Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

chr. hauchs alle 11, 3500 Værløse

Klinisk underviser for fysioterapeutstuderende

Jonstrupvang Bebyggelsen                                                                                                                                                                                                                    
     - forvent det utænkelige 

Vil du være del af en fantastisk arbejdsplads? 
 
Vi søger en klinisk vejleder for fysioterapeutstuderende 34 timer ugentligt pr. 1. juni 2019 
 
Jonstrupvang er et botilbud for 46 mennesker primært med cerebral parese i alderen 18 til 60+ år. Derudover har vi et dagtilbud, hvor vi dagligt har ca. 23 dagbrugere. Beboere og dagbrugere støttes til at være ansvarlige for egen udvikling. Som udgangspunkt er alt muligt på Jonstrupvang og vores mål er at give beboerne et meningsfyldt liv med valgmuligheder, udvikling og socialt samvær med ligestillede. Vi har på Jonstrupvang stor interesse for velfærdsteknologi og innovation, da dette er en oplagt mulighed for at beboerne kan blive mere selvstændige. Vores motto er: ”Forvent det utænkelige” og vores vision er ”Frihed”. 
 
Terapien har på nuværende tidspunkt 5 fysio- og 4 ergoterapeuter, en pædagog, en tekniker og en leder ansat, i alt er vi 12. Desuden har vi næsten hele året fysio- og ergoterapeut studerende fra Københavns professionsskole. 
 
Som klinisk vejleder for fysioterapeut studerende(KUF) på Jonstrupvang har du ansvaret for 3 fysioterapeut studerende fra Københavns Professionsskole 15 uger pr. semester. Det forventes, at du kan tilrettelægge deres studietid, ud fra rammerne på Jonstrupvang i samspil med det øvrige personale i terapien samt resten af huset.  
Skolen har fastsat de obligatoriske mål og forventninger, som der er til de studerende på de forskellige semestre når de er i praktik og disse skal selvfølgelig efterleves. 
 
Det er derfor en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med arbejdsopgaver i forhold til ovenstående samt har diplommodulet indenfor klinisk vejlederfunktion. 
 
Som klinisk underviser for fysioterapeut studerende skal du derfor kunne: 
  • Strukturere de studerende forløb så de efterlever kravene fra skolen 
  • Håndtere vejleder/samtaler med de studerende ugentligt 
  • Undervise de studerende i relevante emner løbende. KRIF (klinisk ræsonering i fysioterapi) 
  • Samarbejde med hele huset  
  • Afholde eksamen for de studerende  
  • Deltage i obligatoriske møder, workshops, undervisning m.m. med andre KUF’er 
 
Stillingen på 34 timer giver mulighed for at have 2-3 beboere udover de studerende. Det forventes desuden, at du indgår som fysioterapeut i de længere perioder, hvor der ikke er studerende. 
 
 
Fysioterapi på Jonstrupvang har til formål at: 
  • Bedre/vedligeholde det fysiske funktionsniveau hos beboeren 
  • Øge den enkeltes livskvalitet gennem sundhedsfremmende aktiviteter 
  • Forebygge fysiske, psykiske og sociale belastninger, så den enkelte kan udnytte sine ressourcer optimalt og relevant 
  • Lindre og forebygge smerteproblematikker 
 
Fysioterapeutiske arbejdsopgaver udover beboerbehandling: 
  • Forflytning (Intern undervisning af personalet i huset)                                                                           
  • Ansøgning og implementering af hjælpemidler 
  • Faglig udvikling 
  • Tæt tværfagligt samarbejde med henblik på at inddrage og udvikle beboerens og dagbrugerens kompetencer i eget liv. 
  • Konsultationer ved akutte problemstillinger hos personalet 
 
Som person skal du: 
  • Være fagligt velfunderet i ovenstående arbejdsområder 
  • Være åben og tydelig i din kommunikation 
  • Være rummelig i forhold til beboerne 
  • Medvirke til at beboerens medbestemmelse og selvbestemmelse vægtes højt 
  • Være selvstændig, men samtidig kunne prioritere tværfagligheden højt  
  • Være positiv og have humor 
  • Se muligheder frem for begrænsninger 
 
Beboerne forventer: 
  • At blive mødt med ligeværdighed og respekt i deres eget hjem 
  • At blive mødt med tålmodighed samt engagement 
  • At blive mødt med godt humør 
  • At blive hørt og taget alvorlig 
 
 
Vi tilbyder: 
  • Positive og engagerede kollegaer og ledere 
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads, hvor to dage aldrig er ens 
  • Intern kompetenceudviklingsplan  
  • Mulighed for motion i arbejdstiden 
  • Pædagogiske måltider, som betyder, at vi spiser sammen med beboerne og at man ikke selv betaler for sin frokost 
 
For yderligere oplysninger; ring til afdelingsleder Sara Falkenberg, på tlf. 44 20 87 91/44 20 19 86.  
Se også www.jonstrupvang.dk. Løn i henhold til overenskomst. 
 
 
Ansøgningsfrist fredag d. 5. april.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 10. april 2019. 
 
 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Kontaktperson
    Sara Falkenberg Sørensen
  • Adresse
    chr. hauchs alle 11, 3500 Værløse
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    03-06-2019
  • Regionens jobnr.
    217386
  • Quick-nr.
    364906
  • Indrykningsdato
    18-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Den Sociale Virksomhed
  • Adresse
    chr. hauchs alle 11, 3500 Værløse
  • Kontaktperson
    Sara Falkenberg Sørensen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    03-06-2019
  • Regionens jobnr.
    217386
  • Quick-nr.
    364906
  • Indrykningsdato
    18-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.