Jobbet "Ergoterapeut, fast stilling 37 timer, Psykiatrisk Center København, Gentofte" er udløbet

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kristineberg 3, 2100 København Ø

Dit næste skridt
Ergoterapeut, fast stilling på Psykiatrisk Center København 
 
Brænder du for at arbejde med psykiatrisk ergoterapi på centrets sengeafsnit, så er muligheden her.   
Stillingen er en fast stilling på 37 timer om ugen med start fra 1. august. 
Psykiatrisk Center København er fordelt på flere matrikler. Stillingen er knyttet til to sengeafsnit på Gentofte. 
Der skal ydes ergoterapi på et intensivt og et åbent afsnit, individuelt som i gruppe. 2/3 af arbejdstiden anvendes på det intensive afsnit. 
Vi behandler patienter med psykotiske tilstande, affektive lidelser og personlighedsforstyrrelser.   
 
Vi tilbyder:   
• Et spændende selvstændigt arbejde, i et nyt dynamisk tværfagligt samarbejde med fysioterapeut   
• Opgaver med vurdering og behandling af funktionsniveau og aktivitetsproblemer   
• Vi lægger vægt på at patienten er med i tilrettelæggelsen af behandlingen   
 
Vi forventer at du:   
• Har erfaring med og stor interesse for det psykiatriske speciale   
• Er god til at samarbejde mono- og tværfagligt   
• Viser initiativ og er fagligt engageret   
• Deltager og bidrager til den faglige udvikling i gruppen   
• Har erfaring med gruppebehandling  
• Har erfaring med at anvende en eller flere tests, fx A-ASP, COPM, MOHOST eller er AMPS-kalibreret   
 
Dine kommende kollegaer er en gruppe fagligt meget engagerede ergoterapeuter og fysioterapeuter samt det tværfaglige personale i sengeafsnittene.   
Der refereres til teamlederen for ergoterapeuterne og den ledende terapeut for fysio- og ergoterapeuter.   
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. 
  
Ansøgning med oplysninger om uddannelse, autorisationsbevis og tidligere ansættelser, stiles via link i dette opslag.   
 
Ansøgningsfrist: Den 10.5 2019 kl. 12.00. Samtalerne forventes at foregå den 23. maj   
Nærmere oplysninger kan indhentes hos ledende terapeut Lotte Lenike tlf.: 40 27 58 66 eller  
teamleder Nana S. Troelsgaard, tlf.: 29 78  92 67.   
 
Forud for evt. ansættelse vil der blive indhentet referencer fra 1 til 2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.   
 
Se yderligere oplysninger om Psykiatrisk Center København, på www.psykiatri-regionh.dk