Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Sterilassistent eller medarbejder med sundhedsfaglig grunduddannelse søges til Thoraxkirurgisk operationsgang afd. 3043, Rigshospitalet

Afdeling 3043 søger en sterilassistent per 1. juni 2019 eller tidligere efter nærmere aftale.  
 
Stillingen er en 2-årig ansættelse på 32-37 timer/uge til vores lokale genbehandlingsenhed med mulighed for efterfølgende at søge ansættelse i den centrale sterilbehandlingsenhed på Rigshospitalet. 
 
Arbejdstiden vil primært være dagvagter fra kl. 7.30 – 15.30 og enkelte aftenvagter fra kl. 13 – 21 kan forekomme.  
 
Vi er en større afdeling med speciale indenfor hjerte- og lungekirurgi til både børn og voksne, herunder også thoraxtraumer og hjerte- og lungetransplantationer. Vi udfører VATS kirurgi på 2 nye endosuite stuer, bronko- og eosophagoskopi på ekstern skopistue og samarbejder med kardiologisk laboratorium på vores hybridstue. 
 
Vi dækker 10 operationslejer i dagtiden kl. 07.30 – 15.15, 4/5 operationslejer fra kl. 15.15 – 18.00 og 2 operationslejer resten af døgnet. 
 
Dine arbejdsområder vil primært være i afdelingens genbehandlingsenhed med ansvar for pleje, rengøring og sterilisering af vores instrumenter til operation.  
 
Funktionen er en selvstændig enhed i vores afdeling og fungerer godt i et tæt samarbejde med operationssygeplejerskerne.  Som en del af genbehandlingsgruppen vil du have indflydelse på den daglige arbejdsgang og være med til at udvikle området. Du vil sammen med den ansvarlige operationssygeplejerske for genbehandlingsenheden være ansvarlig for daglige kvalitetscheck og årlig validering af bl.a. vaskemaskiner og autoklave samt have et tæt samarbejde med de tilknyttede håndværkere. 
 
Vi lægger stor vægt på en høj faglig kvalitet og har fokus på at kvalitetssikre genbehandlingsenheden i følge KVASTU retningslinjer. 
 
Vi kan bl.a. tilbyde dig 
  • At blive en del af en spændende afdeling med en stor engageret tværfaglig personalegruppe             
  • At blive en del af genbehandlingsgruppen med fagligt kompetente kollegaer                                  
  • En grundig og målrettet introduktion og oplæring i afdelingen                                                        
  • Sparring og supervision ved behov                                                                                              
  • Faglig udfordring og god mulighed for faglig udvikling                                                    
  • Et godt arbejdsmiljø i en stor tværfaglig arbejdsgruppe 
 
Vi ønsker en kollega 
  • Som gerne har erfaring fra anden operationsgang/genbehandlingsenhed
  • Der er engageret og fleksibel                  
  • Som har lyst til at arbejde i genbehandlingsenheden                     
  • Som kan se vigtigheden og er engageret i omhyggeligt at vedligeholde instrumenter                              
  • Der har interesse for kvalitetssikring                                                                                                        
  • Som er en aktiv del af et godt tværfagligt samarbejde 
 
Har du lyst til at høre mere om afdelingen, er du velkommen til at kontakte afd. sygeplejerske Mette Marie Thomsen på telefon 3545 0696 eller klinisk sygeplejespecialist Charlotte Walsøe på telefon 3545 0927. 
 
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. 
 
Ansøgningsfrist: mandag d. 20. maj 2019 kl. 12.00. 
Ansættelsessamtaler finder sted i uge 21
 


 
 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Mette Marie Thomsen
    mette.marie.thomsen@regionh.dk
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    217922
  • Quick-nr.
    366146
  • Ansøgningsfrist
    20-05-2019


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Mette Marie Thomsen
    mette.marie.thomsen@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    217922
  • Quick-nr.
    366146
  • Ansøgningsfrist
    20-05-2019

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Sterilassistent eller medarbejder med sundhedsfaglig grunduddannelse søges til Thoraxkirurgisk operationsgang afd. 3043, Rigshospitalet"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.