Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg

Overlæge til affektivt afsnit C231 på Psykiatrisk Center København, Afdeling Frederiksberg.

Er du interesseret i affektive sygdomme, og har du lyst til at arbejde på et velfungerende døgnafsnit, der har tæt samarbejde med andre affektive afsnit? Så skulle du overveje at søge stilling som overlæge på Psykiatrisk Center København (PCK), Afd. Frederiksberg (Afd. FRH).  
 
Primo november 2018 åbnede et nyt døgnafsnit for affektive patienter på Afd. FRH med 11 senge. Afsnittet samarbejder med FRH´s andet affektive sengeafsnit med 16 senge og med det affektive sengeafsnit på Rigshospitalsmatriklen.  
 
Personalegruppen er tværfagligt sammensat og fusioneret fra de tidligere sengeafsnit med sygeplejerekser, social -og sundhedsassistenter, specialpsykolog og fysioterapeut. 
 
Stillingen er til besættelse d. 1. august 2019 eller snarest muligt derefter. 
 
Du vil blive en del af et godt hold på de to afsnit bestående af en overlæge og specialpsykologer, der begge har mangeårig erfaring på det affektive område, derudover H- og I-læger. Afdelingssygeplejersken på det nye døgnafsnit har ligeledes været på det affektive område i mange år og har ledet afsnittet på Gentofte og tidligere Bispebjerg matriklerne. 
 
Om få år begynder vi på PCK så småt på projektet med at samle vores mange matrikler (se under Om PCK) på splinternyt og moderne byggeri på Bispebjerg Hospital. Den proces bliver ganske sikkert udfordrende, men også spændende, og vil åbne mange nye muligheder og facilitere samarbejdet mellem de mange enheder PCK rummer. 
 
Om arbejdet 
Din opgave bliver udredning og behandling af patienter med primært affektive sygdomme i samarbejde med kolleger og plejepersonale. Afsnittet er i samarbejde med afsnit på  
matrikel-Rigshospitalet i gang med at indføre Measurement Based Care, hvor der via systematisk registrering af effekt og bivirkninger (Hamilton-depressionsskala, Becks Depressive Inventory og brug af objektive og subjektive bivirkningsskalaer) sikres kontinuerlig opfølgning på behandlingen under indlæggelsen.  
 
FRH-matriklen har en engageret lægegruppe med højt fagligt niveau og med stort engagement i at sikre patienterne bedst mulig behandling i dialog med dem og deres pårørende. Der er såvel på FRH som på resten af PCK et omfattende undervisningsprogram for læger og SPU-er. 
 
Overlæger på PCK har forskudt dagtjeneste som Speciallæge-I-Front (SIF) i Psykiatrisk Akutmodtagelse ca. 12 x årligt. Der er mulighed for ekstraindtjening ved en frivillig vagtordning tilknyttet vores enhed på Gentofte Hospital, med tilstedeværelsesvagt og status af bibeskæftigelse. 
 
Om forskning 
Hvad enten du allerede er aktivt forskende og gerne vil have mulighed for at fortsætte eller du gerne vil i gang med det, så har er der gode muligheder på PCK og vi hjælper dig gerne i gang. 
 
Om dig 
Det vi ønsker os af dig er, at du: 
  • Er speciallæge i psykiatri 
  • Har interesse for/erfaring med det affektive område 
  • Arbejder målrettet og ansvarligt med din opgaver 
  • Er god til at samarbejde og indgår professionelt, åbent og respektfuldt i samarbejde med kolleger 
  • Meget gerne, at du er forskningsinteresseret 
Om Psykiatrisk Center København 
PCK er Danmarks største psykiatriske center med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.
 
PCK har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere dækkende Københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstadens Psykiatri, og geografisk placeret på Rigshospitalsmatriklen, Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
 
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri. Centret rummer Kompetencecenter for Affektive lidelser og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, sidstnævnte i samarbejde med PC Amager. 
 
Vi har et rigt undervisningsprogram med morgenundervisning med faglige eksperter, litteraturgennemgang af artikler eller bogkapitler samt samrating (Hamilton, PANSS, Youngs maniskala etc). Vi har professormasterclasses og professorstuegange, som kan ”bestilles” når man fx gerne vil have assistance diagnostisk, psykofarmakologisk mm.  
 
Vi har Bolwig-klinikker cirka hver 14 dag, hvor professor emeritus Tom Bolwig interviewer patient og samtaler med de fremmødte klinikere om diagnostiske overvejelser og behandling. Der er gennemgang af aktuelle forskningsprojekter hver fredag morgen i vores laboratorium på Rigshospitalsmatriklen, hvor deltagelse er meget velkomment – også fra de andre sengematrikler og ambulatorier. 
 
Læs mere om Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatrisk Center København på www.psykiatri-regionh.dk.  
 
Løn og ansættelsesforhold er i overensstemmelse med gældende overenskomst. 
 
Søg gerne yderligere oplysninger ved henvendelse til konstitueret klinikchef Jeanett Bauer på mail: jeanett.oesterby.bauer@regionh.dk eller på tlf. nr.: 22 93 15 13  
 
Ansøgning  
Ved ansøgning om ansættelse vil bedømmelse af din ansøgning ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetenceområder, jf. vejledning for faglig bedømmelse af ansøgere til overlægestillinger i Region Hovedstaden. Du bedes udarbejde ansøgningen i henhold til disse. 
 
Ansøgningen bedes bilagt CVsamt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.  
 
Ansøgningsfristen er mandag d. 6. maj 2019 kl. 12.00.  
 
Forud for eventuel ansættelse vil der blive indhentet referencer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med ansøger. 
 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning via linket nedenfor. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Kontaktperson
    Mads Wejrup
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    217982
  • Quick-nr.
    366271
  • Indrykningsdato
    16-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Psykiatri
  • Adresse
    Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
  • Kontaktperson
    Mads Wejrup
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    217982
  • Quick-nr.
    366271
  • Indrykningsdato
    16-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.