Region Midtjylland

Bedøvelse og Operation

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Social- og sundhedsassistenter til Sterilcentralen AUH - Vil du vide mere? Kom til Åbent Hus!

Vi har også brug for dig - vi søger 4 nye medarbejdere

Vi søger pr. 1. juli 2019 eller efter aftale flere SOSU-assistenter til fastansættelse.

Stillingerne vil være placeret i vores sterilproduktion, hvor såvel oplæring som efterfølgende specialisering vil foregå. Stillingerne er fuldtids- eller deltidsstillinger efter ønske. Fra juni 2018 blev Sterilcentralen (STC) døgnbemandet 365 dage om året. Det betyder, at der i stillingen vil være dag-, aften-, natte- og helligdagsvagter samt weekendarbejde.

Hvem er vi, hvad kan vi tilbyde – og hvorfor skal du vælge os?
Sterilcentralen (STC) er en vigtig del af Aarhus Universitetshospitals samlede patientforløb. Vi er i dag godt 80 medarbejdere fordelt på Sterilcentralens produktion og stab. Sterilcentralen (STC) varetager opgaver med genbehandling af instrumenter og udlevering af sterile varer til de kirurgiske afsnit og operationsafsnittene på AUH.

Som arbejdsplads er vi præget af et godt socialt arbejdsmiljø med øje for sociale tiltag på og udenfor arbejdspladsen. Fagligt har vi fokus på kvalitet og den enkeltes kompetenceudvikling. Du vil blive en del af en personalegruppe med engagement og høj faglighed og med en åben og afslappet omgangstone med god mulighed for kollegial og ledelsesmæssig sparring. Vi har et veltilrettelagt 3 måneders oplæringsprogram, og oplæring vil primært bestå af sidemandsoplæring/mesterlære kombineret med læring via vores elektroniske undervisningssystem Do-Best. 

Opgaverne 
Kerneopgaverne i sterilproduktionen er genbehandling af kirurgiske flergangsinstrumenter, opgaverne er både varierende og mangeartede. Overordnet kræver opgaverne en god fysik, koncentration og overblik – alt sammen for at sikre kvaliteten.

Du skal bl.a. være med til at
  • dokumentere alle processer i det elektroniske kvalitetssikringssystem euroSDS
  • håndtere vogne/containere til instrumenter
  • udføre funktioner, der kræver finmotorik; håndopvask og visuel inspektion af instrumenter samt funktionsafprøvning. 
  • pakke instrumenter i papir eller containere

Din profil
  • du er uddannet social- og sundhedsassistent. Erfaring i nogle af ovenstående arbejdsopgaver vil være en fordel, men ikke et krav
  • du er villig til at gennemføre kursus for sterilassistenter (AMU-kursus)
  • du er god til at tilegne dig nye kompetencer indenfor et nyt og teknisk område og er indstillet på at arbejde efter den bedste kvalitet og service med fokus på patientsikkerhed
  • du kan kommunikere med kollegaer og alle samarbejdspartnere på dansk i skrift og tale
  • du kan håndtere at arbejde i en organisation præget af travlhed, uforudsigelighed og kontinuerlige forandringer – og med din positive indstilling bidrage til et godt arbejdsmiljø

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Se vores hjemmeside her.

Vil du vide mere? Kom til Åbent Hus!
Du er meget velkommen til at besøge vores arbejdsplads for en rundvisning onsdag den 10. april kl. 08.00-08.45 eller samme dag kl. 15.15-16.00 – tilmelding på auh.sterilcentralen@rm.dk.  
 
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Rikke Handlos Olesen på 2462 1561 eller på rikole@rm.dkdu kan også kontakte kvalitetskoordinator Birgit Lindhøj på 2478 2942 eller på birgli@rm.dk 
  
Ansøgningsfrist Mandag 22. april 2019. Samtaler afholdes uge 18-19 (fredag + mandag).



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Rikke Handlos Olesen
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    16953
  • Quick-nr.
    365185
  • Indrykningsdato
    22-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Rikke Handlos Olesen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    16953
  • Quick-nr.
    365185
  • Indrykningsdato
    22-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.