Region Midtjylland

Akutafdelingen

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Sygeplejersker til akutmodtagelse

Har du lyst til at arbejde som akutsygeplejerske i Akutafdelingen på Regionshospitalet Randers ?

Så har du chancen nu.

Vi søger sygeplejersker til vores akutmodtagelse. Vi søger nye friske kollegaer, som vil være en del af vores spændende forandrings- og udviklingsproces. Sygeplejersker som har lyst til at indgå i et team af sygeplejersker som kan varetage plejen af alle typer af akutte patienter, både patienter til indlæggelse, lægevagt og skadestue.

Vi søger pr. 1. maj 2019, eller efter aftale, sygeplejersker til fastansættelse eller vikariat af længere varighed, som enten har, eller ønsker basisuddannelsen for akutsygepleje. Arbejdstiden er 30-37 timer/ugentligt.

Akutberedskabet er under en større omorganisering, og i den forbindelse er der etableret nye akutafdelinger på mange sygehuse i Danmark.
Akutafdelingen på Regionshospitalet Randers, er en selvstændig afdeling på hospitalet. Vi modtager medicinske, kirurgiske, kardiologiske, gynækologiske, ortopædkirurgiske samt lette psykiatriske patienter og skadestue patienter. Akutklinikken i Grenaa Sundhedshus er også en del af akutafdelingen.

Når Akutafdelingen modtager akutte patienter, bliver de triageret, så relevant behandling kan iværksættes hurtigst muligt. De fleste patienter opholder sig kortere tid i Akutmodtagelsen, herefter bliver de enten udskrevet til egen læge eller oprettes til videre opfølgning i relevante ambulatorier. Øvrige patienter bliver overflyttet til et stamafsnit med henblik på videre udredning og behandling.

Vi kan tilbyde mulighed for at:
  • du kan sætte dit præg på sygeplejen til den akutte patient
  • du kan udvikle dine kompetencer indenfor det akutte felt i takt med udviklingen i afdelingen
  • du kan arbejde med en bred vifte af sygeplejeopgaver, hvor der lægges vægt på balancen mellem kernekompetence og fleksibilitet
  • være en del af et kollegialt fællesskab, hvor vi støtter hinanden, såvel fagligt som personligt
  • få et introduktionsforløb med mentorordning og følgedage med afdelingens instruktionssygeplejerske
Til gengæld forventer vi:
  • Du har lyst til akut sygepleje og korte patientforløb
  • Du er nærværende i mødet med den akutte patient og dennes pårørende
  • Du kan trives i en travl uforudsigelig hverdag med mange udfordringer
  • Du selvstændigt kan tage ansvar for din faglige udvikling
  • Du har lyst til forandringer og er fleksibel
  • Du har gode samarbejdsevner
Der må påregnes en prøvetid på 3 måneder. Vi gør opmærksom på, at der indhentes børneattest, som forudsætning for ansættelse.

Nærmere oplysninger om stillingerne kan indhentes ved:
Afdelingssygeplejersker for Akutmodtagelsen, Birte Husted, tlf. 78 42 03 11/23 84 72 44
eller Sinne Fries, tlf. 78 42 19 21/61 66 07 39

Ansøgningsfristen er d. 10/4-19

Vi holder ansættelsessamtaler 12/4- 2019

Det er muligt at læse mere om Regionshospitalet Randers på:
www.regionshospitalet-randers.dk



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Birte Husted
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    16897
  • Quick-nr.
    364825
  • Indrykningsdato
    15-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    10-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Birte Husted
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    16897
  • Quick-nr.
    364825
  • Indrykningsdato
    15-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    10-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.