Lægesekretær med gå-på-mod og erfaring til Blodprøver og Biokemi
Vil du være en central medarbejder i forhold til afdelingens drift og udvikling, og brænder du for opgaver inden for administration og Midt-EPJ? Så er du måske vores nye medarbejder.Vi søger en serviceminded og imødekommende lægesekretær pr. 1. juni 2019 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge.
Dit kliniske tilhørsforhold vil være i Klinik for Koagulation. Det er vigtigt for os, at du har en god organisationsforståelse og et godt kendskab til at arbejde inden for sundhedsvæsnet. Du skal have gå-på-mod og turde stille de spørgsmål, der skal til, for at sikre at opgaverne bliver fulgt til dørs. Du bliver ansat i en afdeling, hvor nøgleordene for samarbejdet er gensidig loyalitet, tillid og sparring.
Om afdelingen
Afdelingen har til huse i helt nye fysiske rammer på Aarhus Universitetshospital. Afdelingen varetager prøvetagning og analysearbejde på såvel basis-, regions- og højtspecialiseret niveau. Der er ansat ca. 400 medarbejdere ved afdelingen – bioanalytikere, læger, biokemikere, sekretærer, IT/økonomimedarbejdere, laboratorieteknikere, AC-fuldmægtige m.m.
Klinik for Koagulation, der er en del af afdelingen, varetager diagnostik og behandling af patienter med øget blødningstendens samt patienter med tidligere tromboser og behov for specialiseret risikovurdering og rådgivning. Klinikken har ca. 30 ambulante patienter om ugen.
Ansvarsområder
- bookning og indkaldelse af patienter
- skrivning af patientjournaler og notater herunder fremsendelse af epikriser
- HR-opgaver; stillingsopslag i Emply, ansættelse af nyt personale i Silkeborg Data og planlægning af introduktionsprogrammer, tovholder på ændringer i ansættelsesforhold fx ændringer i arbejdstid, fratrædelse og orlov
- opdatering af afdelingens hjemmeside
- servicering af medarbejdere samt interne og eksterne samarbejdspartnere
- kalendervedligehold, udarbejdelse af dagsordener og referater, planlægning af receptioner m.m.
Kvalifikationer
Det er en forudsætning, at du har erfaring med i MidtEPJ, kendskab til LPR3 og personaleadministrative opgaver. Du skal desuden være en kompetent og selvstændig IT-bruger. Det er essentielt, at du er ansvarsbevidst, vedholdende og kan prioritere dine opgaver. Det er også vigtigt, at du kan bevare overblikket, kan arbejde selvstændigt, er loyal og har en positiv tilgang til opgaverne.
Vi tilbyder et spændende og selvstændigt job på en stor og dynamisk afdeling, hvor
- du bliver en del af en sekretærgruppe i udvikling
- vi har et tværfagligt samarbejde med alle faggrupper i afdelingen
- der er mulighed for fleksibel arbejdstid efter aftale med ledelse og øvrige sekretærer
Afdelingen udfører årligt ca. 13 mio. analyser og har ca. 1,2 mio. patientkontakter. Afdelingen bidrager med undervisning og uddannelse indenfor flere faggrupper og udfører forskning på et højt niveau. Afdelingen har et tæt samarbejde med hospitalets mange kliniske afdelinger, de biokemiske afdelinger i regionen, øvrige laboratoriespecialer og lægepraksis i Aarhus-området.
Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Kirsten Villadsen på kirsvill@rm.dk eller afdelingsbioanalytiker Lene Bisgaard Christiansen på lenechis@rm.dk.
Løn- og ansættelse vil være i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Send din ansøgning via nedenstående link vedhæftet dokumentation for uddannelse og evt. andre relevante bilag.
Ansøgningsfrist den 7. april 2019. Vi holder ansættelsessamtaler den 23. april 2019.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Lene Bisgaard Christiansen - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2019 - Regionens jobnr.
16997 - Quick-nr.
365164 - Indrykningsdato
22-03-2019 -
Ansøgningsfrist
07-04-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Administrativ koordinator
RehabiliteringsCenter for Muskelsvind - Aarhus | Kongsvang Allé 23, 8000 Århus C
LægesekretærOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
18-04-2024 -
Er du vores nye kollega i en spændende og unik stilling som lægesekretær/ Sundhedsadministrativ koordinator ved Team for Ældrepsykiatri?
Regionspsykiatrien Midt | Søndersøparken, 14, 8800 Viborg
LægesekretærOpslået
07-03-2024Ansøgningsfrist
31-03-2024 -
Lægesekretær/SAK med primær funktion i gynækologisk onkologi ved Kvindesygdomme og Fødsler, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
01-04-2024 -
Bliv en del af et velfungerende team som vores nye lægesekretær/sundhedsadministrative koordinator - Regionspsykiatrien Gødstrup
Regionspsykiatrien Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
LægesekretærOpslået
12-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024 -
Lægesekretær/Sundhedsadministrativ koordinator søges til Klinik for Depression
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
LægesekretærOpslået
26-03-2024Ansøgningsfrist
15-04-2024