Overlæge/afdelingslæge ved Endokrinologisk Afdeling I, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital
En
stilling som overlæge/afdelingslæge ved Endokrinologisk Afdeling I, Bispebjerg-Frederiksberg
Hospital, er ledig til besættelse 01.06.2019 eller derefter.
Afdelingen
er en selvstændig endokrinologisk afdeling.
Vil
du have medansvar for at opbygge og videreudvikle den endokrinologiske afdeling
i det nye Bispebjerg/Frederiksberg Hospital, så er det en stilling du skal søge.
Kvalifikationer
Stillingen
ønskes besat med en speciallæge i intern medicin-endokrinologi. Overlægen/afdelingslægen
forventes at indgå i udvikling, forskning og uddannelse. Afdelingen lægger vægt på gode patientforløb,
serviceadfærd, gode relationer, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde samt
forskning og udvikling. Der lægges vægt på gode evner til samarbejde både
eksternt og internt.
Om afdelingen
Endokrinologisk
Afdeling I varetager diagnosticering, behandling og pleje af patienter inden
for medicinsk endokrinologi (med særligt fokus på type 1 og type 2 diabetes,
thyroideasygdomme, calciummetaboliske sygdomme og knoglesygdomme).
Den
endokrinologiske afdeling har fra 1.1.2019 2 sengeafsnit med hver 20 senge med
særligt fagligt fokus på diabetes herunder en funktion med 24 timers diabetes telefonservice
for patienter, personale og pårørende. Vi har endokrinologisk ambulatoriefunktion
på Bispebjerg- og Frederiksbergmatriklen (frem til 2023) (samlet årligt ca. 16000
ambulante fremmøder og 8000 telefonkonsultationer).
Afdelingen
har et formaliseret samarbejde med videnscenter for sårheling og et
murstensløst samarbejde med ortopædkirurgi og karkirurgi (Codiff) om den diabetiske
fod. Vi lægger vægt på et godt
samarbejde med Københavns kommune og Center for Diabetes og praksis samt Steno Diabetes
Center Copenhagen (som Steno partner).
Afdelingen
er videnskabeligt aktiv inden for metabolisme, epidemiologi, forebyggelse og
rehabilitering. Vi har en velfungerende endokrinologisk forskningsenhed
indenfor diabetes, thyroidea og den diabetiske fod og mangeårig erfaring i
gennemførelse af lægemiddelsponsorerede medicinafprøvninger; den akademiske
stab udgøres for tiden af 2 professorer og 4 kliniske lektorer.
Overlægen/afdelingslægen
skal deltage i varetagelsen af de endokrinologiske funktioner i det endokrinologiske
ambulatorium og sengeafsnit og indgår i vagten i afdelingens intern-medicinske
funktioner. Den akutte medicin på Bispebjerg er fra 1.4.2014 organiseret med
vagthavende speciallæger fra alle 4 store intern-medicinske
specialafdelinger på hospitalet.
Overlægen/afdelingslægen
deltager i en 8-9 skiftet vagt med tilstedeværelse 8-19 i hverdage og 830-16 i
weekends og på helligdage med efterfølgende beredskab eller vagt med
tilstedeværelse til 21 (weekend, søn og helligdage til kl 18) med efterfølgende
rådighed. Bispebjerg Hospitals medicinske afdelinger har en fælles bunden
bagvagt formeret af HU læger. Vi har fælles vagt med gastromedicinerne, som
også dagligt stiller med en bagvagt.
I
forbindelse med flytning af alle sengeafsnit fra Frederiksberg matriklen til
Bispebjerg matriklen i løbet af 2019 (og frem mod det nye akut hospital 2023)
pågår drøftelser om den fremtidige vagtstruktur, men grundprincipperne om
vagthavende speciallæger fra alle store intern-medicinske specialafdelinger på
hospitalet forventes bevaret.
Overlægen
skal medvirke i afdelingens præ- og postgraduate undervisning og videreudvikling
af den endokrinologiske videnskabelige aktivitet.
Ansættelse vil ske i henhold til overenskomst for
overlæger indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af
Speciallæger.
Den faglige bedømmelse af ansøgeren vil ske på
baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de 7
kompetenceområder, der svarer til de 7 roller i speciallægeordningen jf.
’Vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region
Hovedstaden’ af 10. december 2007.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen
til at kontakte ledende
overlæge Hans Perrild, Hper0001@regionh.dk eller telefon 40732406.
Vi
forventer at afholde samtaler i løbet af maj.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV -
Kontaktperson
Malene Danielsson - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Intern medicin: Endokrinologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2019 - Regionens jobnr.
217568 - Quick-nr.
365263 - Indrykningsdato
26-03-2019 -
Ansøgningsfrist
01-05-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×