Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Fast nattevagt til neurologien

Er du vild med nattevagter - så har vores patienter brug for dig!  
 
Hvis du samtidig er en erfaren sygeplejerske, som ønsker en fast stilling som nattevagt – så se lige her.
 
Sengeafsnittet N26 
 
Her står vi aldrig i stampe og arbejder løbende på at bedre den sygeplejefaglige standard. Herved oplever patienterne sygepleje på et så højt niveau som muligt. Det gælder også om natten, hvor du er en vigtig brik.
 
Personalet udgør en dynamisk gruppe, som til tider oplever at have travlt. Det er derfor vigtigt, at kommunikationen mellem alle er god og klar, så arbejdsopgaverne bliver prioriteret og hovedet holdes koldt – men der er heldigvis også perioder, hvor det ikke er travlheden, der fylder.
 
Omgangstonen er god og respektfuld, der er god plads til humor og et godt grin. Et godt arbejdsmiljø betyder alverden, og her finder vi sammen løbende forbedringstiltag. 
 
I øjeblikket arbejder vi på at optimere nattevagtsfunktionen – bl.a. ved at se på de opgaver, der ligger om natten – dette er en proces, som du bliver en del af. 
 
Patienterne 
 
Du har lyst til at arbejde med patienter, der spænder bredt indenfor neurologien, såsom patienter med Hjernetumorer, Hovedtraumer, Epilepsi, ALS, Atypisk Parkinson, Dystoni og Parkinson sygdom.
 
Da mange af vores patienter er indlagt med alvorlige sygdomme, er det vigtigt, at du er god til at skabe overblik og udstråle ro i akutte situationer, så både kollegaer, patienter og pårørende føler sig trygge.
 
Vores tværfaglige samarbejde er noget, som vi er meget stolte af, og vi glæder os til, at du bliver en del af det.  
 
Du er derfor med fra starten, til at skabe de gode forløb for de mange forskellige patientforløb i afdelingen – hvad enten det er korte og ukomplicerede forløb eller komplicerede og palliative forløb. 
 
Du og dine opgaver 
 
Med mindst 2 års erfaring (gerne indenfor neurologien) bag dig, skal du som rollemodel være med til at skabe gode oplæringsforløb for dine kollegaer til nattevagtsfunktionen.
 
Dine kompetencer indenfor kommunikation gør, at du er god til at inddrage patienter og pårørende, så de får en positiv oplevelse af indlæggelsesforløbet.
 
Din ansvarlighed og selvstændighed gør, at du er god til at handle og træffe beslutninger i samarbejde med dine kollegaer. Samtidig har du en nysgerrighed der gør, at du tilegner dig viden og er reflekterende over egen praksis.
 
Dine kompetencer inden for både den basale, akutte og mere specialiserede neurologiske del af sygeplejen vil løbende blive udviklet i samarbejde med dine kollegaer. 
 
Din mentor står for at introducere dig for afdelingen og sikre, at du kommer til at føle dig godt tilpas, og vores sygeplejerske med klinisk specialfunktion vil stå for den videre oplæring samt løbende kompetenceudviklling. 
 
Facts 
 
Send din ansøgning inden den 6. maj 2019, kl. 12.00, og fortæl os, om du er vores nye kollega fra den 1. juni 2019 (eller efter aftale). Vi er fleksible angående arbejdstiden, så du har mulighed for at vælge timeantal mellem 30-37 timer ugentligt. 
 
Afdelingssygeplejerske Anne Wriedt fortæller gerne meget mere om stillingen og afdelingen, hvis du ringer til hende på mobil: 24 48 93 75. 
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    anne wriedt
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    218032
  • Quick-nr.
    366434
  • Indrykningsdato
    25-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    anne wriedt
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2019
  • Regionens jobnr.
    218032
  • Quick-nr.
    366434
  • Indrykningsdato
    25-04-2019
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.