Jobbet "Engagerede medarbejdere til Teglhaven" er udløbet

Region Nordjylland

Bostedet Solsiden: Administration

Odinsvej 25, 9870 Sindal

Dit næste skridt
Sygeplejerske, Social og sundhedsassistent eller pædagog til Bostedet Solsiden

Faste stillinger på 30-34 timer pr uge.
To af vores faste medarbejdere har valgt at søge nye udfordringer, derfor søger vi
de helt rigtige medarbejdere til Teglhaven med start 1. maj 2019 eller snarest muligt.
Den ene stilling er fast aftenvagt.
Den anden stilling er i blandende vagter.
Der er weekend vagt hver anden weekend.

Teglhaven er en del af Bostedet Solsiden, som er et bosted med døgndækning.
Vi kan tilbyde arbejde i en afdeling med 8 beboere, som er udfordret med forskellige komplekse problemstillinger både psykisk og fysisk. Du vil arbejde sammen med en personalegruppe, som er meget fagligt engageret og nærværende omkring beboerne.  Personalegruppen består af Social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut, pædagog og en kok.

Vores mission er at give beboerne et godt liv på trods af psykisk sygdom.
Vi arbejder ud fra Marte Meo og har supervision ca. 8 gange om året af en Marte Meo terapeut. Vi benytter os af filmninger, når det er relevant.
Vi arbejder ud fra kontaktperson systemet – dvs hver beboer har 3 kontaktpersoner, som sammen er tovholder omkring beboeren.

Vi har relationen i fokus – vi arbejder professionelt ud fra den relation, som vi hver især har til den enkelte beboer.
Vi har en travl hverdag med mange forskellige opgaver – der er mange praktiske opgaver. Vi står dagligt i mange dilemmaer, som kræver godt samarbejde og gode refleksioner med hinanden.

Arbejdsmiljøet er vigtigt for os. Vi arbejder konfliktnedtrappende ud fra low arousal. Vi bruger mestringsskema som et redskab til risikovurdering.

Vi er en del af Specialsektoren og deltager i forskellige arbejdsgrupper på tværs i Specialsektoren, her kan nævnes Den danske kvalitetsmodel, sundhedsfaglige instrukser og arbejdet med vores it-faglige system.

Vi samarbejder med beboer, pårørende, praktiserende læge, psykiatrisk konsulent, gerontopsykiatrisk team, tandlæger mv.

Vi søger derfor medarbejdere med begge ben på jorden – medarbejdere der er godt funderet i somatisk sygdom, ligesom du har erfaring fra psykiatrisk eller geriatrisk arbejde.

Vi forventer af dig:
• Du er godt funderet i både somatisk og psykisk sygdom.
• Du har gode samarbejdsevner.
• Du kan gå foran som det gode eksempel.
• Du kan undervise og sparre med andre faggrupper.
• Du har gode it-kundskaber.
• Du har gode evner ift dokumentation.
• Du har erfaring med at arbejde med Marte Meo.
• Du er godt funderet i den medicinske del af sygeplejen og kan deltage i arbejdet med at leve op til gældende lovgivning på dette område.
• Du trives i en travl hverdag og kan bevare overblikket i en travl hverdag.
• Du er loyal overfor trufne beslutninger.
• Du kan se beboernes ressourcer og udarbejde mål/delmål og arbejde ud fra disse.
• Du er god til at skabe relationer og kan arbejde professionelt med ralationsarbejdet.

Inden ansøgning bedes du orientere dig på vores hjemmeside solsiden.rn.dk

Du skal søge stillingen elektronisk.

Sidste ansøgningsfrist er mandag den 22. april kl 23.59.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 18.

Yderligere information fås ved henvendelse til afdelingsleder Jonna Maja Hansen, 97645535 eller mail: jomah@rn.dk