Region Midtjylland

ADA Sengeafsnit 4

Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N

Sygeplejersker til affektivt Sengeafsnit S4

Afdeling for Depression og Angst søger sygeplejersker til faste fuldtidsstillinger 32-37 timer på Sengeafsnit 4 med tiltrædelse pr. 01.06.2019 eller 01.07.19

Om arbejdspladsen
Afdeling for Depression og Angst tilbyder udredning og behandling af høj faglig kvalitet på forskellige specialiseringsniveauer til voksne patienter med affektive lidelser. Vi arbejder med integrerede, medicinske og non-farmakologiske behandlingsforløb ofte rettet mod mere komplekse problemstillinger. Vi udvikler den non-farmakologiske behandling, så vi udover medicin, ECT og magnetstimulation, kan tilbyde en psykiatrisk behandling, der er baseret på relationsarbejde, kontaktperson-ordning, miljøterapi, NADA, Safeward mm.

Vi arbejder ud fra en fælles udviklingsplan med fokus på faglig profilering og særlige satsningsområder indenfor udredning og behandling. Herudover er uddannelse og forskning blandt vores kerneopgaver, således at vi altid tilbyder vores patienter den bedste behandling. Vi har derfor fokus på den faglige udvikling for personalet og skabe større subspecialisering på de enkelte afsnit.
 
Sengeafsnit 4
Sengeafsnit 4 er et affektivt skærmet afsnit med plads til 24 patienter.
Vi har som subspeciale såkaldte "Multi-syge" dvs. patienter, der udover den psykiatriske lidelse, også har komplekse somatiske sygdomme. Desuden behandler vi gravide med affektive lidelser og kvinder med fødselsdepression/psykose. Vi er derfor også interesseret i sygeplejersker med somatisk erfaring.

Vi søger sygeplejersker der:
  • Har psykiatrisk erfaring eller lyst til at få det.
  • Gerne har specialuddannelse i psykiatri. Dette er dog ikke et krav.  
  • Har lyst til at være med til at udvikle den psykiatriske sygepleje.
  • Gerne har somatisk erfaring.
  • Kan lide at arbejde tværfagligt.
  • Har et godt overblik.
  • Er god til at samarbejde.
  • Kan arbejde selvstændigt.  

Vi kan tilbyde en arbejdsplads med: 
  • Individuelt introduktionsprogram
  • Mentorordning det første år
  • Fastlagt kompetenceudviklingsprogram for "nye i Psykiatrien".
  • Et miljø som understøtter faglig og personlig udvikling. 
  • Engagerede kollegaer.
  • En arbejdsplads i udvikling.
  • Mulighed for at præge dagligdagen.
  • Planlagt supervision.  
  • Mulighed for 12 timers vagter hver 3 weekend.

Plejepersonalet er tværfagligt sammensat af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, fysioterapeuter, peerguides og ergoterapeuter. Her ud over er der tilknyttet tværfaglige samarbejdspartnere bestående af læger, sekretær, servicemedarbejder, socialrådgiver og psykolog.
 
Vi tror på, at god behandling forebygger tvang, hvilket er en opgave, som vi løser i samarbejde mellem sengeafsnittene og de ambulante klinikker. Vi arbejder målrettet med at nedbringe behovet for brug af tvang ved hjælp af: Safeward, non-farmakologiske metoder, patient og pårørende-inddragelse.

Løn er efter gældende overenskomst. Det er muligt at forhandle kvalifikationsløn.
Arbejdssted er AUH, Psykiatrien, Palle Juul Jensens Boulevard 175, 8200 Århus N.
Ansøgningsfrist er 09.05.19 Samtaler forventes afholdt i uge 21

Kontakt evt. afdelingssygeplejerske Helle Rømer på tlf. 30520082 eller souschef Marie Nielsen 78472240 for yderligere oplysninger.


Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Helle Thorlund Rømer
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    17322
  • Quick-nr.
    366403
  • Indrykningsdato
    24-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-05-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Helle Thorlund Rømer
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    17322
  • Quick-nr.
    366403
  • Indrykningsdato
    24-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    09-05-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.