Region Nordjylland

Klinisk Biokemisk Afdeling

Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg

Fagspecialist indenfor almen biokemi og immunologi (Biokemi I), Klinisk Biokemisk Afdeling, Klinik Diagnostik, Aalborg Universitetshospital

Grib chancen nu
Er du bioanalytiker og har lyst til nye udfordringer, så har vi en vagtfri stilling ledig som fagspecialist i Biokemi I pr. 1. juni 2019 eller efter aftale. Vi skal bruge en dygtig, engageret bioanalytiker, der er klar til nye udfordringer og opgaver. Stillingen indebærer funktioner indenfor Biokemi I (almen biokemi og immunologiske analyser), hvor man i et samarbejde med de øvrige fagspecialister og medarbejdere, arbejder som et team.

Jobbets indhold:
Fagspecialisten for Biokemi I:
  • Varetager den daglige arbejdsplanlægning i team Biokemi I (Aalborg, Syd)
  • Har sammen med den afsnitsledende bioanalytiker et medansvar for den daglige drift, herunder håndtering af kontroller, reagenser og kalibratorer samt kvalitetsovervågning, varebestilling, fejlovervågning og fejlretning
  • Avanceret vedligehold
  • Kontakt til leverandører
  • Kontakt til Teknisk Afdeling
  • Har et tæt samarbejde med Biokemi I i Thisted og Hobro (fagspecialister på matriklen)
  • Deltager i analysegruppemøder (Biokemi I) og sammen med afdelingens kemikere og læger sikrer faglig udvikling og kvalitet indenfor Biokemi I
  • Står for den praktiske indkøring af nye analyser
  • Udarbejder forskrifter og ajourfører dokumenter i Q-Pulse, herunder vurdering af afvigelser (CAPA)
  • Har et medansvar sammen med kemikere, læger og afsnitsledende bioanalytikere for valideringsrapporter
  • Har et medansvar for oplæring/uddannelse af nye medarbejdere
Vi forventer:
  • Du er autoriseret bioanalytiker med bred klinisk biokemisk erfaring
  • Du er faglig dygtig inden for klinisk biokemi, gerne med erfaring indenfor analysering på større analyseudstyr (fx Cobas 8000)
  • Du har flair for IT
  • Du er selvstændig, handlekraftig, har gode samarbejdsevner, overblik og er helhedsorienteret
  • Du er dygtig til mundtlig og skriftlig kommunikation, samt har sans for orden og systematik
  • Du har lyst til at præge din arbejdsplads positivt
  • Du har lyst og evner til at undervise og vejlede 
Vi tilbyder:
  • En alsidig, spændende og travl arbejdsplads med gode muligheder for personlig udvikling
  • Tæt samarbejde med den afsnitsledende bioanalytiker for Biokemi I
  • Velstruktureret introduktionsprogram med bred sparring fra nøglemedarbejdere
  • Mulighed for videreuddannelse efter aftale
  • Spændende samarbejde med læger og kemikere
  • Mulighed for udvikling- og forskningssamarbejde indenfor egen afdeling, men også udefrakommende projekter
Klinisk Biokemisk afdeling hører under Klinik Diagnostik, og er en af landets største afdelinger med over 200 medarbejdere. Vi er i dag beliggende på flere matrikler med laboratorieafsnit på Aalborg Universitetshospital Syd og Nord, Farsø, Hobro og Thisted. Afdelingsledelsen består af ledende overlæge og 7 afsnitsledende bioanalytikere. Afdelingen understøtter hospitalets vision om at skabe effektive og sammenhængende patientforløb i og på tværs af sektorer.
Der er 7 afsnitsledende, hver med deres selvstændige fagområde - Præanalyse, POCT, Hæmatologi, Koagulation, Biokemi I og Special Biokemi. Den afsnitsledende bioanalytiker i Thisted er matrikelansvarlig. Til hvert område er der udover basispersonalet tilknyttet en eller flere fagspecialister samt en analysegruppe, hvor også læger og kemikere deltager. Udover bioanalytikere og laboranter har vi piccoliner, sekretærer, læger og kemikere. Årligt udfører vi ca. 10 mio. analyseresultater og har omkring 850.000 patientkontakter.

Vi har fokus på udvikling af bioanalytikerfaget, hvor diagnostiske samarbejdspartnere og fagspecialistfunktionen, står højt på dagsordenen. Ligeledes er introduktion og vedvarende uddannelse af den enkelte medarbejder prioriteret. Vi er en moderne afdeling, der arbejder på højt fagligt niveau under hensyntagen til optimal ressourceudnyttelse. Vi er til stadighed med til at udvikle faget, hvorfor forskning, udvikling og undervisning er synlige og vigtige dele af afdelingen.

Arbejdsmiljøet prioriteres højt og alle medarbejderes trivsel, faglige og personlige udvikling er væsentlig for afdelingens positive udvikling. Ud over en undervisningspolitik med kompetenceskoler for personalet, varetager vi undervisning for medicinstuderende, og er praktiksted for bioanalytikerstuderende.

Vi er DANAK akkrediteret, og arbejder efter ISO 15189 standardens retningslinjer.

Samtaler forventes afholdt i uge 17.

Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Jane Anine Bech på e-mail jab@rn.dk. Yderligere information om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Annebirthe Bo Hansen på annebirthe.bo@rn.dk eller telefon 24425201. Fagspecialister refererer til afsnitsledende bioanalytiker i fagområdet.
Stillingen er tidsbegrænset til 3 år, hvorefter den genopslås og kan gensøges. Du er sikret en tilbagetrædelsesstilling.

Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ved ansættelse vil der blive indhentet børneattest og referencer i henhold til Region Nordjyllands ansættelsespolitik. 


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Malene Møller Christoffersen
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    5680
  • Quick-nr.
    364990
  • Indrykningsdato
    19-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18 - 22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Malene Møller Christoffersen
  • Stillingstyper
    Bioanalytiker
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    5680
  • Quick-nr.
    364990
  • Indrykningsdato
    19-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    16-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.