Region Midtjylland

Ortopædkirurgi

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Hospitalsenhed Midt søger en visionær og resultatorienteret oversygeplejerske til Røntgen og Skanning samt Ortopædkirurgi ved Regionshospitalet Viborg

Drives du af faglige udfordringer, og ønsker du en dynamisk og spændende hverdag i en velfungerende hospitalsenhed med grundlæggende værdier om dialog, dygtighed og dristighed? Så er stillingen som oversygeplejerske i afdelingerne Røntgen og Skanning samt Ortopædkirurgi, måske lige noget for dig?
 
Om stillingen som oversygeplejerske
Hospitalsenhed Midt søger pr. 1. august 2019 en oversygeplejerske, der er innovativ og resultatorienteret, og som drømmer stort for vores afdelinger, Røntgen og Skanning samt Ortopædkirurgi ved Regionshospitalet Viborg.
 
Som oversygeplejerske, vil du blive en del af afdelingsledelserne i begge afdelinger. Afdelingsledelsen i Røntgen og Skanning består af dig som oversygeplejerske og en ledende radiologisk overlæge. I Ortopædkirurgi vil du indgå i afdelingsledelsen sammen med den ledende ortopædkirurgiske overlæge. Du skal være med til at løfte det potentiale og den synergi, som opstår, når to afdelinger har samme oversygeplejerske. Samtidig skal du sammen med dine ledelseskolleger, bidrage til at udvikle samarbejdet med søsterafdelingerne på Regionshospitalet Silkeborg inden for røntgen og skanning samt ortopædkirurgi og generelt skabe gode samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt i hospitalsenheden.
 
I Hospitalsenhed Midt har vi fokus på, at alle patienter diagnosticeres og behandles på et højt fagligt niveau og med en patientoplevet kvalitet i højsædet. Som oversygeplejerske får du en stor andel i at præge denne positive udvikling.
 
Du skal skabe de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, som kan videreføre afdelingernes solide udvikling – dette i tæt samspil med dine nærmeste ledelseskollegaer. Du vil samtidigt blive en del af hospitalsenhedens samlede ledergruppe.
 
Ansøgers kvalifikationer
Du skal som ansøger have en sygeplejefaglig grunduddannelse med relevant ledelsesmæssig videreuddannelse og dokumenteret ledelseserfaring på strategisk niveau. Vi forventer derudover, at du via dine personlige, faglige og ledelsesmæssige kompetencer, er målrettet, åben og har en tydelig ledelsesstil og som en del af afdelingsledelserne, kan stå i spidsen for to veldrevne afdelinger.
 
Der vil blive lagt vægt på, at vores kommende oversygeplejerske kan udfylde rollen som leder af fagprofessionelle og medvirke til udvikling og kvalitetssikring, samt lede forandringsprocesser i et politisk og strategisk felt. Desuden forventes erfaring med organisatorisk- og økonomisk ledelse samt personale- og organisationsudvikling på strategisk niveau.
 
Der tillægges særligt vægt at du som ansøger besidder følgende personlige kvalifikationer:
  • Gode samarbejdsevner og har udpræget situationsfornemmelse, empati og evne til at søge synergi og relationer på tværs
  • Er motiverende og anerkendende med en dialogbaseret og involverende ledelsestilgang
  • Vægter tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Er synlig i den kliniske drift og sikrer sammenhængskraft i afdelingen
  • Har gode kommunikative evner, er informativ og tydelig i formuleringen af budskaber
  • Arbejder struktureret, målrettet og resultatorienteret
  • Bidrager til at sikre et godt uddannelsesmiljø
  • Åben og tydelig ledelsesstil med fokus på mål og problemløsning
Skaber resultater, motivation og arbejdsglæde gennem en aktiv personalepolitik, så afdelingernes velfungerende miljø kan opretholdes og videreudvikles.
 
Som oversygeplejerske skal du medvirke til, at afdelingsledelserne fungerer som stærke, effektive og professionelle ledelsesteams. Du skal i samspil med dine ledelseskollegaer i Røntgen og Skanning samt Ortopædkirurgi, levere synlig ledelse samt sikre høj faglighed, kvalitet og udvikling. Samarbejdet i afdelingsledelserne prioriteres højt, og på relevante områder arbejder afdelingsledelserne med løsning og udvikling af tværgående opgaver.
 
Derudover omfatter oversygeplejerskens opgaver, at:
  • Skabe høj kvalitet i patientbehandling og sikre det optimale patientforløb
  • Danne grundlaget for en god kultur, hensigtsmæssige samarbejdsformer og et godt arbejdsmiljø
  • Indgå i løsningen af strategiske udfordringer
  • Sikre en velfungerende drift med øje for produktivitet og ressourceudnyttelse
  • Sikre fokus på uddannelse og tværfaglighed
  • Bevare overblikket i travl hverdag.
 Stillings- og funktionsbeskrivelse kan hentes her.

Du bliver en del af en organisation, der har fokus på ledelsessparring med kompetente kollegaer på tværs af afdelinger og matrikler, og som har et udpræget samarbejde på tværs af afdelinger på områder, hvor patientforløbene kalder på det. Der er endvidere fokus på udvikling af dine personaleledelseskompetencer, hvorfor du har mulighed for lederuddannelse eller videreuddannelse inden for ledelse.

Om Røntgen og Skanning
Det billeddiagnostiske akutberedskab (24/7) ligger i afdelingens hovedafsnit på Regionshospitalet Viborg, hvor også de mere særlige undersøgelser og behandlinger foretages – MR, CT, UL, gennemlysning samt tilhørende interventioner.
Mammaradiologien på Hospitalsenhed Midt dækker optageområderne for Hospitalsenhed Midt, Hospitalsenheden Vest samt Regionshospitalet Randers. Mammaradiologien er en del af Brystklinikken og er i nært samarbejde med mammakirurgi, -patologi og -onkologi.

Kræftudredningspakker samt elektive undersøgelser fra Hospitalsenhed Midt og praksis, udføres både i Viborg og i afdelingens afsnit i Skive. Afdelingen er fuldt digitaliseret og arbejder papirløst med fuld integration imellem systemerne, herunder Midt-EPJ. Derudover foretager afdelingen årligt ca. 163.000 radiologiske procedurer fordelt på konventionelle røntgenundersøgelser, CT-, MR- og UL-skanninger samt interventionelle procedurer.
 
Om Ortopædkirurgi 
Ortopædkirurgi har akut optag fra kommunerne Viborg, Skive og Silkeborg. Ortopædkirurgi har aktiviteter på Regionshospitalet Viborg og behandler patienter med et bredt spektrum af ortopædkirurgiske lidelser. Der er en høj og stigende aktivitet indenfor både den akutte og den elektive ortopædkirurgi.
 
Ortopædkirurgi udfører traumatologi, hoftealloplastik, knæalloplastik, skulder/albuekirurgi, håndkirurgi, fod/ankelkirurgi, idrætsmedicin samt korsbåndsrekonstruktion.
Ortopædkirurgisk sengeafsnit har plads til 29 indlagte patienter, samt et ambulatorium, der årligt håndterer årligt ca. 25.000 besøg. I sengeafsnittet modtager og varetager vi pleje og behandling af traumepatienter, sårpatienter, hånd – og fod ankelkirurgi, amputationer, skulder/albue-kirurgi, hofte- og knæalloplastik-kirurgi og patienter med hoftenære frakturer.
 
Ortopædkirurigisk klinik har ca. 22.000 besøg årligt. Besøg afvikles i et tæt tværfagligt samarbejde mellem sygeplejersker, fysioterapeuter og læger. Foruden ambulante for- og efterkontroller foretages der på årsbasis cirka 600 mindre operationer i lokalbedøvelse. 

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter regionshospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive og Lemvig. Hospitalsenheden har ca. 4.250 ansatte samt et budget på 2,3 mia. kr. årligt.
 
De fem regionshospitaler danner tilsammen en dynamisk hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er - i kraft af specialernes kompleksitet og bredde - en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.
 
På Regionshospitalet Viborg er der bygget et nyt akutcenter, som fungerer som en tilbygning til det eksisterende hospital. Det 25.500 kvadratmeter store akutcenter, rummer blandt andet en ny akutafdeling og udvidet operationsafdeling, og dertilhørende sengeafsnit med ensengsstuer. Med det nye akutcenter, får Regionshospitalet Viborg samtidig ny hovedindgang med reception i foyeren. Det nye akutcenter forventes at stå klar til modtagelse af de første patienter medio 2019.
 
Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk
 
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt,
Røntgen og Skanning samt Ortopædkirurgi. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.
 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til "Overenskomst for ledere på Sundhedskartellets
område", hvilken er indgået mellem Danske Regioner og den relevante faglige organisation.
 
Med henvisning til "Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v.", vil der i forbindelse med eventuel ansættelse blive indhentet børneattest.
 
 
Yderligere information
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:
 
Sygeplejefaglig direktør   Mette Fjord Nielsen                            tlf. 7844 1004
Lægefaglig direktør         Claus Brøckner Nielsen                      tlf. 7844 1003
Hospitalsdirektør             Thomas Balle Kristensen                    tlf. 7844 1002
 
Røntgen og Skanning
Ledende overlæge           Geert Willander                                tlf. 7844 3004
 
Ortopædkirurgi
Ledende overlæge           Steen Olesen                                   tlf. 7844 6501
 
Ansøgning
Din ansøgning indeholdende oplysninger om uddannelse (herunder autorisation), samt relevant ledelseserfaring, skal være os i hænde elektronisk senest søndag den 2. juni 2019.
 
Ansættelsessamtaler forventes at finde sted tirsdag den 11. juni og onsdag den 26. juni 2019. Der vil blive gennemført personprofiltest for ansøgere, der går videre til 2. samtale.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Geert Willander
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17398
  • Quick-nr.
    366768
  • Indrykningsdato
    02-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2019 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Geert Willander
  • Stillingstyper
    Ledende sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2019
  • Regionens jobnr.
    17398
  • Quick-nr.
    366768
  • Indrykningsdato
    02-05-2019
  • Ansøgningsfrist
    02-06-2019 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.