Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C

Klinisk sygeplejespecialist til Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S, OUH Odense Universitetshospital

Klinisk Sygeplejespecialist med ansvar for uddannelse og sygeplejefaglig udvikling i Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S, OUH Odense Universitetshospital
Har du ambitioner om at arbejde med den brede medicinske sygepleje på OUH, kan vi tilbyde en stilling som klinisk sygeplejespecialist / udviklingssygeplejerske i afdeling S, OUH. 
 
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist til en fast stilling pr. 1.6. 2019 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge. 
Hvoraf de 16 timer vil være øremærket til udviklingsarbejdet og den øvrige tid, vil være i det daglige kliniske arbejde med weekendvagt hver 3-4 weekend.    
 
Som klinisk sygeplejespecialist skal du bidrage til at fastholde og udvikle en høj kvalitet i sygeplejen til den gastromedicinske patient.  
Du skal bidrage til at implementere god klinisk praksis samt medansvarlig for oplæring og kompetenceudvikling i samarbejde med afdelingens mentorer og ledere.   
 
Hvem er vi? 
Afdeling S består af et sengeafsnit med 28 senge, et daghospital med 8 sygeplejersker samt et endoskopiafsnit med 26 medarbejdere.  Der ud over har vi et sekretariat og et lægeambulatorie. Afdelingen modtager patienter med lidelser i mavetarm kanalen, lever galdeveje og bugspytkirtlen. Der er en mangfoldighed af sygeplejefaglige udfordringer, da vi har patienter i alle aldersgrupper med forskellige behov for sygepleje. Det kan være patienter med nyopdaget kronisk tarminflammation, patienter med forskellige cancersygdomme og livsstilssygdomme. 
 
I sengeafdelingen har vi desuden 6 observationspladser til patienter med akut blødning fra mavetarmkanalen.      
 
Den akutte sygepleje er rettet mod ABCD, koordination, planlægning, information til patienter og pårørende i krise og kan derfor være uforudsigelig og kompleks.  
 
Vi vil kendes på, at kunne yde en professionel sygepleje med høj faglig kvalitet i en atmosfære præget af faglig kvalitet, udvikling, respekt, samarbejde og arbejdsglæde, hvilket skal afspejles i patientens pleje og behandling. 
 
Vi oplærer som et af de få hospitaler i landet patienter, pårørende og hjemmeplejen i hjemme parenteralernæring  
 
Du vil få nogle dygtige kollegaer og en afdeling med fokus på et godt arbejdsmiljø.  
 
 
Vores forventninger til dig:  
  • Du har en kandidatuddannelse eller anden relevant efteruddannelse 
  • Du kan trives i en travl og uforudsigelig hverdag med mange udfordringer 
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret 
  • Du afsøger arbejdsopgaver, afdækker viden, er tovholder og deltager i faglige arbejdsgrupper 
  • Du etablerer og deltager i projekter i afdelingen 
  • Du arbejder evidensbaseret alene og i samarbejde med andre, løser opgaver og uddelegerer opgaver i et tæt samarbejde med kolleger og ledelse 
  • Vidensdeling er en naturlig del af din hverdag 
  • Du er målsøgende og resultatskabende  
  • Du har arbejdet inden for det medicinske speciale i en årrække gerne med erfaring fra gastroenterologien.   
 
Vi tilbyder:   
  • Et individuelt planlagt introduktions- og oplæringsprogram 
  • En spændende og afvekslende arbejdsplads med en uforudsigelig hverdag 
  • Et arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed og personlig udvikling 
  • At du i samarbejde med ledelsen selv er med til at definere din egen stilling og arbejdsopgaver   
  • Et engageret personale, som glæder sig til mere sygeplejefaglig udvikling.  
 
Om stillingen:    
Som klinisk sygeplejespecialist er du bindeleddet mellem det kliniske arbejde og den faglige udvikling i afsnittet.   
Der er 5 hovedfunktioner i stillingen, hvor Digital Vision vil være det område vi forventer, kræver fuld fokus i starten:   
 
  • Tæt tilknytning til projektet Digital Vision http://ouh.dk/wm513517  
  • Kliniske opgaver, herunder sygeplejefaglig udvikling og implementering af nye tiltag, hovedsageligt i forbindelse med Digital Vision til en start. 
  • Pædagogiske opgaver, herunder kompetenceudvikling via undervisning, vejledning og oplæring 
  • Administrative opgaver, herunder opdatering af diverse dokumenter samt samarbejde med afdelingens afdelingssygeplejersker for at afdække udviklingspotentialer i de 3 afsnit. 
  • Udviklings opgaver, herunder udvikling af sygeplejen og implementering af resultater.   
 
Ansvarsområder og opgaver som klinisk sygeplejespecialist:  
  • Fungere som sygeplejefaglig sparringspartner for afdelingssygeplejerskerne og oversygeplejersken 
  • Fagligt medansvar for udvikling af klinisk evidensbaseret sygeplejepraksis  
  • Facilitering af implementering af udviklings - og forskningsresultater 
  • Identificere og analysere kliniske problemstillinger samt initiere udviklingstiltag og medvirke til forskning med henblik på at udøve forskningsbaseret praksis for at sikre patienten den højest mulige sygeplejekvalitet og patientforløb 
  • Identificere læringsbehov hos kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere samt planlægge og koordinere vidensdeling inden for eget funktionsområde 
  • Motivere kollegers sygeplejefaglige udviklingstiltag og bistå med vejledning og undervisning 
  • Medvirke til, at afdelingens dokumentationsredskaber er opdaterede og følger gældende lovkrav 
  • Medansvarlig for oplæring af nyansat personale, varetage fælles introduktion og refleksion.   
  • Medansvarlig for udvikling af læringsmiljøet i klinikken 
  • Deltage i udviklingsprojekter 
  • Medansvarlig for oplæring og kompetenceudvikling af afdelingens plejepersonale 
  • Derudover får du mulighed for, at præge funktionens indhold afhængig af dine kompetencer og kvalifikationer.  
 
Uddannelseskrav:   
  • Autorisation som sygeplejerske 
  • Erfaring inden for sygepleje til den komplekse medicinske patient 
  • Kandidatgrad i sygepleje (cand.cur), sundhedsfaglig kandidatuddannelse (cand.scient.san), master i klinisk sygepleje (MKS) eller anden relevant masteruddannelse.    
Har du lyst til at høre nærmere:  
Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Louise Vestring, på telefonnummer: 21 57 26 46 eller mail: louise.vestring@rsyd.dk  
 
Løn- og ansættelsesforhold:  
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem DSR og Danske Regioner. Stillingen er omfattet af Ny Løn, der betyder, at vi drøfter gensidige forventninger til lønniveau ved ansættelsessamtalen.  
 
Ansøgning:  
Din ansøgning stiles til oversygeplejerske Louise Vestring og sendes elektronisk via linket nedenfor.  
Din ansøgning skal være os i hænde 30.4.19 
Ansættelsessamtaler afholdes14.5.19. 
 
Vi glæder os til at læse din ansøgning.  
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Lotte Petersen
  • Adresse
    Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    207076
  • Quick-nr.
    365275
  • Indrykningsdato
    26-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    Kløvervænget 13, Indgang 126, 2. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Lotte Petersen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    207076
  • Quick-nr.
    365275
  • Indrykningsdato
    26-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    30-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.