Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev

Har du flair for god planlægning, og elsker du at få kabalen til at gå op? Så søg vores ledige stilling som vagtplanlægger

Vi ønsker at vores medarbejdere har mest mulig indflydelse på egen vagttilrettelæggelse, således at de får en god balance mellem arbejds- og familieliv. Det bliver din opgave at sikre dette, samtidig med at du tager hensyn til overenskomster, budget og sammenhængende fremmødeprofiler. Vi fokuserer på høj medarbejdertilfredshed, et godt arbejdsmiljø og en sund økonomistyring.  
 
Hvad forventer vi af dig? 
Vi forventer, at du har erfaring med at anvende modul tjenestetid og Min Tid, og at du har kendskab til de gældende overenskomster for DSR og FOA.  
 
Du arbejder struktureret. Du kommer til at arbejde selvstændigt og med din strukturerede tilgang , får du skabt et overblik over dine arbejdsopgaver, som du formår at prioritere, så du kan overholde dine deadlines.   
Du fremstår imødekommende. Du får en meget central rolle, og du vil dagligt være i kontakt med lederne og medarbejderne i afdelingen. Det er derfor vigtigt, at du er imødekommende og god til at samarbejde i forhold til at efterkomme vagtønsker.  
Du har en organisatorisk forståelse. Med din gode forståelse for organisationen, kan du få en kompleks vagtplan, der dækker hele afdelingen til at gå op.  
 
Hvad skal du lave? 
Du vil få det overordnede ansvar for vagtplanlægningen af akutmodtagelsens ca. 120 sygeplejersker og sosu-assistenter i det elektroniske vagtplanlægningsværktøj, Silkeborg Data Tjenestetid.  
 
I planlægningen skal du tage højde for, at:  
  • medarbejderne går på tværs i afdelingen og arbejder i flere forskellige teams 
  • medarbejderne varetager forskellige funktioner  
  • medarbejderne har forskellige kompetenceniveauer  
  • vagtplanen lever op til de gældende overenskomster og arbejdstidsaftaler  
  • sikre overholdelse af normperioder.  
Desuden vil dine arbejdsopgaver indeholde: 
  • Udarbejde ugeplaner  
  • Dække ledige vagter herunder også akut opstået sygdom i samarbejde med afdelingssygeplejerskerne. 
  • Udarbejde diverse rapporter til afdelingssygeplejerskerne omkring afspadsering, ferieregnskab og sygefraværsrapporter.  
  • Ferieplanlægning, herunder overholdelse af deadline for ønsker og afvikling.  
Hvad tilbyder vi? 
Mulighed for at udvikle stillingen. Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du have mulighed for at være med til at udvikle stillingen, og vi sørger løbende for, at du er godt klædt på til at varetage dine arbejdsopgaver. 
Omstillingsparate og medinddragende ledere. Vi er nysgerrige på vores medarbejders observationer og forslag til ændringer, og vi inddrager medarbejderne i vores forandringsprocesser og optimeringer af arbejdsgange. Vi har fokus på medarbejdernes arbejdsmiljø og trivsel, og vi arbejder for at vores medarbejdere føler sig lige så Ventet og Velkomne som vores patienter, da vi ved at glade medarbejdere giver tilfredse patienter.    
NYT Akuthus. Vi skal flytte i et nyt Akuthus. Med de nye rammer, de rette kompetencer og diagnostisk teknologi er det visionen, at vi skal sætter standarden for udredning og behandling af akutte patienter i Danmark. Hør vores kollega og arbejdsmiljørepræsentant Karina fortælle om det nye Akuthus her.   
 
Et par praktiske detaljer   
Vi kan tilbyde ansættelse i fast stilling på 32 fordelt på 5 dage med vagt- og weekendfri. Stillingen er til besættelse fra 1.8.19 eller efter aftale.   
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst. 
Send os din ansøgning senest fredag den 24/5-19 kl. 12:00 via linket. Vi forventer at afholde samtaler løbende.   
 
Har du spørgsmål?   
Vil du vide mere om vores afdeling, eller ønsker du at besøg os, så kontakt vores afdelingssygeplejerskerne Louise Jeremiassen på 38688945 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Louise Jeremiassen
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    217949
  • Quick-nr.
    366215
  • Indrykningsdato
    15-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Louise Jeremiassen
  • Stillingstyper
    Administrativ sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    217949
  • Quick-nr.
    366215
  • Indrykningsdato
    15-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.