Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 11, 4200 Slagelse

Afdelingslæge eller Overlæge til Mave-Tarm kirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus

Vi søger en speciallæge i kirurgi med ambitioner, initiativ, høj faglighed og gode samarbejdsevner til en ledig stilling som afdelingslæge eller overlæge i et eller flere af afdelingens teams. Ansøgere med særlig interesse/kompetencer i endoskopi vil blive foretrukket.

 

Mave-Tarm og Karkirurgisk Afdeling i Slagelse er funktionsmæssigt opdelt i et øvre/akut team, et colorectalt team, et endoskopi team og et karkirurgisk team med egne speciallæger. Afdelingen er normeret til 24 speciallæger (+7 karkirurgiske speciallæger) og 28 uddannelses-/yngre læger. Der er i alt 49 sengepladser og en stor ambulant operativ - og endoskopisk produktion.

Afdelingen satser målrettet på uddannelse og forskning. Der er to forskningsansvarlige overlæger, to lektorater ved Københavns Universitet og netop ansøgt om yderligere et. Der er 3 ansatte Ph.d. studerende, en uddannelsesansvarlig overlæge og en uddannelsesansvarlig yngre læge. Der er et stort ledelsesmæssigt fokus på uddannelse i afdelingen.

 

Øvre/akutkirurgisk team varetager de øvre gastroenterologiske cancerpakkeforløb mhp. modtagelse, primærudredning, visitation til behandling og opfølgning. Herudover varetager teamet patientforløbene indenfor den øvre benigne kirurgi, større bugvægskirurgi samt VAC behandling af komplicerede sår. Teamet arbejder med minimal invasiv herniekirurgi (OnStep, laparoskopisk og robotkirurgi) og er ansvarlige for den elektive og akutte børnekirurgi og akut/traumekirugien på sygehuset.

Afdelingen udreder og behandler årligt ca. 7.000 akutte kirurgiske patienter, som modtages i sygehusets Fælles Akutafdeling, heraf ca. 600 traumepatienter/år. Har netop startet et projekt med fremskudt kirurgisk visitation, og arbejder med fortsat optimering af de akutte patientforløb.

 

Endoskopi teamet foretager årligt ca. 4.000 gastroskopier og coloskopier i Næstved og ca. 4000 akutte og elektive endoskopier/screeningsundersøgelser og specialendoskopier (ERCP, stent anlæggelse og EMR) i Slagelse.

 

Det colorectale Team er landets 3.-4. største behandlingsmæssigt, med et optageområde på ca. 450.000 borgere. Det varetager udredning, behandling og opfølgning af de colorectale cancerpakkeforløb, den benigne colorectalkirurgi og proktologien. Alle speciallægerne i teamet er og skal være certificeret colorectalkirurger eller under uddannelse til dette. Teamet implementerer nu robotkirurgi med 2 certificerede operatører, og planen er fortsat udvikling af dette område.

 

Vagten på kirurgisk afdeling dækkes af fire vagtlag; et forvagtslag som består af læger i KBU-stilling og uklassificeret/vikarer, et Kirurgisk Akutlæge vagtlag(mellemvagtsniveau), et bagvagtslag som består af læger i sidste del hoveduddannelsesstilling, afdelingslæger og de yngste overlæger. Alle tre vagtlag er i tilstedeværelsesvagt. Herudover er der en kirurgisk overlægevagt i tilkaldevagt fra hjemmet, og tilsvarende karkirurgisk overlæge i tilkaldevagt fra hjemmet.

 

Er du interesseret i

  • At indgå i et eller flere af afdelingens teams med henblik på at videreudvikle dine faglige og operative kompetencer indenfor et eller flere interesseområder?

  • At deltage aktivt i uddannelsen af yngre kolleger?

  • At få spændende job med indflydelse på afdelingens udvikling og daglige drift?

  • At arbejde med forskning, undervisning eller andre særlige interesseområder?

  • At få mulighed for personlig udvikling ved deltagelse i betalte kurser, møder og kongresser?

  • At blive en del af en ambitiøs kirurgisk afdeling hvor stadig udvikling, høj faglig kvalitet, den bedste uddannelse, et godt samarbejde og arbejdsmiljøet prioriteres?

 

Så send din ansøgning til os senest den 10.05.2019, og beskriv hvad du ønsker og kan bidrage med. Du er naturligvis også velkommen til at ringe, hvis du mangler oplysninger om afdelingen eller ansættelsen til ledende overlæge Mona Skarbye, 20 58 44 56.

Skriv din ansøgning sådan, at du forholder dig til Sundhedsstyrelsens syv kompetencer. Husk at medsende cv og operationsliste.

 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Afdelingslæger indgår i bagvagt med tilstedeværelsesvagt og overlæger i bagvagt med tilstedeværelse vagt/tilkaldevagt efter kvalifikationer. Speciallæger der udelukkende arbejder med endoskopi er som hovedregel vagtfri.

 

Ansøgningsfrist 10.05.2019

 

Samtaler mandag d. 27.5.19

 

Slagelse Sygehus er i Region Sjællands største Akutsygehus med en stor fælles akutmodtagelse og et optageområde på ca. 400.000 borgere (Nykøbing området hver 2. dag).

Slagelse Sygehus åbnede sidste år et nyt mor og barn hus og med knap 19.000 m2 med cirka 180 enestuer, og indviede en ny fødeafdeling, børneafdeling samt tre etager med senge.

Region Sjælland har et befolkningsgrundlag på godt 800.000 borgere, der betjenes af fire somatiske sygehuse: Roskilde/Køge Sygehus, Næstved/Slagelse/Ringsted Sygehus, Holbæk Sygehus og Nykøbing Falster Sygehus med hver deres sygehusledelse.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Vi har viljen til at blive bedre hver dag

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse er både et akut- og specialsygehus. Vi er ambitiøse og modige, og vi har viljen til at blive endnu bedre – hver dag. Vi ønsker at tiltrække de bedste medarbejdere, der tør tænke nyt og anderledes i hverdagen til patientens bedste.
Stærk faglighed og udvikling skal sikre god og ensartet høj kvalitet i behandlingen døgnet rundt. Vi skaber forbedringer og nye løsninger i fællesskab. Vi lægger vægt på datadrevet og synlig ledelse og tilsigter en uformel og uhøjtidelig omgangstone baseret på gensidig tillid mellem leder og medarbejder. Vi prioriterer uddannelse, forskning og udvikling, fordi vi mener, at faglighed er afgørende for at nå vores mål.
På Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse gør vi os umage med at skabe en udviklende og spændende arbejdsplads, og vi arbejder for at være Region Sjællands bedste uddannelsessted.

Dit behov – vores fælles opgave

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Kontaktperson
    Mona Skarbye
    mskb@regionsjaelland.dk
    58559800
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Stillingstype
    Overlæge, Afdelingslæge, Leder
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    006085
  • Quick-nr.
    366225
  • Ansøgningsfrist
    27-05-2019


Søg jobbet
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Slagelse Sygehus
  • Adresse
    Fælledvej 11, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Mona Skarbye
    mskb@regionsjaelland.dk
    58559800
  • Stillingstype
    Overlæge & Afdelingslæge & Leder
  • Speciale
    Kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2019
  • Regionens jobnr.
    006085
  • Quick-nr.
    366225
  • Ansøgningsfrist
    27-05-2019

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Del jobbet "Afdelingslæge eller Overlæge til Mave-Tarm kirurgisk Afdeling, Slagelse Sygehus"

×

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.