Region Midtjylland

Røntgen og Skanning

Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ

Beskrivende radiograf til Røntgen og Skanning Regionshospitalet Randers

Vi søger en uddannet beskrivende radiograf til et barselsvikariat i perioden 1. juni 2019 til 1. september 2020.

Røntgen og Skanning Regionshospitalet Randers består af et stort røntgenafsnit i Randers, en lille røntgenfunktion i Grenå Sundhedshus samt en røntgensatellit i forbindelse med Akutafdelingen. Herfra foregår de fleste aktiviteter aften/nat og weekend. Røntgenfunktionen (knogler +thorax) i Grenå bemandes dagligt af personale fra Randers. Røntgen og Skanning er alt i alt en meget alsidig afdeling, og du bliver del af en afdeling med godt 90 medarbejdere, heraf en plejegruppe på godt 50 personer.
Afdelingen råder apparaturmæssigt bla. over:
  • Tre CT-skannere, den ene placeret i akut-afd.
  • Tre MR-skannere, to 1,5T og en 3 T.
  • Fire ultralydsrum, det ene placeret i akut-afd.
  • Seks Knogle/thorax rum, de to placeret i akut-afd.
  • Et gennemlysningsrum.
  • En DEXA-skanner, installeres i løbet af maj måned i røntgenafsnittet.
Røntgen og Skanning er en afdeling, hvor kvalitet, produktivitet og faglig udvikling er højt prioriteret. Vi forventer derfor, at vores medarbejdere tager aktivt del i kvalitetsudviklingen i afdelingen, og at den enkelte tager medejerskab af egen kompetenceudvikling. Det forventes, at du medvirker til kvalitetssikring på knogleområdet med løbende tilbagemeldinger og supervision til det fotograferende personale. Røntgen og Skanning er en travl afdeling i konstant udvikling. Vi søger derfor en medarbejder, som kan bevare overblikket i travle situationer, og som kan samarbejde og bidrage til sikring og fortsat forbedring af et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder en oplæring i forhold til husets arbejdsgange tilpasset dine forudsætninger. Du kommer til at dække beskriverfunktionen i forhold til knoglerøntgen henvist fra såvel hospitalet som almen praksis. Du kommer også til at afholde skadekonference med husets ortopædkirurger. Endvidere deltager du som beskrivende radiograf i oplæring/supervision af afdelingens uddannelsesssøgende introduktionslæger. Funktionen deles med afdelingens faste beskrivende radiograf, så du vil også skulle deltage i arbejdet i undersøgelsesrummene 2-3 dage om ugen. Da stillingen er tidsbegrænset, forventer vi ikke fuld oplæring i alle modaliteter, og derfor heller ikke vagtdeltagelse med mindre dette er et stort ønske. Dog vil enkelte vagter i Grenå være en mulighed.

Vi søger en radiograf til ansættelse 1. juni eller efter aftale. Autorisation som radiograf, dokumenteret uddannelse og erfaring inden for beskriverområdet er et krav til alle ansøgere. Stillingen er en fuldtidsstilling, medmindre andet aftales.

Kender du ikke Regionshospitalet Randers eller Randers by, så ligger vi med nem adgang til E45 og gode bus- og togforbindelser til både Aarhus og Aalborg. Det er nemt og billigt at finde bolig i Randers, og der er masser af muligheder for shopping og kulturelle oplevelser i byen.

Yderligere oplysninger om stillingerne og området kan fås ved kontakt til ledende overlæge Henrik Richter Nielsen tlf 7842 0601 eller overradiograf Lisbeth Roed tlf. 7842 0602.
Ansøgning inkl. CV skal være os i hænde senest fredag d 26. april 2019.
Samtaler forventes afholdt i uge 19 2019.




Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Kontaktperson
    Henrik Richter Nielsen
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    17064
  • Quick-nr.
    365348
  • Indrykningsdato
    28-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Randers
  • Adresse
    Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Henrik Richter Nielsen
  • Stillingstyper
    Radiograf
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    17064
  • Quick-nr.
    365348
  • Indrykningsdato
    28-03-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.