Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Sygeplejerske til Ortopædkirurgisk afdeling, afsnit H3

 

Er du til akut- og planlagt ortopædkirurgisk sygepleje?
- Vi har noget til enhver smag.

Velkommen til afd. H3 på Sjællands Universitetshospital. Vi er en ortopædkirurgisk sengeafdeling der søger en glad og udadvendt sygeplejerske.

På sengeafsnittet har vi plads til 31 patienter. Vi har et bredt speciale med et stort patientflow samt højt aktivitetsniveau. Vores patienter udredes og behandles for akutte skader, traumer, børnekirurgi, sportskirurgi samt planlagt alloplastikkirurgi. 

Vi er et blandet team bestående af både erfarne og nyuddannede personale. Fælles for os alle er, at vi vægter samarbejde, sparring og sociale aktiviteter samt godt humør.

Du får mulighed for at lære, udføre og udvikle den ortopædkirurgiske sygepleje på et højt fagligt plan i samarbejde med dine kollegaer.

Som sygeplejerske hos os, bliver du en del af et tværfagligt team der består af læger, sosu-assistenter, fysioterapeuter og lægesekretærer.

H3 medvirker bl.a. til uddannelse af sygeplejestuderende på alle semestre og social- og sundhedsassistentelever. Derudover har vi tilknyttet medicinstuderende og ambulanceassistentelever. 

Vi tilbyder

  • Et tilrettelagt introduktionsprogram med mentorordning
  • En spændende og faglig udfordrende hverdag i et velfungerende tværfagligt team

  • En bred patientkategori, som strækker sig fra børn til den ældre borger

  • Engagerede kollegaer, som er omstillingsparate og oplever faglige udfordringer som spændende og lærerige

  • Fokus på kommunikation, kompetence- og kvalitetsudvikling samt et sundt lærings- og arbejdsmiljø

  • Et spændende speciale med mulighed for fordybelse i specifikke fagområder

  • Mulighed for at udvikle forskningskompetencer i samarbejde med afdelingens Post Doc sygeplejerske

Vi forventer at du kan

  • Arbejde selvstændigt samt tværfagligt og kan tage ansvar
  • Være fleksibel, løsningsorienteret og initiativrig

  • Trives med et stort patientflow, hvor du ofte har mange bolde i luften, men samtidig kan

  • Bidrage til et godt humør og gåpåmod

Ansættelsesvilkår 

  • Stillingen er på 37 timer ugentligt i 2 holds skift. (Mulighed for 32 timer)

  • Arbejde hver 2. eller 3. weekend efter eget ønske

  • Stillingen er til besættelse pr. 1 juni 2019 eller snarest efter aftale

  • Ansættelsessamtaler vil blive afholdt tirsdag d. 23. april

Er du interesseret – så send en ansøgning samt CV til os.

Ønsker du at vide mere om stillingen, er du også meget velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Inna Jacobsen på mail: Inna@regionssjaelland.dk.

eller tlf: 47 32 33 31

Du er også velkommen til at komme forbi til en uforpligtende samtale.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Inna Jacobsen
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    005958
  • Quick-nr.
    365565
  • Indrykningsdato
    02-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Inna Jacobsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    005958
  • Quick-nr.
    365565
  • Indrykningsdato
    02-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    21-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.