Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby

Afdelingslæge til Børneambulatoriet i Brøndby, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden

Jobbet 
I Børnepsykiatrisk ambulatorium (B294) er en stilling som afdelingslæge ledig pr. 1. maj 2019 eller snarest muligt. Ambulatoriet er beliggende i lyse lokaler udenfor hospitalsregi på Vibeholmsvej 17, i Brøndby.  
 
Børnepsykiatrisk Ambulatorium varetager udredning og behandling af børn i alderen 7-14 år.  
Ambulatoriet har både almene og højtspecialiserede funktioner herunder psykose og oligofreni med kompliceret neuropsykiatrisk komorbiditet.  
 
Ambulatoriet har en stor gruppe patienter i behandling og tilbyder både individuel- og gruppeterapi og psykoedukationsgrupper. Alle patienter indkaldes i henhold til udredningsgarantien indenfor 4 uger. 
 
Ambulatoriets er inddelt i tre teams hvor speciallægerne er tilknyttet hvert sit team. Til hvert team er knyttet et antal psykologer, sygeplejersker og yngre læger. Der afholdes ugentlige teammøder under ledelse af fag- og driftsteamleder. Til ambulatoriet er knyttet en socialrådgiver. 
 
Afsnittet daglige ledelse består af afsnitsledende overlæge Lill Brynildsen Hindhede og afdelingssygeplejerske Lars Emanuelsen, der refererer til klinikledelsen.  
 
Vi tilbyder 
En spændende stilling på et center præget af faglig stolthed, engagement og effektiv arbejdstilrettelæggelse. Centrets medarbejdere og ledere arbejder på at udvikle en fælles forbedringskultur med fokus på, hvad der har værdi for patienterne og deres familier.
 
I ambulatoriet arbejdes der på
  • En velfungerende stor og aktiv arbejdsplads med ca. 45 medarbejdere  
  • Spændende fagligt område 
  • Godt arbejdsklima med stor opmærksomhed og fokus på den enkelte 
  • Tydelig afsnitsledelse med klar kommunikation og stor lydhørhed 
  • De nye læger vil kunne få aktiv medindflydelse på den videre udvikling af afsnittet, i en tid præget af udvikling og forenkling. 
Vi forventer 
at ansøgeren
  • er speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri med  
  • solid og relevant klinisk erfaring i forhold til opgaven 
  • gode leder- og samarbejdsevner idet der arbejdes tværfagligt og tværsektorielt 
  • ledelsesmæssig interesse og gerne erfaring med supervision  
  • godt overblik og som kan fungere med mange opgaver  
  • lyst og energi til at udvikle afsnittet 
Ansættelsesvilkår 
Stillingen er fuld tid og ønskes besat pr. 1. maj 2019 eller efter aftale.  
 
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.
 
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises anmærkningsfri børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.   
 
Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer, inden endelig beslutning om ansættelse.  
 
Stillingen aflønnes på overenskomstvilkår. Alle centrets speciallæger forventes at deltage i bagvagt, hvis der bliver brug for det. Aktuelt varetages bagvagten på frivillig basis udenfor arbejdstiden af en gruppe af centrets speciallæger. 
 
Ansøgningsprocedure 
Ansøgning med CV, eventuelle bilag, autorisationer m.v. sendes elektronisk. Følg nedenstående link. 
 
Ansøgningsfrist: fredag den 26. april 2019. 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 18.
 
Yderligere oplysninger 
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte afsnitsledende overlæge Lill Brynildsen Hindhede på mail lill.brynildsen.hindhede@regionh.dk  eller tlf.nr. 3864 0500 eller klinikchef Nina Staal på mail: nina.staal@regionh.dk eller tlf.nr. 2162 3335.
 
Om Centret   
Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden, har 650 ansatte og består af 2 afdelinger: Afdeling for Ambulante Tilbud og Afdeling for Døgntilbud. Centret varetager hovedfunktion og alle specialiserede funktioner i børne- og ungdomspsykiatri. Der lægges vægt på forskning og kvalitetsudvikling.   
 
Arbejdsgiver  
Region Hovedstadens Psykiatri, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center   
Det Ambulante Hus, Ambulatorium for børn, Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby
Web-adresse: www.buc-regionh.dk
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Nina Staal
  • Adresse
    Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    217887
  • Quick-nr.
    366051
  • Indrykningsdato
    10-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Vibeholmsvej 17, 2605 Brøndby
  • Kontaktperson
    Nina Staal
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2019
  • Regionens jobnr.
    217887
  • Quick-nr.
    366051
  • Indrykningsdato
    10-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.