har du lyst til nye udfordringer er her en mulighed. Sygehuset har en overskuelig størrelse, vi kender hinanden og har et godt samarbejde på tværs af både afdelinger og specialer – både kollegialt og fagligt.

Medicinsk afdeling råder over 160 senge med følgende specialer: gastroenterologi, geriatri, lungemedicin, nefrologi, kardiologi og endokrinologi. Kirurgerne fra Køge driver omfattende udefunktion som en integreret del af afdelingen.

Kardiologisk afsnit råder over 26 sengepladser i en nybygget fløj. Der er en stor ambulant aktivitet. Der er udføres bl.a. hjerte-CT og TEE.

Afdelingen er klassificeret som hovedfunktionsenhed (HFE) i videreuddannelsen i intern medicin: kardiologi.

Vi har et rigtigt godt samarbejde med de andre kardiologiske afdelinger både i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Ved besættelse af stillingen vil der blive lagt vægt på bred kardiologisk erfaring og interesse. Ansøgerne vil efter nærmere aftale få tillagt ansvar for udvalgte faglige og ledelsesmæssige opgaver.

Stillingen ønskes besat med en afdelings-/overlæge-kvalificeret speciallæge i intern medicin: kardiologi, som med sine faglige og videnskabelige kvalifikationer kan videreudvikle specialet hos os.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdstilrettelæggelse ligesom vi gerne vil imødekomme muligheden for at vedligeholde og udvikle særlige interesseområder. Deltid og vagtfrihed er også en mulighed. Der er mulighed for transport fra København hver dag (bus tur/retur) samt overnatning på vort personalehotel.

Stillings- og funktionsbeskrivelse kan rekvireres hos ledende overlæge, PhD Chr. Christiansen, e-mail: chchris@regionsjaelland.dk, Du er velkommen til at ringe, hvis du ønsker yderligere oplysninger.

Ansøgningen skal udfærdiges i.h.t. Sundhedsstyrelsens beskrivelser af de syv lægeroller.

 Afhængig af kvalifikationer kan du ansættes som overlæge eller afdelingslæge.

Ansøgningsfrist 080419

Om Nykøbing F. Sygehus – Sammen skaber vi et stærkt akutsygehus
Fundamentet for Nykøbing F. Sygehus er de tre grundlæggende værdier: Pas på patienten, pas på økonomien og pas på hinanden. Det kommer til udtryk gennem en høj grad af patient – og medarbejderinddragelse. Vores sygehus er kendetegnet ved at gå forrest, når det gælder udvikling af nye organisations – og samarbejdsformer med fokus på spydspidsfunktioner især inden for multisyge og tværsektorielle indsatser. 

Vi er en attraktiv arbejdsplads, der vægter efteruddannelse og faglighed højt, ligesom forskning er en prioriteret del af det tværfaglige samarbejde. Placeret med udsigt over naturskønne Guldborgsund er Nykøbing F. Sygehus det sundhedsfaglige omdrejningspunkt for Lolland, Falster, Møn og Sydsjælland, både som uddannelsessted, arbejdsplads og som akutsygehus med højeste faglighed og service. Læs mere om Nykøbing F. Sygehus her.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Kontaktperson
    Christian Christiansen
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    005800
  • Quick-nr.
    364788
  • Indrykningsdato
    14-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    08-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nykøbing F. Sygehus
  • Adresse
    Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F
  • Kontaktperson
    Christian Christiansen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Kardiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    005800
  • Quick-nr.
    364788
  • Indrykningsdato
    14-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    08-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.