Region Midtjylland

Psykiatriens Øko. & Planlægning-Psykiatri & Soc. IT

Tingvej 15, 8800 Viborg

Erfaren EPJ og KL Sundheds-IT konsulent til AUH Psykiatrien

Vil du være en del at et stærkt team der arbejder med EPJ, Klinisk Logistik og digitale løsninger på AUH Psykiatrien i Skejby? Vil du være med til at bidrage til den løbende forbedring af anvendelsen af EPJ og Klinisk Logistik og spille en central rolle i implementering af ny funktionalitet?
 

Om stillingen
Psykiatri og Social IT (PS IT) søger en erfaren EPJ konsulent til Psykiatriens Sundheds-IT på AUH Psykiatrien i Skejby. Du bliver en del et team, som arbejder med at understøtte klinikerne i de 4 psykiatriske afdelinger på AUH Psykiatrien i anvendelsen af EPJ, Klinisk Logistik og andre digitale løsninger.
 
Teamet, som du bliver en del af, står for at vejlede, undervise og supportere i anvendelsen af EPJ, Klinisk Logistik og andre systemløsninger, når ny funktionalitet skal implementeres og ved løbende forbedring af anvendelse af eksisterende funktionalitet. Det gøres med afsæt i gældende retningslinjer og lovgivning indenfor området.
 
Du får en central rolle, hvor du får ansvaret for at understøtte klinikere i de 4 psykiatriske afdelinger i anvendelsen af EPJ og Klinisk Logistik i tæt samarbejde med resten af teamet. Du vil varetage rollen som EPJ koordinator og Klinisk Logistik koordinator for afdelingerne og får derfor en tæt daglig kontakt med klinikken.
 
Det er derfor afgørende, at du har en sundhedsfaglig baggrund, gerne sygeplejerske, og at du har en solid erfaring med EPJ og gerne Klinisk Logistik. Kendskab til Psykiatrien er ligeledes en fordel.

Vi kan tilbyde dig
  • at blive en del af et team med højt engagement og faglighed indenfor anvendelse af EPJ, Klinisk Logistik samt en række andre systemløsninger som anvendes i Psykiatrien
  • et bredt spænd af udfordrende opgaver, som bringer dine evner inden for bl.a. samarbejde, koordinering, formidling og IT-forståelse i spil
  • høj grad af ansvar i opgavevaretagelsen, hvor din indsats sammen med teamet er af afgørende betydning for medarbejderne i afdelingerne på AUH Psykiatrien
  • en central rolle i Psykiatriens Sundheds-its team på AUH Psykiatrien, hvor du kan være med til at sætte dit aftryk på et stadigt nyt team bl.a. i forhold til måden vi arbejder på og kvalitet i opgaveløsningen

Vi ønsker, at du 
  • har sundhedsfaglig baggrund gerne uddannet sygeplejerske
  • har praktisk og solid erfaring og evner inden for anvendelsen af EPJ, FMK og gerne Klinisk Logistik
  • har teknisk flair og forståelse for sammenhænge i systemer
  • er serviceminded og god til at supportere klinikere i deres anvendelse af IT
  • er en problemløser samt løsnings- og resultatorienteret
  • har flair for koordinering og/eller opgavestyring i tæt samarbejde med andre
  • søger samarbejde med andre samtidig med at du tager ansvar og er proaktiv og selvstændig i din opgaveløsning
  • har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt
  • har forståelse for Psykiatrien og forstår at sætte dig ind i en organisatorisk sammenhæng
  • er nysgerrig samt god til at lære nyt og lære fra dig
  • har kørekort

Om os
Du bliver ansat i teamet Psykiatri og Social IT (PS IT), som er en del af Psykiatriens Økonomi og Planlægningsafdeling i PS Administrationen. PS IT er ansvarlig for at sikre anvendelsen af primært de sundheds- og socialfaglige systemer. Psykiatriens Sundheds-IT er et underteam i PS IT med medarbejdere både i Viborg og i Skejby. Vi er i alt 16 IT-konsulenter i PS IT med høj faglighed og engagement. Vi er ambitiøse i vores arbejde samtidig med, at vi prioriterer at have det sjovt undervejs.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og principperne for Ny løn. Stillingen er med arbejdssted på AUH Psykiatrien i Skejby ved Aarhus og med tiltrædelse snarest mulig eller den 1. august 2019.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen kan der rettes henvendelse til Helle Sørensen, leder af PS IT per mail hells1@rm.dk eller tlf. 2043 5680.

Læs mere om Psykiatrien i Region Midtjylland på www.rm.dk/psykiatri-og-social/

Ansøgningsfrist Fredag den 3. maj 2019 kl. 12.00.

Jobsamtaler Første samtale afholdes tirsdag den 14. maj og anden samtale onsdag den 22. maj. Ansøgere, der går videre til anden samtalerunde, vil blive bedt om at udfylde en Garuda Kompetenceprofil.

Psykiatri og Social står for hospitalspsykiatrien i Region Midtjylland og driver samtidig en række specialiserede dag- og døgntilbud på socialområdet. Psykiatri og Social har cirka 5.500 ansatte og er Danmarks største leverandør af opgaver på det specialiserede socialområde. Administrationen ligger på to matrikler i henholdsvis Viborg og Skejby, og består af seks fagområder: Ledelsessekretariat, HR, Psykiatriens Økonomi- og Planlægningsafdeling, Socialområdets Økonomi- og Planlægningsafdeling, Kommunikation samt Kvalitet og Udvikling.



Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Helle Sørensen
    hells1@rm.dk
    +4520435680
  • Adresse
    Tingvej 15, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17242
  • Quick-nr.
    366061
  • Ansøgningsfrist
    03-05-2019


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Tingvej 15, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Helle Sørensen
    hells1@rm.dk
    +4520435680
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17242
  • Quick-nr.
    366061
  • Ansøgningsfrist
    03-05-2019

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Erfaren EPJ og KL Sundheds-IT konsulent til AUH Psykiatrien"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.