Bioanalytiker med funktion som faglig koordinator til Nordsjællands Hospital – Frederikssund
Har du en solid og bred faglighed? Brænder du for det gode
patientforløb? Og vil du være med på vores hold, når vi om kort tid går i gang
med at skabe et helt nyt laboratorium på Nyt Hospital Nordsjælland? Vores faglige koordinator i Frederikssund er blevet vores
nye afdelingsbioanalytiker – så nu mangler vi en faglig koordinator i Frederikssund
pr. 1. juni 2019.
Om
klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling er en af Region Hovedstadens
største klinisk biokemiske afdelinger. Vi varetager biokemiske analyser for
Region Hovedstaden i Planlægningsområde Nord, og vi har adresser både i
Hillerød, Frederikssund og Helsingør.
Vores kerneopgave er at levere hurtige analysesvar i rette
kvalitet, på rette tid og rette patient. Vores fokus er derfor centreret om
optimering af den daglige driftsopgave, så vi hele tiden medvirker til
smidigere og hurtigere patientforløb.
Samlet har vi ca. 988.000 patientkontakter og udfører ca. 11,5
mio. analyser om året og beskæftiger samlet ca. 135 medarbejdere – heraf 25 i
Frederikssund.
Afdelingen er organiseret i fem teams – fire i Hillerød og
ét i Frederikssund – og hvert team har tilknyttet en afdelingsbioanalytiker. Den
ledige stilling er i Team Frederikssund.
Om
jobbet som Faglig Koordinator
Som faglig koordinator i Team Frederikssund får du i
fællesskab med den anden faglige koordinator i Frederikssund det faglige ansvar
for samtlige instrumenter og analyser på laboratoriet i Frederikssund. Du vil få
medansvar for at sikre et højt fagligt niveau i afdelingen.
De to faglige koordinatorer i Frederikssund har sammen med
afdelingsbioanalytikeren ansvar for drift og udvikling af afsnittet, og I
samarbejder om fordeling af resurser, kompetenceudvikling, indkøb og lignende.
Du skal desuden i samarbejde med de faglige teams i
afdelingen sikre kvaliteten af udstyret, deltage i afprøvninger og have ansvar
for implementering af udstyret, undervisning, oplæring og kvalitetssikring.
Dette foregår i samarbejde med specialister og ressourcepersoner, der er tilknyttet
udstyrene i Frederikssund.
Jobbet indebærer perioder med fleksibilitet i arbejdstiden.
Lidt
om dig
Du er uddannet bioanalytiker med autorisation og erfaring
inden for klinisk biokemi. Desuden har vi et ønske om, at vores faglige
koordinatorer har en faglig diplomuddannelse eller er villig til at tage den.
- Du er ambitiøs, tænker innovativt og vil gerne være med til at præge din egen og afdelingens fremtid.
- Du har flair for at netværke og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.
- Du kan arbejde struktureret og holde hovedet koldt, også når du sidder med komplekse opgaver.
- Du er god til at sætte dig ind i og forstå andre faggruppers behov.
- Du har gennemslagskraft og tager ansvar.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at
kontakte afdelingsbioanalytiker Anette Bruun Marker anette.bruun.marker@regionh.dk/
48 29 54 02.
Ansøgningsfrist søndag d. 26. maj 2019
Ansættelsessamtaler forventes gennemført i uge 22.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Anette Bruun Marker - Stillingstyper
Bioanalytiker med specialfunktion - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2019 - Regionens jobnr.
218372 - Quick-nr.
367232 - Indrykningsdato
10-05-2019 -
Ansøgningsfrist
26-05-2019 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×